PsykologHjælP ovEr NEttEt - Søfartens Ledere

More documents

Recommendations

Info

af lise mortensen Høy sundhed kan måles på bundlinjen Er søfarten bagud i forhold til at tænke på medarbejdernes sundhed som et aktiv for virksomheden? Det er ikke landets rederier, der står i kø for at få hjælp til sundhedsprojekter hos PFa Sundhed a/S. Det kan rederiet gøre Rigtig mange af rederiernes ansatte har igennem deres fagforening en pensionsordning hos PFA. Det giver mulighed for at få assistance fra PFA Sundhed A/S til at arbejde med medarbejdernes sundhed. F.eks. sparring, oplægsholdere, sundhedsprojekt, hjælp til at nedsætte sygefravær og hjælp til at forebygge stress. 20 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 - I en tid, hvor virksomhederne og også rederierne er rigtig pressede, er det typisk ikke sundhed, som står øverst på dagsordenen. Men det er ofte fordi, man udelukkende forbinder sundhedsarbejdet med udgifter. Vores erfaring er, at når en virksomhed begynder at arbejde med medarbejdernes sundhed, giver det både personlige og økonomiske gevinster: Sygefraværet falder, medarbejderne bliver mere motiverede, de bliver friskere både psykisk og fysisk – og selve den omstændighed, at medarbejderne føler, at ledelsen bekymrer sig om deres velbefindende, gør ofte, at de også bliver mere engagerede. Dertil kommer, at den forskning, der er på området, også viser, at produktiviteten stiger, siger Dorte Pil på sund mad Der bør hver dag kunne vælges ’sund mad’, som følger anbefalingerne mht. fedt/kalorier/ sukker osv. Og det bør også mærkes f.eks. med en grøn pil så det er nemt at vælge sundt. Rosendahl Kirkegaard, der som chefkonsulent i PFA Sundhed A/S rådgiver virksomheder om, hvordan de kan højne deres sundhedsprofil – og dermed i kombination både forbedre branding og medarbejdernes sundhed. Forebyggelse På land har indsatsen på sundhedsområdet ændret og udviklet sig i takt med, at ledelserne har opdaget, hvor stor forskel det gør, at medarbejderne er sunde. - I starten var der ofte tale om, at virksomhederne tilbød medarbejderne et sundhedstjek – mest som en form for personalegode – ud fra devisen, at ’det gør man som moderne virksomhed’. Men det var uden et egentligt mål. ledelsen i front Det er afgørende, at ledelsen og de enkelte ledere er positive og aktive omkring sundhed. Det betyder ganske enkelt noget, hvad kaptajnen lægger på sin tallerken, at han tager trappen, bruger motionsrummet – og f.eks. roser hovmesteren for en god salat. Kaptajnen skal – som lederen på land – være rollemodel. I dag er det almindeligt, at virksomhederne henvender sig til PFA Sundhed med ønsket om hjælp til at starte et sundhedsprojekt – og at de samtidig har et helt klart mål med det: ”Vi ønsker at nedsætte sygefraværet og øge effektiviteten”, fortæller Dorte Rosendahl Kirkegaard, der samtidig peger på, at virksomheder, der har tegnet sundhedsforsikringer for deres medarbejdere, ofte kan nedbringe præmieudgiften, fordi sundhedsordningen betyder, at medarbejderne ikke gør så meget brug af forsikringen. - Mange virksomheder har indset, at det på flere måder kan betale sig at gribe forebyggende ind – i stedet for at vente til medarbejderne bliver langtidssygemeldte. Fælles projekt Erfaringen viser at sundhed og vægttab virker godt som fællesprojekt. Der går hurtigt konkurrence i det – og man kan støtte hinanden i at holde fast, søge oplysninger osv.
- Hvis der f.eks. er ’drypfravær’, dvs. hvis en medarbejder ofte har problemer med knæ eller ryg på grund af overvægt, har begyndende musearm, eller der er mistanke om stress, er det jo bedst både for medarbejderen og for virksomheden, at der bliver grebet ind så tidligt som muligt med forebyggende tiltag som f.eks. massage, hjælp til at forebygge stress eller hjælp til at tabe sig. - Inden det ender med en langtidssygemelding, understreger Dorte Rosendahl Kirkegaard. Særligt i videnstunge virksomheder, der arbejder med innovation, og som gerne vil fastholde medarbejderne, er det trenden, at personalegoder, HR og sundhed så at sige smelter sammen. Virksomhederne er engagerede i medarbejderne ved maden er det sociale samlingspunkt Jeg har været ude i i alt 12 måneder – både hos Maersks Tank, Supply og på containerskibe. Både hos Tank og Supply har maden været