PsykologHjælP ovEr NEttEt - Søfartens Ledere

More documents

Recommendations

Info

af Pia elers bevæbnede vagter er ikke nok Hvis piratproblemet skal løses, må vi hjælpe med genopbygning omkring afrikas Horn, lyder det fra dansk kommandørkaptajn Stadig flere danske og udenlandske rederier har valgt selv at tage kampen op mod piraterne omkring Afrikas Horn. Det betyder, at der nu er bevæbnede vagter om bord på snart 90 pct. af de store skibe, der sejler gennem Adenbugten, og dermed har man gjort livet lidt sværere for piraterne. Men som kommandørkaptajn Dan B. Termansen påpeger i et forskningsprojekt om pirateri, så er der i bedste fald kun tale om en taktisk sejr. - Truslen fra piraterne vil stadig være der. Så snart vi sænker paraderne, vil de vende tilbage for fuld styrke. I mellemtiden kan piraterne forsyne sig med isenkram og gidsler fra turiststeder på de østafrikanske kyster. Det har vi senest set ud for Mombasa i Kenya og på Zanzibar ved Tanzania, argumenterer Dan Termansen, tidligere chef på krigsskibet Absa- Tidligere chef for krigsskibet Absalon, kommandørkaptajn Dan B. Termansen, skal de næste par år være med til at opbygge maritim kapacitet i hele regionen omkring Somalia. 42 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 lon, der i 2009 – 2010 deltog i kampen mod piraterne ud for Afrikas Horn. Ikke kun magt og knytnæve Den danske flådekaptajn har gennem det seneste år studeret på Naval Command College i Rhode Island, USA. Her har han haft lejlighed til sammen med officerer fra 48 forskellige nationer at lave grundig research af internationale problemer, herunder pirateri. I den afsluttende rapport konkluderer Termansen, at det på langt sigt ikke dur kun at anvende magt og knytnæve, men at det internationale samfund er nødt til at prøve at hjælpe med genopbygning på kysten i Somalia og nabolandene. - Bevæbnede vagter kan sammen med flådestyrkernes indsats beskytte handelsskibene og ligeledes have en vis afskrækkende effekt. Men det internationale samfund er nødt til at have en langsigtet strategi til at bekæmpe de bagvedliggende årsager til pirateriet, forklarer Dan B. Termansen i sin rapport. - Det skal eksempelvis gøres mindre attraktivt at lade sig rekruttere som pirat, og i den forbindelse skal der gøres en indsats for at få opsporet pengestrømmene, så man ad den vej kan angribe piraternes økonomiske grundlag. kapacitetsopbygning Samtidig understreger Termansen, at hvis de unge somaliere skal have et alternativ til pirateriet, så er det nødvendigt at hjælpe dem med f.eks. at få genopbygget infrastrukturen for blandt andet fiskeriet og samtidig yde støtte til mindre virksomheder langs kysten. Men problemet er ikke isoleret til Somalia, derfor er det vigtigt at sætte ind og hjælpe med kapacitetsopbygning i hele regionen omkring Afrikas Horn. - Pirateri er også et problem for både Kenya og Tanzania, for hvis flere og flere rederier sejler uden om den vigtige havneby, Mombasa, går det ud over handel i hele regionen. Så hvis vi vil undgå, at problemerne i Somalia breder sig som ringe i vandet, er vi nødt til at hjælpe med at opbygge kapacitet i hele regionen, skriver Termansen videre. - Det kan f.eks. være hjælp til kystbevogtning eller fiskerikontrol og vedligehold af fartøjer, alt sammen noget der tager sigte på, at de kan genoptage de erhverv, der tidligere gav kystbefolkningen mad på bordet. Man kan vel sige, at det er en maritim måde at gøre de ting på, som vi gør i Afghanistan. Den danske model Det danske projekt med at opbygge maritim kapacitet i hele regionen omkring Somalia hedder Søværnets Internationale Maritime Kapacitetsopbygning. Her samarbejder man med f.eks. Kenya, Djibouti og Yemen om at øge sikkerheden til søs gennem en bedre overvågning for derved at styrke deres evne til at patruljere egne farvande. - Gennem længere tid har den maritime sikkerhed ikke haft nogen høj prioritet i regionen, fordi de enkelte lande har målrettet deres begrænsede ressourcer mod land. Vores opgave er at vise, hvordan man ved smarte løsninger kan skabe højere sikkerhed uden at opbygge massive flåder. Den danske model, hvor Søværnet varetager både militært forsvar, kystvagt og fiskeriinspektion, kan være attraktiv for de afrikanske lande, der ikke har så mange ressourcer. Derfor mener jeg bestemt, vi kan byde på noget unikt i regionen, fastslår Dan B. Termansen. n
