Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

More documents

Recommendations

Info

B i o g a s Biogas i naturgasnettet Biogas vil komme til at spille en mere fremtrædende rolle i fremtiden, hvor distributionsselskaberne bør spille en mere aktiv rolle. I slutningen af 1980’erne og i starten af 90’erne blev der gennemført mange initiativer for at etablere biogasanlæg, især de såkaldte biogasfællesanlæg. Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det jo også en indlysende idé, men der blev aldrig tale om nogen form for et hit. Flere anlæg gik det decideret dårligt, selv om alt på papiret så glimrende ud, og det kan have skræmt nogle fra at forsøge sig. Men andre har klaret sig fint. I betragtning af, hvor store anstrengelser der i årenes løb er brugt på at fremme biogas, er der alt i alt sket forbavsende lidt. Selv om biogas i varmeplanmæssig henseende er omfattet af nogle særregler, som skulle gøre det let at fortrænge naturgas til fordel for fjernvarme, har biogas kun haft ganske marginal betydning for Naturgas Midt-Nord, hvor der er et ganske betragteligt biogaspotentiale. I nogle tilfælde har det også været bragt på bane, om man kunne bruge gasnettet til at transportere biogas. Det ville jo være med til at give biogasanlæggene et større marked og dermed en bedre økonomi. Afgiftsmæssige forhold har bremset dette, og fra gasselskabernes side har der heller ikke været udfoldet meget energi for at fremme en sådan løsning. Måske har holdningen været præget af, at man betragtede biogas som et forstyrrende element i en fintunet naturgasdistribution. Gasteknik nr. 5 • 2007 Af Peter Vadstrup Jensen, adm. direktør, Naturgas Midt/Nord De energipolitiske drøftelser Men man må antage, at biogas vil komme til at spille en mere fremtrædende rolle i fremtiden. Der ser ud til at være en bred enighed i folketinget om, at der i de kommende år skal ske en mærkbar reduktion af fossile brændsler gennem en øget anvendelse af biobrændsler. Kombineret med landbrugets økonomiske interesser i at få etableret flere biogasanlæg er der næppe tvivl om, at man på den ene eller anden måde får vedtaget nogle økonomiske vilkår, der er tilstrækkeligt gode til at øge biogasproduktionen. Det kan dreje sig om tilskud af forskellig slags, og det kan dreje sig om afgiftsfritagelse ved distribution af naturgas. Det grundlæggende problem Men biogassen skal jo afsættes, og det er jo ikke således, at der i alle tilfælde er en tilgængelig afsætningsmulighed. Hvad angår de større biogasanlæg har afsætningsmuligheden typisk været et kraftvarmeværk, hvor det har været uproblematisk at bruge biogassen i en motor. Det er i øvrigt en markant styrke ved biogas som biobrændsel, at den kan bruges som brændsel i en kombineret el- og varmeproduktion. Men mulighederne for at kombinere en afsætning til kraftvarmeværker med en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktion af biogas, herunder placeringen af biogasanlægget, vil hurtigt udtømmes – med mindre man tyr til transport over længere afstande af enten gylle eller biogas. Vores interesser Det er her gasselskabernes interesse i biogas kommer ind, og det er her, distributionsselskaberne nok bør spille en mere aktiv og positiv rolle. Hvis de tekniske forudsætninger er i orden for distribution af biogas i naturgasnettet, og hvis økonomien knyttet til produktion og distribution af biogas bliver således, at der bliver tale om et konkurrencedygtigt brændsel, har distributionsselskaberne en objektiv interesse i at distribuere biogas. Ifølge et EU-direktiv fra 2003 er det oven i købet således, at medlemslandene skal sikre, at andre gasser end naturgas kan distribueres i naturgasnettet, hvis de opfylder visse tekniske og sikkerhedsmæssige krav. Rammebetingelserne Det store spørgsmål er derfor, hvilke tekniske og økonomiske forudsætninger, der skal være til stede, for at biogas kan transporteres i naturgasnettet. DGC har med baggrund i svenske erfaringer, som efterhånden er ganske omfattende, undersøgt rammebetingelser for biogas i naturgasnettet. Det er en nødvendig forudsætning, at der foretages en rensning og opgradering af biogassen,
