Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

Af Hanne Thomsen,
leder af Gasmuseet
Planer om stort gasnet for 60 år siden
På Dansk Gasforenings årsmøde i 1947 drøftede man for første gang en
sammenhængende gasforsyningsstruktur for hele landet, fremgår det af
bogen ”El og gas til danske kommuner”. Vi bringer her et uddrag.
En samlet gasforsyning for hele
landet kom først med etableringen
af naturgassen, hvor der blev
opbygget et sammenhængende
naturgasledningsnet fra Nordsøen
og ud til de enkelte kunder.
Men der var allerede i 1947
tanker fremme på Dansk Gasforenings
årsmøde om et sammenhængende
gasforsyningsnetværk
baseret på kulgasværkerne i de
store byer.
Det lykkedes blot ikke at
realisere disse tanker i en dansk
sammenhæng, og der blev kun
etableret fjerngasforsyning i
delområder og fra eksempelvis
gasværket i Aalborg, som kom
til senere at danne grundlag for
en naturgasforsyning, ligesom
fjerngasforsyningen fra Strandvejsgasværket
i Hellerup kom til
at danne grundlaget for etableringen
af Hovedstadsregionens Naturgas.
Mens fjerngasforsyningen
i Sydsjælland ved Slagelse gav
grundlaget for det senere Naturgas
Sjælland.
Det nye gasværk i Århus
Baggrunden for at afdelingsingeniøren
ved Århus Gasværk N.V.
Steenstrup i 1947 tog emnet om
fjerngas op var givetvis, at man i
Århus skulle bygge et nyt gasværk,
og at man her var optaget
af, hvordan man fik etableret en
god og rentabel gasforsyning, der
var konkurrencedygtig med elektricitet
på pris og produkt.
Det næste var det argument,
som han fremkom med på selve
årsmødet, nemlig at Danmark
burde få etableret en gasforsyning,
der kunne sikre, at dansk
industri kunne klare sig i konkurrencen,
når de lande, der var
blevet svækket pga. bombardementer
under krigen igen var på
banen.
Væk med lokale hensyn
Steenstrup argumenterede på
årsmødet for sit forslag med bl.a.
følgende synspunkter:
”De danske Byer maa staa
som en Enhed m. h. t. Kraft- og
Varmeproduktion samt -levering.
Kommunerne, der hidtil har været
vant til at se hen til en rigelig
Pengestrøm fra de offentlige
Værker til Kæmnerkasserne, maa
vende Blikket fremover, og der
vil hurtigt vise en mangedoblet
Kompensation fra den Industri,
der opvokser. Dansk Industri maa
hjælpes, ikke ved Statstilskud,
men ved at sikres billigst mulig
forædlet Brændstof: Gas og
Elektricitet. Danmarks Stempel
for Aar 2000 præges i Dag, baade
økonomisk, industrielt og moralsk.
At drive Danmarks Gasværker
som smaa ophuggede Enheder
vil fra den Dag, Udlandets genopbyggede
Industri sætter ind
– omkring 1950 – maaske være
lige saa forkasteligt som at drive
DSB som en Række Amtsbaner
med rutebilfyldte ”Sporhuller” og
forskellige Takster.
Danmark har hidtil savnet en
Politik, der tog Sigte paa Brugen
af Brændsel i normale Tider, men
skal Landet klare sig i Efterkrigs-
G a s h i s t o r i e
tidens Konkurrence, maa Retningslinierne
for dets Kraft- og
Varmeforsyning lægges efter
nationaløkonomiske og ikke efter
lokale Hensyn.”
Betænkning fra 1940
Inspirationen havde Steenstrup
fra ’Produktions- og Raastofkommissionens
Betænkning angaaende
rationel Kraft- og Varmeproduktion’
fra 1940.
Kommissionen henledte
opmærksomheden på det hensigtsmæssige
i, når gasværkerne
skulle fornyes, at man da byggede
såkaldte koksværker, som havde
en lavere produktionspris på gas,
end de gasværker man havde,
men hvis primære felt var produktion
af koks med høj brændværdi.
Dette kunne være et gasværk,
som samtidig kunne producere
såkaldt tunge koks, der var velegnede
til centralfyr. Fjernvarmen
skulle forsyne den indre del af
byerne, gasforsyning til rumvarme
skulle bruges i villakvartererne,
mens koks og olie skulle
bruges til opvarmning på landet
og i stationsbyerne.
Kommissionen satte ganske
vist en begrænsning for udvikling
af fjerngas ind, idet den hævdede,
at gas hverken kunne oplagres
eller transporteres over større afstande.
Hertil anførte Steenstrup,
at man i USA, England, Frankrig,
Rusland, Tyskland og Belgien
havde fjerngasforsyning, og at
> > >
Gasteknik nr. 5 • 2007 13