Er DUAlEN Rygterne gik som en løbeild gennem gangene på SIMAC, da kadetterne hos A.P. Møller-Mærsk onsdag d. 2. november fik besked om, at rederiet fremover ikke længere ville benytte duale officerer. Folk var rystede. Havde de nu spildt flere år af deres liv på en uddannelse, som de måske aldrig ville få brug for? Ville de overhovedet kunne få den nødvendige sejltid og dermed gøre sig færdige som dual officerer? Spørgsmålene havde hobet sig op, da chefen for Maersk Line Crewing ugen efter tog til Svendborg og stillede op til informationsmøde på SIMAC. ”Vores udmelding til de studerende var og er, at de naturligvis kan gøre deres duale uddannelse færdig inden for de rammer, der ligger i kontrakten. Det betyder også, at de kan få deres 12 måneders sejltid som dual officerer og dermed erhverve sig de fulde papirer. Det samme gør sig også gældende for alle de kadetter, vi har tegnet kontrakt med for 2012,” siger Henrik Sloth og uddyber: ”Først i det øjeblik, de er færdige med hele deres uddannelse og får tilbudt hyre hos os som seniorofficer, skal de vælge, hvilke kompetence de vil satse på. Vi vil dog fortsat tilbyde nye kadetter en uddannelseskontrakt som dual, men vil altså ikke kunne ansætte dem som dual officerer senere hen.” Fanget af dual konceptet Efter mødet falder der lidt mere ro over SIMAC, men de fleste studerende er stadig i tvivl om, i hvor stort omfang de vil kunne bruge deres guldrandede papirer som dual officerer. Det gælder også Jeppe Steffen Hansen, der selv er kadet hos APM og er i gang med sidste del af dual uddannelsen. ”Det er da klart, at rederiets udmelding har skabt en masse usikkerhed. Også en vis surhed fra nogle af dem, der står midt i forløbet, og for hvem der ikke rigtig er nogen vej tilbage. Men nu har vi da i det mindste fået klarhed over, at alle kadetter vil kunne gennemføre den duale uddannelse som planlagt og ikke bliver tvunget over på en single-uddannelse,” siger Jeppe Steffen Hansen, der er <strong>Søfartens</strong> <strong>Ledere</strong>s talsmand blandt de studerende på SIMAC. ”Jeg blev jo selv fanget af dual konceptet, da jeg startede som kadet af Pia elers, fotos: Norden, Xx | maersk, Af Lise Mortensen Jeppe Hansen. Høy På vEj UD … ? Ikke kun mærsk, men også andre rederier, overvejer at droppe dual konceptet. Både sImAC og rederierne lover, at de studerende, der er i gang med dual-uddannelsen, kan gøre den færdig. i sommeren 2007, for dengang kunne du ganske enkelt ikke blive optaget, med mindre du sagde ja til dualen. Mange her på SIMAC står nu tilbage med følelsen af, at det måske har været spild af tid at bruge de ekstra år på en dual, nu da mulighederne er blevet stærkt begrænsede,” lyder det nøgternt fra Jeppe Hansen. Dualen droppet A.P. Møller-Mærsk havde ellers store forventninger til den duale uddannelse, da den blev indført i 1997 og var om nogen ude og slå på tromme for den nye ordning. Men i dag må rederiet erkende, at tiden er løbet fra konceptet, fordi erhvervet og kunderne stiller stadigt større krav til specialiserede kompetencer. Med andre ord har Mærsk besluttet at droppe dual konceptet, selvom Henrik Sloth ikke er meget for at tage disse ord i sin mund: ”Det er korrekt, at vi har besluttet at ændre vores bemandingsmodel, og at vi fremover vil fokusere på enkelt-kompetencer. Men det betyder ikke, at dual konceptet er en dårlig ide. Der er da ingen tvivl om, at folk har fået en bredere forståelse for hinandens arbejdsområder, > SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011 • 43
Page 1 and 2: PsykologHjælP ovEr NEttEt Nyt medl
Page 3 and 4: 20 status på DIs-sagen ... Nu, hvo
Page 5 and 6: dis-skattesagen fortsat Her ses ska
Page 7 and 8: Generalforsamling 2012 Onsdag 7. ma
Page 9 and 10: kresten Hjelm Pedersen, styrmand i
Page 11 and 12: Han håber derfor, at alle, der fø
Page 13 and 14: såDAN gør DU! 1. Første skridt e
Page 15 and 16: MØD CHriSTiaN BrEiNHOLT: the hones
Page 17 and 18: EN mAND, DEr Får tINg tIl At skE
Page 19 and 20: Marstal Navigationsskole Kursusplan
Page 21 and 22: - Hvis der f.eks. er ’drypfravær
Page 23 and 24: DE kEDElIgE tAl • Aktuelt er 30
Page 25 and 26: Bevæbnede vagter om bord er ved at
Page 28 and 29: af Pia elers, fotos: bent Kofoed-Ha
Page 30 and 31: af lise mortensen Høy Havnegruppen
Page 32 and 33: Der er 450 fastliggere i Nykøbing,
Page 34 and 35: af lise mortensen Høy Jeppe er onk
Page 36 and 37: af skattekonsulent Jytte Hjorth, re
Page 38 and 39: af Pia elers, foto: sOK Kinas kamp
Page 40 and 41: af Pia elers, foto: sOK Kinas rolle
Page 44 and 45: 44 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Page 46 and 47: skal ske. Én ting er, at de kan g
Page 48 and 49: af lise mortensen Høy Ole Phillips
Page 50 and 51: 50 • SØFARTENS LEDERE / 6 / 2011
Page 52: al HeNVeNdelse til: søfarteNs lede

PsykologHjælP ovEr NEttEt - Søfartens Ledere

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?