Din første rejseoplevelse: Rejsestafetten: - De Berejstes Klub

være varm nok, når jeg havde fået varmet
den godt op. Det var den også.
Jaime og Kiko havde fået etableret radiokontakt
til lejr 3, mens jeg stred rundt i
snestormen, men desværre var der ingen
i lejr 3, som havde radiokontakt til de
lavere lejre. Dermed vidste jeg, at Lars
måtte vente til dagen efter med at få at
vide, at jeg var ok – uvidende om, at Lars
allerede dagen forinden sammen med
Allan (som til Lars overraskelse stadig var
i lejr 1) havde sat flere initiativer i gang
for at finde mig.
Da snevejret natten forinden havde
fyldt mine skibriller med fugt, og gjort
dem ubrugelige i dårlig sigt, havde jeg i
snestormen været nødsaget til at gå det
meste af tiden uden briller på. Det måtte
jeg bøde for i løbet af natten, da jeg våg-
En kort anmeldelse af Google’s e-mail.
nede med sviende og væskende øjne.
Dagen efter var det ikke meget bedre,
og jeg havde svært ved at se detaljer,
men heldigvis skulle Kiko nedad, og han
agerede førerhund for mig ved at gå foran
mig, og gøre mig opmærksom på diverse
kritiske forhindringer. Fra lejr 3 sluttede
to andre spaniere sig til os, og både Raul
og Iba tog også tørnen ved på ekstrem
hjælpsom vis at føre mig ned fra bjerget.
Umiddelbart neden for lejr 3 mødte jeg
Alex, som var på vej op med en ny kunde,
og efter en omfavnelse fik han historien
om, hvad der var sket. Han havde radiokontakt
med Lars to timer senere, og dermed
kunne han melde i forvejen, at jeg
var på vej ned. Derfor stod Allan og Lars
også begge klar ca. 1⁄2 times gang fra lejr
1 for at tage imod mig. Gensynsglæden
var naturligvis stor, og blev bestemt ikke
God e-mail til rejsen:
mindre, da jeg erfarede hvilke bekymringer
og opgaver som Lars og Allan havde
taget på sig i bestræbelserne på at finde
en måde at finde frem til mig. Deriblandt
også kommunikationen med mine bekymrede
forældre, som jo desværre også på
ulykkelig vis var blevet adviseret om, at
jeg var savnet på bjerget. På vejen tilbage
til lejr 1, hvor der var en vodkafest under
opsejling, kunne de blandt andet fortælle,
at der også var en hel del i Danmark, som
var involveret i min forsvinden. I løbet
af de følgende dage og uger gik det dog
først for alvor op for os, hvor meget røre
mit forsvindingsnummer egentlig havde
skabt. Det tror jeg stadig ikke helt er gået
op for mig – af alle var jeg var jo også
den, der var længst fra at opleve de første
faser af mediestormen…
I 1996 rejste jeg Jorden rundt. Den gang var der selv på Khao San Road i Bangkok kun ét sted, hvor man kunne sende email.
Alle e-mail blev sendt fra den samme konto, og om morgenen blev alt modtaget post printet ud og puttet i kuverter,
som man så kunne købe. Men i juli 1996 åbnede Hotmail og satte gang i en revolution. Cybercaféer begyndte at poppe op,
pludselig var det nemt at holde kontakten ved lige med andre rejsende. Man kunne ændre sin rejseplan mere spontant, da
man ikke absolut skulle til ”X” by for at hente post. Nu her 7-8 år efter er e-mail en uvurderlig del af rejselivet. Men med
digitalkamera osv. er Hotmails 2Mbyte lige lidt nok - men det er ved at ændre sig!
Første april i år annoncerede Google, at de ville tilbyde gratis e-mail kontoer på 1Gbyte. Det svarer til 500 gange mere plads
end Hotmail. ”Aprilsnar”, sagde mange - så den 2. april meldte Google ud og bekræftede at de havde tænkt sig at tilbyde
1Gbyte gratis. Microsoft var nødt til at tage konkurrencen op, og er nu gået i gang med at opgradere Hotmail, dog ”kun” til
250Mbyte. En almindelig mailkonto som f.eks. TDC’s kan til sammenligning kun indeholde 20Mbyte, og der er endnu ingen
danske gratis webmail udbydere, der tilbyder mere end nogle få megabyte.
Gmail (Google’s webmail) er opbygget simpelt og rent, uden grafisk tunge reklamer så siderne bliver hentet hurtigt, hvilket
klart er en fordel, hvis man checker sin post via en langsom opkobling og ikke ønsker at vente halve dage på at den næste
reklame loader - en situation man tit kan komme ud for i ulande.
Udover alle de normale kendte funktioner har gmail også nogle nye: Når man skriver en e-mail og starter med at skrive
modtageradressen, popper gmail op med forslag til adresser baseret på, hvad du har skrevet, lidt på samme måde som
almindelige e-mail programmer gør.
Breve som hører sammen, (dvs. svar på svar) lægger sig bag ved hinanden i mapper som i et gammeldags kortkartotek.
På denne måde kan du følge korrespondancen fra det første brev og de efterfølgende svar på disse.
Udover dette har gmail også en fantastisk søgefunktion, som minder om Google’s almindelige søgemaskine. Her er det
muligt at søge efter afsender og modtager, emne, cc-adresser, udelukke visse ord, vedhæftede filer og på dato. Kun fantasien
synes at sætte grænser for, hvad der kan søges på.
Og med 1 Gigabyte er der ingen problemer med at modtage e-mail efter e-mail med digitale fotos eller gemme kopier at
dit indscannede pas og flybilletter.
Så hvis du har problemer med hastigheden, din postboks løber fuld eller du bare godt kan lide en enkel brugerflade er
gmail nok noget for dig. Indtil videre kan man ikke selv tilmelde sig Gmail. Man skal derimod inviteres af en der allerede
er bruger. Det forventes, at gmail åbner for almindelig tilmelding i starten af 2005. Men hvis du ikke kan vente på det, så
send mig en e-mail, så skal jeg invitere dig.
Anders Andersen
GLOBEN nr. 18 / December 2004 24