28.07.2013 Views

Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Energinet.dk støtter gasforskning<br />

Som ejer af det overordnede gastransmissionsnet<br />

i Danmark, har<br />

Energinet.dk ansvar for udvikling<br />

af miljø, sikkerhed og forsyningssikkerhed<br />

inden for gastransmission.<br />

Da de danske forekomster<br />

af naturgas i Nordsøen forventes<br />

at være opbrugt inden for 10-15<br />

år, er det vigtigt at udvikle gassystemet<br />

til eventuelt at kunne<br />

transportere andre gasser fra ind-<br />

og udland.<br />

For at være på forkant med<br />

udviklingen, har Energinet.dk<br />

derfor i år introduceret ForskNG<br />

programmet, som støtter forskning,<br />

udvikling og demonstration<br />

af nye teknologier eller metoder,<br />

der kan styrke og udvikle<br />

det danske gassystem.<br />

Det drejer sig blandt andet<br />

om projekter til anvendelse af<br />

gassystemet til transport af andre<br />

gasser, fx brint og opgraderet biogas<br />

og projekter om forbedringer<br />

af miljø og forsyningssikkerheden<br />

ved det danske gassystem.<br />

Projekter angående udvinding af<br />

naturgas støttes dog ikke.<br />

De mest relevante og innovative<br />

projekter kan modtage<br />

støtte. Der er ikke afsat en fast<br />

årlig sum. Til gengæld vurderer<br />

Energinet.dk fra år til år, hvilke<br />

projekter der skal have bevilling.<br />

Alle ansøgninger evalueres<br />

af udvalgte interne og eksterne<br />

specialister.<br />

Ansøgningsfristen til første<br />

runde udløb 1. <strong>november</strong>. Herefter<br />

vil de indsendte projekter<br />

blive evalueret og prioriteret.<br />

Energinet.dk forventer i første<br />

kvartal af 2008 at kunne indgå<br />

kontrakter med de projekter, der<br />

findes støtteegnede.<br />

Vil pumpe CO 2 ned i undergrunden<br />

Næsten en tiendedel af Danmarks<br />

CO 2 udslip kommer fra<br />

DONG Energy’s Asnæsværket og<br />

Statoils olieraffinaderi ved Kalundborg.<br />

Derfor er der nu planer<br />

om, at kommunen skal rumme<br />

Danmarks største grav for drivhusgassen,<br />

oplyser DR Nyheder.<br />

Tanken går ud på at indfange<br />

den CO 2 , der er i kraftværkernes<br />

røggasser, komprimere den til en<br />

væske og deponere den permanent<br />

dybt nede i undergrunden,<br />

hvor gassen på grund af det høje<br />

tryk bliver flydende. Størstedelen<br />

vil blive opløst i reservoirvandet<br />

for derefter at mineraliseres.<br />

Ideen til at lave CO 2 graven<br />

kommer fra kraftværksindustrien,<br />

der mener, at kul hermed kan<br />

blive ren energi og sikre klodens<br />

stadigt voksende behov for<br />

elektricitet indtil de vedvarende<br />

energikilder kan tage over.<br />

Ifølge Jyllands-Posten har<br />

Danmarks og Grønlands Geolgiske<br />

Undersøgelser udpeget i alt<br />

11 steder i Danmark som særligt<br />

velegnede til deponering af CO 2 .<br />

Havnsø 15 kilometer fra Kalundborg<br />

er et af dem.<br />

”Danmarks undergrund er meget<br />

velegnet til at lagre CO 2 , fordi<br />

den består af sand og kalk med et<br />

tykt lag ler ovenover”, siger Niels<br />

Peter Christensen fra GEUS til<br />

avisen.<br />

Sandlagene er utroligt fine og<br />

strukturen meget stor. Hvis der er<br />

en revne i lerlaget, vil kalklaget<br />

neutralisere kuldioxyden.<br />

Ikke alle er dog lige begejstrede<br />

for forslaget. Miljøorganisationen<br />

NOAH frygter således at fremgangsmåden<br />

vil fjerne interessen<br />

for vedvarende energi.<br />

