Din første rejseoplevelse: Rejsestafetten: - De Berejstes Klub

More documents

Recommendations

Info

At tæmme verden Året var 1971. Jeg var 17 år gammel og havde studentereksamensbeviset i lommen. Jeg sejlede til Ystad med færgen fra Swinoujscie. Jeg var på vej til et ophold hos en svensk familie i Bohus ved Göteborg, hvor jeg skulle arbejde som au pair i 3 uger. Det var min første rejse fra det kommunistiske Polen til et kapitalistisk land. Tekst: Ewa Bylinska Rundt omkring var alt blankpoleret, sterilt, skåret til og lagt i orden. Forretningerne i det lille provinsielle Bohus bugnede af varer. En ubeskrivelig rigdom, som der ikke var plads til i butikker, væltede ud på gaden. Den to meters høje svensker Niels pegede på hylderne med den kulørte luksus og gentog med stolthed: ”Titta Kapitalisme!” Mine øjne var helt runde som underkopper, for jeg havde aldrig før set så mange farver og så mange valgmuligheder på en gang. Som et lille barn frydede jeg mig over farverne, ordenen, mængderne og friheden. I Polen, selv om man ikke var fattig, var alt gråt og ensformigt som uniformer. Et ganske almindeligt postkort sendt fra den anden side af jerntæppet gjorde et stort indtryk. Det vækkede længsel efter noget kulørt, eventyrligt og ukendt. Varerne i Polen måtte man skaffe sig med store vanskeligheder og ofte måtte man stå i lange køer. I nogle mindre fødesvarebutikker kunne man opleve en kat, der tog sig en lur på en stor rund ost. Dette forstyrrede ikke nogen. Det vigtigste var, at osten var nået frem. Jeg havde lovet en ven i Polen at bringe ham et pornografisk blad. Genert gik jeg i flere dage forbi kioskerne i Bohus. Til sidst, rød i hovedet af skam og med lukkede øjne, købte jeg to blade med raffinerede fotos. De polske toldere tog dem, desværre, ved grænseovergangen. I den kommunistiske del af Europa var det en forbudt vare. Mens jeg til fulde nød det kapitalistiske paradis, fik jeg et telegram fra min veninde, der studerede i Warszawa. Dette telegram til Sverige har kostet hende hele den månedlige SU. Indholdet var betydningsfuldt: ”Ewa, kom tilbage, vi har fået coca cola i Polen!” Jeg vendte tilbage. Aldrig siden har Vestens farver og rigdom gjort et så stort indtryk på mig. Den første overdådighed og chokket ved at komme tæt på det kapitalistiske Europa har aldrig siden gentaget sig. Var dette den hændelse, som fik betydning for min rejselyst?… Ja, til en vis grad ja! Jeg rev mig løs, overtrådte jerntæppet og kom ind i den materialistiske verden. Jeg følte frihedens dragende styrke. Jeg følte det, som var anderledes. Derefter kom Australien. Jeg så de berusede koalabjørne trykke sig tæt til eukalyptustræets stamme. Kænguruer sprang rundt i det røde landskab. Jeg omfavnede dyrene fra fantasiverdenen, og de kulørte papegøjer inviterede til samtaler. Hjemrejsen tog to måneder på et fragtskib. Vi passerede forskellige havnebyer og lande. Var det denne gang, at jeg fik mit kald til at rejse?… Ja, til en vis grad ja… Jeg opdagede, at verden var så stor. Jeg følte dens eksotisme. Derefter kom Danmark. Med besværlige skridt trådte jeg ind i det ukendte. Jeg ville opdrage min søn på dansk. Det kunne jeg ikke. Jeg besluttede, at han skulle være verdensborger. Jeg ønskede at tæmme verden for ham. Give ham mulighed for at kunne glæde sig over mosaikkulturer. Jeg ønskede, at han skulle være fri for stereotyper og fordomme… Var min angst for det ukendte en inspiration til næste rejser?… Ja, til en vis grad ja… Jeg ville ikke have, at mit barn skulle føle sig fremmed nogen steder. Tillidsfuldt begyndte vi at se nærmere på verdens mangfoldighed. Vi lærte at hilse på Buddha og danse rundt om de afrikanske guder. Lytte på bønner til Allah og bede til Gud. På vores rejser igennem kontinenter sugede vi de anderledes kombinationer af farver, lys og dufte til os. De virkede som narkotika. På legepladser, små stier i landsbyerne og på støjende storbygader blev vi mødt med venskabelige tegn og hjertelighed. Som i et kalejdoskop ændredes billedet af de mange mennesker på vores vej. Nogle delte fladbrød bagt på åbent ildsted med os. Andre gjorde os selskab i eksklusive spisesteder på Champs Elysees. Ved hvert skridt ændredes min opfattelse af verden. Var det under disse vandringer, at jeg følte Næste tema: Kina kaldet til at rejse videre?