alsidig og god dog afhængigt af hovmesteren. Min erfaring er, at en dansk hovmester alt andet lige er bedre til at lave dansk mad, end en filippinsk kok er. at tilbyde sundhedstjek, tilbud om massage, sund mad – og f.eks. mulighed for at tage mad fra kantinen med hjem og dermed tage noget af presset af dagligdagen. sløjt til søs Særlige forhold gør sig gældende for de, som arbejder på søen. Her udfordres BMI’en, den sunde mad og motionsraten mere end gennemsnittet, fortæller Dorte Rosendahl Kirkegaard og fortsætter: - Der kan være mange – og hver for sig – gode grunde hertil. Det er imidlertid et faktum, at søens folk oftere får tilkendt invalidepension end de kategorier, de med rimelighed kan sammenlignes med. Dorte Rosendahl Kirkegaard er ikke i tvivl om, at sund mad (Måske ville maden blive bedre, hvis de lavede filippinsk mad – men omvendt vil jeg egentlig helst have dansk mad.) Maden betyder rigtig meget, fordi måltiderne er et af de eneste sociale samlingspunkter om bord. Når maden er dårlig, går folk hurtigt igen. Når den er god, samles man f.eks. omkring lørdagsmiddagen, og folk bliver siddende i lang tid. For mig vil hyre, udmønstringslængde og besætningens sammensætning være nogle af de parametre, jeg vil se efter, når jeg skal have en hyre. Det betyder også meget, at der er gode muligheder vigtigt at kunne spise sundt Gode kolleger, ordentlig kost, et godt motionsrum og super god internetforbindelse er for mig vigtigere, end de sidste par tusinde på hyren. Jeg har prøvet flere forskellige udgaver af skibskost – fra det, der kan betegnes som ’hundeæde’ til god, dansk mad. Jeg synes, det er vigtigt at kunne vælge at spise sundt. Hvis ’salatbaren’ består af icebergsalat med Thousand Island dressing, og alt kød er for fedt og stegt i store mængder smør, er det jo umuligt at vælge sundt. Jeppe Hansen er studerende på femte år på SIMAC og er i gang med seniordelen til dual officer. og mulighed for motion mere og mere bliver en parameter for valg af arbejdsplads. Samtidig siger det sig selv, at jo tidligere man erkender det og efterlever det, jo større effekt: - Heldigvis er der også tegn på, at de unge har øget opmærksom på sammenhængen mellem egen præstation, energiniveau og sund livsførelse. Man kan derfor, som det ses på land, forvente, at fremtidens søfolk ”stiller krav” til muligheden for at leve sundt, også når man er om bord på et skib. Så virkeligheden - inklusiv rederierne - er, at vil de tiltrække og fastholde de unge – givet at de bliver en knap faktor –, må de også have gode svar på, hvad de kan tilbyde på sundhedsområdet. n for at motionere – det bruger jeg meget. Og det betyder da helt klart noget, at der er en dansk hovmester, der kan lave god, dansk mad. Tai Norris, er i gang med seniordelen på SIMAC; han er startet som dual, men afslutter som maskinmester. SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 21
Page 1 and 2: PsykologHjælP ovEr NEttEt Nyt medl
Page 3 and 4: 20 status på DIs-sagen ... Nu, hvo
Page 5 and 6: dis-skattesagen fortsat Her ses ska
Page 7 and 8: Generalforsamling 2012 Onsdag 7. ma
Page 9 and 10: kresten Hjelm Pedersen, styrmand i
Page 11 and 12: Han håber derfor, at alle, der fø
Page 13 and 14: såDAN gør DU! 1. Første skridt e
Page 15 and 16: MØD CHriSTiaN BrEiNHOLT: the hones
Page 17 and 18: EN mAND, DEr Får tINg tIl At skE
Page 19: Marstal Navigationsskole Kursusplan
Page 23 and 24: DE kEDElIgE tAl • Aktuelt er 30
Page 25 and 26: Bevæbnede vagter om bord er ved at
Page 28 and 29: af Pia elers, fotos: bent Kofoed-Ha
Page 30 and 31: af lise mortensen Høy Havnegruppen
Page 32 and 33: Der er 450 fastliggere i Nykøbing,
Page 34 and 35: af lise mortensen Høy Jeppe er onk
Page 36 and 37: af skattekonsulent Jytte Hjorth, re
Page 38 and 39: af Pia elers, foto: sOK Kinas kamp
Page 40 and 41: af Pia elers, foto: sOK Kinas rolle
Page 42 and 43: af Pia elers bevæbnede vagter er i
Page 44 and 45: 44 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Page 46 and 47: skal ske. Én ting er, at de kan g
Page 48 and 49: af lise mortensen Høy Ole Phillips
Page 50 and 51: 50 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Page 52: al HeNVeNdelse til: søfarteNs lede

PsykologHjælP ovEr NEttEt - Søfartens Ledere

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?