Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

More documents

Recommendations

Info

G a s j o b b e t Sikkerhed er Alfa og Omega Bent Baumgarten er projektleder for katodisk beskyttelse og nærføring hos HNG I/S med ansvar for godt 400 kilometer stålrørsledninger. Mareridtet for alle gasselskaber er en alvorlig gaslækage i tæt beboede områder. Dem er der en del af i Nordsjælland og København, hvor Hovedstadens Naturgas I/S har ansvaret for at forsyne kunderne med naturgas. Derfor har de ansat 60-årige Bent Baumgarten som projektleder for katodisk beskyttelse og nærføring, hvor opgaven kort sagt er at gøre, hvad der teknisk og menneskeligt er muligt for af forhindre, at det sker. Bent Baumgarten har været ansat i HNG siden 1985, først i et vikariat i afdelingen for vedligehold af HNG’s regulatorstationer, hvorefter han blev opfordret til at søge sin nuværende stilling. Problemer med højspænding - Det er et mangearmet job, hvor opgaven dels er at vedligeholde stålrørsledningerne, så de ikke korroderer, og dels at sikre, at man kan arbejde på ledningerne uden risiko for induceret vekselspænding fra nærliggende, parallelførte elektriske højspændingsledninger, forklarer han. I alt omfatter HNG’s stålrørsnet ca. 410 kilometer, hvoraf ca. halvdelen er berørt af nærliggende højspændingsledninger. Den øgede kabellægning af højspændingsnettet mindsker problemerne. Opgaven løses ved at gennemregne, hvor stor faren kan være, og dernæst træffe de nødvendige foranstaltninger til at afværge risikoen. 1 Gasteknik nr. 5 • 2007 Af Jens Utoft Gasteknik Plast bedre end asfalt Hovedopgave er at sikre den katodiske beskyttelse og dermed undgå korossion. Det sker primært ved at rørene er belagt med polyethylen i en 3 lags plastisolering, som er meget effektiv og robust. - Jeg er glad for at vi her i landet har valgt netop denne løsning - i andre lande, der har gamle ledninger med bitumen (asfalt), har de langt større problemer med mange skader og dermed dårlig isolation, siger Bent Baumgarten.. Vi anvender katodisk beskyttelse for at hindre korrosion i isolationsskaderne. Den katodiske beskyttelse virker ved en ”galveringsproces”, hvor man konstant tvinger metallignende ioner til at binde sig til røret og dermed modvirker korossionen. - Mit arbejde består dels i at etablere sådanne anlæg ved nye rørledninger, og dels i at sikre vedligeholdelsen, siger Bent Baumgarten. HNG har de senere år haft både omlægninger og nyetablering af stålrørsledninger. Mekaniske skader på det eksisterende net kan dog ikke helt undgås. De skyldes som regel gravearbejde og andre aktiviteter, herunder sætningsskader ol. Så må der foretages en reparation. Strøm gennem jorden Katodiske beskyttelsesanlæg består i en annode, der sender elektricitet ud i jorden til katoden, som er stålrøret. Det er ganske små og helt ufarlige beskyttelsesstrømme. Annoderne placeres i en vis afstand fra stålrøret og kan med den gode isolation beskytte meget lange ledninger. Fig. 1. Den katodiske beskyttelse varierer i forhold til temperatur, fugt og forstyrelser fra ”fremmede” anlæg, som det fremgår denne måling.
Bent Baumgarten på sit kontor i Gladsaxe med kortet over stålrørsnettet i København og Nordsjælland, som han har ansvaret for katodisk beskyttelse af. - Beskyttelsesgraden skal dokumenteres en gang om året, men der er kommet nye europæiske standarder, som vi gerne vil følge. Det vil indebære, at vi slipper for de årlige målinger, og vil være fuldt forsvarligt fordi vi har automatiseret kontrol af anlæggene og dermed løbende får data om ledningens beskyttelses- og isolationstilstand. - Vi har selv udviklet en sindrig kontrolmetode som det formentlig første sted i verden. USA har udviklet en anden metode, som vi ikke tror på. Med vores system er