… Ja, til en vis grad ja…... Vi lærte verdens gæstfrihed at kende. Vi så dens mangler, skønhed og dens ufuldkommenhed. Og derefter voksede den spontane nysgerrighed i den trygge danske havn. De mest banale spørgsmål virkede inspirerende. Hvorfor er tangoen skabt i Buenos Aires? Hvordan går livet videre i de gamle russiske republikker? Hvilken indflydelse har historie, religion og livsvilkår på menneskenes mentalitet? Hvordan kan det være, at jeg tidligere er gået glip af så mange oplevelser? Var det den indre nysgerrighed, som påvirkede alle sanser og motiverede til de næste rejser? Eller måske ville jeg inderst inde kun lære mig selv bedre at kende?… Og måske søgte jeg kun rundt i verden efter det, som jeg har mistet… katten, der tog sig en lur på den runde ost? I dag ved jeg med sikkerhed, at det ikke kun var en eneste begivenhed, et eneste øjeblik, sted, duft eller en bestemt lyd, som ændrede min syn på det at rejse. Hver eneste rejse og hver eneste tanke om at drage af sted førte til en proces af fascination af verden, blev et betydningsfuldt bidrag til de indre oplevelser. For som en af de berømte reportageforfattere Ryszard Kapuscinski sagde: - Man skal modnes til at rejse. For rejserne er mere end at flytte sig fra sted til sted, mere end turisme (i virkeligheden har turismens udvikling, der førte til omsætning af enhver værdi til massemålestok, gjort rejsens helligdom til noget banalt og vulgært). En rejse er en frugtbar oplevelse af verden, en fordybelse i dens hemmeligheder og sandheder og søgen efter svar på de spørgsmål, som den stiller. En sådan opfattelse af det at rejse er en eftertanke, er en filosofisk indstilling.” Måske er netop denne sætning den virkelige inspiration til mine rejser? GLOBEN nr. 18 / December 2004 46
The big train ride – del 1 It’s time, high time, sagde den russiske tsar Alexander den tredje i 1886 og indledte med disse ord arbejdet på et af den moderne verdens vidundere, den transsibiriske jernbane fra Moskva til Vladivostok ved Stillehavskysten. Jernbanen stod færdigbygget i 1904, og fylder altså 100 år i år Tekst og foto: Arne Runge Med den transsibiriske jernbane fra Moskva via Mongoliet til Beijing i Kina og tilbage til Moskva. På tommelfingeren ad Silkevejen via Kasakhstan og Sibirien. Den 9.289 km lange rejse fra Moskva til stillehavskysten, som tager syv dage i næsten non-stop-tog, er den længste single-service jernbanerejse i verden. Eller sagt med Eric Newby ord: The Trans- Siberian is the big train ride. All the rest are peanuts. Der findes faktisk tre forskellige muligheder med jernbanen. Den helt rigtige er vel nok Moskva-Vladivostok, men de to andre fra Moskva til Beijing, den ene via Mongoliet, den anden via Manchuriet, er nu heller ikke til at kimse af. Jeg valgte den transmongolske. Jeg ville nødigt køre lige forbi Mongoliet uden at se dette mystiske Genghis Khan land indefra. Jeg stødte på to danske rejsefæller inden afgangen. De hed Jens og Birgit, var fra Århus og havde tre armbåndsure på. ”Go’ daw do”. Birgits viste dansk tid, Jørgens viste på den ene arm lokal tid og på anden arm Moskva tid. Det er nemlig sådan i Rusland, at alle toge og langdistance busser kører efter Moskvatid. Jens og Birgit havde fuldstændig tjek på rejseprogrammet. Sådan da. Jeg fik altid lige et praj, før vi ankom til en station. Så er toiletterne nemlig lukket Og det er jo ikke så rart, når man nu lige skal. Et tyve minutters stop udløser en halv time uden toilet. Der var morgenmad kl. 07.00, da vi forlod Moskva. Da vi kom til Irkutsk, var der morgenmad kl. 12.00 lokal tid, som jo var det samme som 07.00 Moskvatid. I Vladivostok bliver morgenmaden serveret kl. 16.00. Hvis du er forvirret, så er du ikke den eneste. Men