Din første rejseoplevelse: Rejsestafetten: - De Berejstes Klub

Mine 10 bedste kopper
Tekst: Kirsten Fiil Svarer
1. pladsen
Det hele startede med et sæt kopper, som
jeg fik foræret af en god veninde, som er
kunstner. Jeg synes, at de var meget flotte
og ville have hende til at lave10 kopper
mere. Men nej, hun havde kun lavet dem
for sjov og ville aldrig lave mange af en
slags. Der røg det kaffestel!
Der opstod så ideen med at samle ene
forskellige kopper. Fælles for dem er, at de
er produceret i det land, hvor de er købt,
at der er noget blåt i dem (kan fraviges),
og at der er to næsten ens.
2. pladsen
I Tunesien, hvor jeg var af sted en påskeferie
alene med tre ikke særligt store
børn, Jeppe var i klapvogn, var vi med
toget til Sousse. En rigtig sjov tur, hvor
vi for vild i basaren, fordi moren ikke er i
besiddelse af meget retningssans. Men til
gengæld fik vi set en masse, som vi nok
ellers ville være gået glip af. Her købte jeg
to kopper, som er bedre egnede til te end
til kaffe – lidt grove keramikkopper med
et blåt mønster.
3. pladsen
Trækopper – der er ikke noget blåt i dem.
De er bløde og dejlige at røre ved og
meget praktiske at have med på tur. De
er købt hos en samer i Finland. De laver
nogle flotte ting - blot en skam, at der var
mange myg, der ville være de samme steder
som os, hvilket begrænsede lysten til
at være ude. Heldigvis mødte vi samere i
Nordnorge og havde nogle gode dage
sammen med dem på fjeldet.
4. pladsen
Cappuccino er normalt noget man forbinder
med Italien, men mine cappuccinokopper
er fra New Zealand, nærmere
betegnet Coromandel Island, hvor vi af
gode venner havde fået lov at låne deres
sommerhus. Vi har været der to gange
i sommerhuset, som ligger for enden
af en blind vej med udsigt over havet.
Begge gange har vi været der uden for
sæsonen, og det har været ganske øde.
Et skønt sted, hvor vi har spist os mætte
i brombær, gået lange ture ved havet og
læst gode bøger foran pejsen. Det tænker
jeg på, når jeg tager disse kopper ud af
skabet.
5. pladsen
Rigtig blå kopper har jeg købt i
Grækenland - det er kopper jeg aldrig selv
vælger at drikke af, for de er lidt klodsede,
men de er græske. De minder mig om det
blå klare vand, og de varme somre vi har
tilbragt på de græske øer med at bade
og dykke. Hvis jeg engang kommer til
Grækenland på en mere kultur-tur, vil jeg
prøve at finde nogle kopper, der svarer
mere til den gamle græske kultur – lidt
mere elegante.
6. pladsen
Små fine kopper med et overdådigt mønster
– blå som hovedfarve. Den ene har
fået en revne – øv! Men der er vel også
revner i Polen. De er købt på et potter-
magermarked, hvor jeg kunne have købt
kopper til resten af mit liv – men min
mand prøvede at tale til min fornuft og
samleridé. Det tog lidt tid. Jeg endte med
kun at købe to kopper, et fad og en skål.
7. pladsen
Høje, fine elegante kopper – de er fra
Luxembourg – som jeg har et helt specielt
forhold til. Der bor min mands moster, og
der er vi kommet op til flere gange om
året. Udover, at vi er gode venner, og vi
nyder hinandens selskab, er Luxembourg
en dejlig lille stat med mange muligheder.
Her ligger der en porcelænsfabrik, hvor
jeg gerne vil ud og kigge tit. De laver flot,
spændende men ikke billigt porcelæn.
8. pladsen
I Andorra så jeg en sjov kop i et vindue.
Der var lukket. Jeg kom tilbage flere
gange uden held. Vi boede på campingpladsen
lige på den anden side af floden.
Jeg ledte i byen efter kopper men havde
ikke heldet med mig. De havde ingen kopper,
der var produceret i Andorra, fordi de
drikker kaffe af franske kopper.
Endelig, den sidste dag, var der åbent.
Nej, hun havde kun én og kunne ikke
hjælpe mig med en til. Hun var ret ligeglad
og ikke særlig interesseret i at sælge.
Kunne jeg ikke få to, ville jeg ikke handle.
Altså ingen kopper fra Andorra.
9. pladsen
Kopper fra tre verdensdele
Foto: Flemming Thorsager
(Fotoklubben Focus Silkeborg)
Jeg har kopper fra Frankrig. De er fra
før, jeg begyndte at samle. Min franske
veninde gennem 30 år, som jeg mødte i
GLOBEN nr. 18 / December 2004 54