vi bedre i stand til at lokalisere evt. isolationsproblemer. Kontrollen foregår ved, at vi måler spændingsforskellen mellem jorden og rørledningen som et udtryk for, hvor godt den er beskyttet. De katodiske beskyttelsesanlæg kan selv kompensere for varierede beskyttelsesforhold som følge af vejrliget, især fugt, men også påvirkninger fra energi- og transportanlæg (f.eks. S-banerne). Lovende dansk projekt Vekselstrøms-korrosion opstår uanset katodisk beskyttelse, ja nærmest som følge af den. Jo mere beskyttelse, desto mere vekselstrømskorrosion. Katodisk beskyttelse giver et mere basiske miljø, og i dette kan der foregå anodiske processer, som er meget korossive. Vekselstrømmen kommer fra induktioner fra nærliggende højspændingsnet. Hele verden er meget obs på dette og derfor interesseret i at finde metoder til at afværge det. - I Danmark har vi gennemført et projekt i FAU-GT, hvor vi har nået nogle væsentlige resultater. Det videreføres nu i GERG, som er en europæisk samarbejdsorganisation for forskning og udvikling, fortæller Bent Baumgarten. - Foreløbigt er det lykkedes at afklare mange af de mekanismer, som gør sig gældende i korrosionen. Det nuværende projekt skal gerne medføre, at vi kan forbedre beskyttelsen, så vi undgå vekselstrømskorrosion. Det er svært at forklare, men det handler meget om kemi. Gasselskaber arbejder sammen Bent Baumgarten er den eneste i HNG med disse arbejdsopgaver, men han har kolleger i Midt- Nord, DONG Energy og Energinet.dk. - Vi har et tæt samarbejde om faglige emner og i forskellige arbejdsgrupper, bl.a. om beregningen af, hvor langt lynspændinger udbreder sig på rørledningerne. - Desuden har vi fordelt opgaverne med DONG om de fælles ledninger (afgreninger) til Svanemøllen og til Kyndbyværket. Lynnedslag i stålrørsledninger forekommer relativt ofte, men udgør ikke noget stort problem. G a s j o b b e t Hidtil har der kun været 4-5 lynnedslag, der har givet egentlige skader, heraf 3, der har forårsaget huller i ledningen. Et enkelt tilfælde (ved Holbæk) resulterede i brand ude på en mark. Tidligere selvstændig Nogen formel baggrund for sit nuværende job har Bent Baumgarten egentlig ikke. Som ung læste han fysik og matematik på Københavns Universitet med henblik på en scient-uddannelse, men blev aldrig færdig. I stedet etablerede han selvstændig virksomhed indenfor akustik og HiFi-udstyr. Det gik godt i en periode, men blev pludselig hårdt ramt af økonomisk nedtur som følge af skatteomlægning i midt-80erne. Nu er gælden heldigvis betalt. -Det er selvfølgelig noget anderledes at være ansat i en større organisation, men jeg forsøger i størst mulig omfang at skaffe albuerum til initiativer, som jeg selv anser for væsentlige, selvfølgelig uden at være illoyal. - Heldigvis føler jeg god opbakning fra ledelsen og god sparring. Der er masser af spændende opgaver - de kedelige tager jeg gerne med i købet, fastslår Bent Baumgarten. Gasteknik nr. 5 • 2007 1
Page 1 and 2: Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas
Page 3 and 4: I n d h o l d Gasteknik nr. 5 novem
Page 5 and 6: Nyt kort over danske gasledninger -
Page 7 and 8: Lemvig Biogas ejes af 79 lokale lan
Page 9 and 10: VI PRODUCERER ENERGI - EFFEKTIVT OG
Page 11 and 12: anvende en kondenserende kedel som
Page 13 and 14: Af Hanne Thomsen, leder af Gasmusee
Page 15: Århus Gasværk (1954) kunne forsyn
Page 19 and 20: Nils Lyaard fra Tekniq gjorde opmæ
Page 21 and 22: Grundlaget for at disse krav efterl
Page 23 and 24: Naturgas Midt-Nord har hovedsæde p
Page 25 and 26: Den lille brintbil Hywet fra Hobro
Page 27 and 28: Energinet.dk støtter gasforskning
Page 29 and 30: Ny ”grøn” energiminister Onsda
Page 31 and 32: Bestyrelse Formand: Palle Geleff, D

Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?