det var lige før, at Jens og Birgits tre armbåndsure bare gjorde tingene endnu mere forvirrende. Godt vi kun har en tidszone i Danmark, ellers havde Birgit formodentlig også haft to ure. Et med Københavnertid og et med lokal jysk malketid. Der var mange andre danskere med toget, og langt de fleste skulle til Beijing. Nogle tog hele turen i et stræk, mens andre afbrød rejsen, de fleste i Irkutsk og Ulan Bator, hovedstaden i Mongoliet. Jeg havde købt togrejsen fra Moskva til Ulan Bator, samt de to gange visa til Rusland og Mongoliet gennem Pinguin Rejser i København. Med to stop i Rusland. Første stop i Perm, som tidligere var en af de byer, der var forbudt at besøge for udlændinge. Perm, som egentlig er en ret kedelig by, blev til en af de store oplevelser, da jeg var så heldig at blive tilbudt et ”volunteer job” på en skole for gadebørn. Der er mange gadebørn i Rusland. Nogle er forældreløse, andre er stukket af hjemmefra på grund af alkoholiske forældre, som udnytter og tæver børnene. De slår sig så sammen i grupper og bor i kloakkerne, hvor de drømmer sig væk ved at sniffe lim. Men der er udenlandske kræfter i gang med at hjælpe børnene til en bedre tilværelse. Rusland har ikke selv økonomi til det. Sue og Coffey fra Irland havde lovet en irsk organisation at hjælpe til i to uger, og da jeg hørte det, tilbød jeg straks at bruge mine tre dage i Perm til også at give en hånd med. Der var ikke aftalt på forhånd, hvordan vi kunne hjælpe. Så vi startede med bare at snakke med ungerne og lære dem lidt engelsk. Det var børn, som ikke var vant til at få kærlighed, så de var næsten målløse over at vi ”gad” sådan bare at være sammen med dem og fortælle om en verden udenfor Perm, hvor børn havde rettigheder, fik lommepenge og gik i biografen, uden at skulle yde noget for det. Jeg havde vekslet en halvtredser til småpenge i Kastrup før afrejsen, så alle fik en krone og en femogtyveøre med en historie om, at kongen i Danmark, der havde en kongekrone og to ører, havde bestemt, at sådan skulle vores penge hedde. Kroner og ører. Det var de meget benovede over. GLOBEN nr. 18 / December 2004 47
Page 1 and 2: MEDLEMSBLAD FOR DE BEREJSTES KLUB D
Page 3 and 4: Medlemsblad for De Berejstes Klub R
Page 5 and 6: Næste tema: Kina Meget kan blive s
Page 7 and 8: Et bjerg små agurker dybt inde i s
Page 9 and 10: Interrail gav rejsefeber Bente og u
Page 11 and 12: Cykelturen til Roskilde - foråret
Page 13 and 14: man vokser fra med alderen. Man bli
Page 15 and 16: At lære på den hårde måde Når
Page 17 and 18: tale om. Han forlangte at få en ch
Page 19 and 20: Gevinstrejsen til Skammestein Hvis
Page 21 and 22: Derved ville vi spare et par dage o
Page 23 and 24: og gå ned ad skulderen af dette pl
Page 25 and 26: Gratis eller næsten gratis rejser
Page 27 and 28: Påskeferie i Mellemøsten Det tidl
Page 29 and 30: Det eventyrlige Borneo Tekst og fot
Page 31 and 32: (en slange på en pumpe nede i flod
Page 33 and 34: Om hvordan man bli’r ”bidt af e
Page 35 and 36: Rejsen ad Silkevejen Et muslimsk la
Page 37 and 38: Bukhara, beliggende seks-syv timers
Page 39 and 40: ikke foreneligt med travlhed, tvær
Page 41 and 42: Lungeødemet Pokkers til nat! Mine
Page 43 and 44: jeg kender dem, fordi jeg kender en
Page 45: Mødets tilhørere viser nu Pelle d
Page 49 and 50: men de havde noget familie, der boe
Page 51 and 52: Kære DBK´s Bestyrelse, Et julebre
Page 53 and 54: Kun deres præster kom fra tid til
Page 55 and 56: Argentina og derfor altid har talt
Page 57 and 58: min lomme. Jeg finder et hotel og e
Page 59 and 60: Barossa Valley udenfor Adelaide i d
Page 61 and 62: Referat af De Berejstes Klubs gener
Page 63 and 64: Regnskab - godkendt af generalforsa
Page 65 and 66: Folkersen-prisen 2004 I forbindelse
Page 67 and 68: Kommende arrangementer 13/12 Buddha
Page 69 and 70: 246: Klavs Thorbek, København Er 2
Page 71 and 72: REJSEUDSTYR & -BEKLÆDNING Husk: 15

Din første rejseoplevelse: Rejsestafetten: - De Berejstes Klub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?