80% af verdens energiforbrug<br />

er i dag baseret på fossile brændsler<br />

som kul, olie og naturgas, der<br />

alle frigiver CO 2 . 7% af energien<br />

leveres af atomkraft og 13% af<br />

vedvarende energikilder.<br />

I Danmark produceres tæt<br />

ved 85% af energien med fossile<br />

brændstoffer, mens resten er<br />

vedvarende energi.<br />

EU arbejder på at etablere 12<br />

kulfyrede demonstrationsanlæg<br />

med CO 2 -rensning inden 2015<br />

og satser på at krav om CO 2 -rensning<br />

skal gælde alle nye kulkraftværker<br />

fra 2020.<br />

B r a n c h e n y t<br />

DONG med i britisk gasfund<br />

Et konsortium, hvor danske DONG Energy<br />

ejer en andel på 20%, har gjort et betydeligt<br />

gasfund ud for Shetlandsøerne. Konsortiet<br />

ledes af det franske olieselskab Total.<br />

Konsortiet er stødt på betydelige gaskondensater<br />

på 610 meters dybde, cirka 100<br />

kilometer nordvest for Sullom Voe Terminal<br />

på Shetlandsøerne.<br />

Fundet vil blive evalueret over de kommende<br />

måneder og styrke potentialet i området<br />

nær Lagan-feltet vest for Shetlandsøerne,<br />

hvor Total i forvejen har fundet gas.<br />

Total sidder på 47,5 pct. af rettighederne til<br />

blokken og er operatør på den. Eni har 22,5<br />

pct. og Chevron 10 pct.<br />

Mærsk og DONG søger licens i Norge<br />

Mærsk Olie og <strong>Gas</strong> og DONG Energys<br />

norske datterselskaber er blandt de 45<br />

selskaber, som har lagt billet ind på at få en<br />

udvindingslicens i de ‘modne’ områder på<br />

den norske kontinentalsokkel.<br />

Det skriver Dagens Næringsliv med henvisning<br />

til en pressemeddelelse fra det norske<br />

energiministerium. Licenserne tildeles<br />

omkring årsskiftet.<br />

Selv om de fleste af områderne har været<br />

tilgængelige for efterforskning i mange år,<br />

så viser det store ansøgerfelt, at industrien<br />

fortsat ser gode muligheder i områderne.<br />

Hovedparten af ansøgningerne kommer fra<br />

mindre olieselskaber - eller ‘oljemyg’ som<br />

nordmændene betegner disse.<br />

Ormen Lange i produktion<br />

Torsdag den 13. september blev gasproduktionen<br />

så småt sat i gang fra det store<br />

norske gasfelt Ormen Lange, som danske<br />

DONG Energy ejer godt 10% af. Feltet ligger<br />

120 kilometer nordvest for Mørekysten og<br />

er et pionérprojekt på norsk sokkel.<br />

Feltet dækker et areal på ca. 350 kvadratkilometer<br />

med en længde på ca. 40 kilometer<br />

og en bredde på 8-10 kilometer. Reservoiret<br />

ligger 2800 meter under havoverfladen, og<br />

de gasførende sandlag er 50 meter tykke.<br />

I alt tre brønde er klar til produktion ved<br />

åbningen, hvorefter der sker en gradvis<br />

udbygning til i alt 24 undersøiske brønde<br />

To 30-tommers rørledninger fører gassen til<br />

landanlægget gennem et kuperet undersøisk<br />

landskab fra et vanddybde på 850 meter.<br />

Feltet ventes fra næste år at producere at<br />

producere 70 mio. kubikmeter gas om<br />

dagen. <strong>Gas</strong>sen eksporteres via en 1200 km<br />

lang rørledning, Langeled, til Easington i<br />

Syd-England. Til fremstillingen er anvendt<br />

en mio. ton stål og over en mio. ton beton.<br />

Etableringen af feltet og rørledningen blev<br />

vedtaget i Stortinget 1. april 2004 til en<br />

anslået pris af 66 mia. norske kroner.<br />

<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> <strong>nr</strong>. 5 • <strong>2007</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!