Lemvig Biogas ejes af 79 lokale landmænd. Anlægget producerer biogas til Lemvig Varmeværk på grundlag af gylle fra landbrug, slagteriaffald og slam fra kommunens renseanlæg. Gassen leveres gennem en rørledning til det lokale kraftvarmeværk, der omdanner omdanner biogassen til fjernvarme og elektricitet. (Foto: Lemvig Biogasanlæg) således at der i realiteten opnås naturgaskvalitet. Der er flere teknikker, som er afprøvet, så der er ikke nogle tekniske hindringer for, at det kan lade sig gøre. Men det er dyrt. Ikke mindst trækker det i den forkerte retning, at der skal tilsættes propan for at opnå naturgaskvalitet. Det fremgår tydeligt af DGC’s undersøgelse, at der her som i mange andre tilfælde er tale om stordriftsfordele. Jo større anlæg, jo lavere m 3 -pris. Umiddelbart skal man derfor søge at få etableret store anlæg, men hensynet til at reducere transporten af gylle, vil i praksis sætte begrænsninger på størrelsen. Afgiften bør nedsættes De samlede omkostninger ved at producere, rense og opgradere biogas vil overstige prisen på naturgas. Derfor vil det i et vist omfang være nødvendigt med et tilskud for at biogas kan konkurrere med naturgas. Tilskuddet kan eventuelt gives i form af en delvis afgiftsnedsættelse, for som udgangspunkt er transport af biogas afgiftspålagt som naturgas (efter brændværdi). Men konkurrenceforskellen er faktisk ikke særlig stor. Med en referencepris for naturgas på 3,75 kr. pr. m 3 vil der i DGC’s eksempler være tilskudsbehov på mellem 0,40 kr. pr. m 3 og 1,10 kr. pr. m 3 , afhængig af kombinationen af anlægsstørrelse og grad af propantilsætning. Dette kan sammenlignes med afgiften, som er ca. 2,20 kr. pr. m 3 , så en delvis afgiftsfritagelse på op til 50% vil sikre konkurrenceevnen. I forhold til de tilskud, der i øvrigt gives – eksempelvis til vindmøller – er dette ikke særlig voldsomt. I forhold til tidligere, hvor tilsvarende muligheder for opgradering af biogas blev vurderet, er der jo også sket det, at naturgasprisen er steget væsentligt. Det er selvfølgelig til stor fordel for biogassen, men det indebærer også et væsentligt risikoelement, når det kommer til at dreje sig om stillingtagen til konkrete projekter. Organisatoriske forhold Øjensynligt er det realistisk at regne med, at de tekniske og økonomiske hindringer for distribution af biogas i naturgasnettet kan B i o g a s ryddes af vejen. Men der er også en række organisatoriske forhold, der skal tages stilling til. Hvem skal have ansvaret for opgradering samt måling og kontrol, og – ikke mindst – hvem skal købe og sælge biogassen? Med den markedsmodel og selskabsopdeling, der fungerer i dag, kan man jo ikke bare lukke gassen ind i nettet. Selv om der skulle blive tale om et konkurrencedygtigt produkt, er det jo ikke givet, at der med de begrænsede mængder, der vil være tale om, vil være forsyningsselskaber, der ønsker at købe biogassen. Måske klares disse problemer ved, at man betragter den opgraderede biogas som ”grøn gas” og lader det blive en opgave for distributionsselskaberne at aftage den biogas der bliver produceret. Måske vil det også vise sig hensigtsmæssigt at lade distributionsselskaberne få ansvaret for opgraderingen. Biogas i biler DGC’s undersøgelse viser også, at man i Sverige i høj grad bruger biogas i transportsektoren. Det har næsten ikke været inde i overvejelserne i Danmark, hvor man har ”glemt” denne mulighed, ligesom naturgas til transportformål i lang tid ikke har været et tema. Dette skyldes jo i al enkelthed afgifterne, og derfor Gasteknik nr. 5 • 2007
Page 1 and 2: Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas
Page 3 and 4: I n d h o l d Gasteknik nr. 5 novem
Page 5: Nyt kort over danske gasledninger -
Page 9 and 10: VI PRODUCERER ENERGI - EFFEKTIVT OG
Page 11 and 12: anvende en kondenserende kedel som
Page 13 and 14: Af Hanne Thomsen, leder af Gasmusee
Page 15 and 16: Århus Gasværk (1954) kunne forsyn
Page 17 and 18: Bent Baumgarten på sit kontor i Gl
Page 19 and 20: Nils Lyaard fra Tekniq gjorde opmæ
Page 21 and 22: Grundlaget for at disse krav efterl
Page 23 and 24: Naturgas Midt-Nord har hovedsæde p
Page 25 and 26: Den lille brintbil Hywet fra Hobro
Page 27 and 28: Energinet.dk støtter gasforskning
Page 29 and 30: Ny ”grøn” energiminister Onsda
Page 31 and 32: Bestyrelse Formand: Palle Geleff, D

Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?