Din første rejseoplevelse: Rejsestafetten: - De Berejstes Klub

den anden side af kloden. Pengene skulle
ganske vist betales tilbage, men jeg
kunne da fortsætte turen. Jeg forsøgte
ihærdigt at komme i kontakt med José på
det telefonnummer, han havde givet mig,
da vi skiltes, men kun med ringe held. Jeg
så ham aldrig igen. Det var sikkert også
det bedste. De resterende tre-fire uger i
Filippinerne havde jeg en smule svært ved
at nyde - ikke mindst fordi rejsens anden
store bommert ventede lige om hjørnet...
Mount Mayon
Jeg rejste over land i jeepney hele vejen
fra Manila til Legaspi City på den store ø
Luzon. Ikke nogen specielt komfortabel
transportform, men en god måde at møde
mennesker på. Ved Legaspi besteg jeg
vulkanen Mount Mayon (2420m), som to
år forinden (1993) var sprunget i luften
og havde dræbt en flok amerikanske vulkanologer
og også beskadigede den perfekte
kegleform oppe ved kraterranden.
Udbruddet kunne smukt bevidnes oppe
fra toppen, hvor et stort kulsort og motorvejsagtigt
spor pløjede sig skånselsløst
ned gennem den frodige jungle. Vulkanen
rejser sig op fra et fladt junglelandskab,
og den er et betagende syn. Den betragtes
som en af verdens farligste vulkaner
og var atter i udbrud i år 2000.
Normalt er det en tur på minimum to dage
– en dag op og en dag ned, men da jeg
var for påholdende til at betale guiden og
hans hjælper for to dage, gik jeg op og
ned på samme dag. Uden guide er det
stort set umuligt at finde vej gennem mylderet
af klippeblokke. Det viste sig snart,
at guiden kæmpede med nogle gevaldige
tømmermænd, som først kom rigtig i
udbrud, da vi var omtrent halvvejs oppe.
Så måtte hjælperen og jeg fortsætte uden
ham, hvilket resulterede i, at vi gik vild
et par gange og turen trak ud. Under
normale omstændigheder havde det nok
ikke betydet det store, men desværre
havde jeg glemt at smøre mig ind i solcreme
om morgenen, og tuberne havde
jeg ladet ligge på mit værelse. Det var en
kæmpebrøler, hvilket jeg da også fik at
føle senere. Faktisk gjorde det temmelig
ondt, da jeg om aftenen endelig kom ned
fra bjerget. Men hvad, det var vel ikke så
underligt; jeg havde været ude i tropesolen
i over 12 timer uden solcreme og iført
shorts og T-shirt! Et iskoldt bad lindrede
en smule, men det var lidt som at pisse
i bukserne – med omvendt fortegn. Ikke
overraskende blev resultatet, at huden så
småt begyndte at falde af i løbet af de
næste dage. En meget smertefuld proces,
som ikke kan anbefales.
Skæbnens ironi
Da jeg omsider forlod Filippinerne efter
fire ugers besøg, var jeg overbevist om,
at jeg aldrig ville vende tilbage. Der havde
ganske vist også været plads til en række
gode oplevelser – koralrevet f. eks. – men
de bitre og dyrt købte erfaringer stod alt
for lysende klart i erindringen. Alligevel
Årets julegaveide.
ville skæbnen, at valget skulle falde på
dette skønne ø-rige, da jeg som led i mine
studier seks år senere var på udkig efter
et velegnet land til at studere rituelle dramaer.
Men jeg må indrømme, at det krævede
en god portion is i maven at vende
tilbage. Men denne gang var jeg blevet
ældre og mange erfaringer rigere og
havde adskillige rejser bag mig. Som de
fleste i klubben efterhånden ved, involverede
jeg mig så dybt i feltarbejdet, at jeg
endte med at blive gift med en filippinsk
pige, og vi vender naturligvis tilbage til
Filippinerne i ny og næ. Meget ironisk, da
jeg efter det første besøgs grumme oplevelser
havde forsvoret, at jeg nogensinde
ville vende tilbage.
Moralen? Tja, når enden er god, er alting
godt. For det endte jo godt. Trods den
vanskelige start på rejselivet blev jeg ikke
skræmt fra at rejse igen. Tværtimod! Da
jeg fire måneder senere havde rejst igennem
Vietnam og Kina og var på vej hjem,
var brølerne så godt som glemt, og jeg
var allerede ved at planlægge mine næste
destinationer. Men jeg glemmer aldrig den
fornemmelse, jeg havde i Manila, af at stå
på kanten af verden og opdage sagens
alvor; som en tåge, der langsomt letter
og afslører en dyb afgrund. Selvom det
var frygteligt, var det en fornemmelse
af at leve livet fuldt ud på godt og ondt.
Livlinen var for alvor klippet over, og den
naive uskyldighed faldt til jorden sammen
med den.
Den overskrift har vi alle læst tusinder af gange, men denne gang passer det. Har
du en ven, veninde, søster, far, mor, datter, kollega, boss, bekendt, drillenisse eller
farbror der ustanseligt drømmer om rejser og fjerne himmelstrøg så er Globen og
et tilhørende passivt (eller aktivt hvis de kan opfylde kravene) medlemsskab måske
lige sagen at pakke ind og putte under træet.
I år tilbyder vi som en ekstra godte at give dette december nummer med for den
fantastiske pris af 350 kroner. For disse 350 kronner får du et eksemplar af dette
nummer til at lægge under juletræet og derudover fremsender vi de fire numre
af Globen næste år til modtageren, samtidig får du mulighed for at benytte vores
sponsorere og andre fordele.
Slå til nu - der er ingen tvivl om at hvem du end giver det til vil blive begejstret.
Alle interesserede kan finde de nærmere detaljer på www.berejst.dk
GLOBEN nr. 18 / December 2004 18