Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening
Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening
Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Energinet.dk støtter gasforskning<br />
Som ejer af det overordnede gastransmissionsnet<br />
i Danmark, har<br />
Energinet.dk ansvar for udvikling<br />
af miljø, sikkerhed og forsyningssikkerhed<br />
inden for gastransmission.<br />
Da de danske forekomster<br />
af naturgas i Nordsøen forventes<br />
at være opbrugt inden for 10-15<br />
år, er det vigtigt at udvikle gassystemet<br />
til eventuelt at kunne<br />
transportere andre gasser fra ind-<br />
og udland.<br />
For at være på forkant med<br />
udviklingen, har Energinet.dk<br />
derfor i år introduceret ForskNG<br />
programmet, som støtter forskning,<br />
udvikling og demonstration<br />
af nye teknologier eller metoder,<br />
der kan styrke og udvikle<br />
det danske gassystem.<br />
Det drejer sig blandt andet<br />
om projekter til anvendelse af<br />
gassystemet til transport af andre<br />
gasser, fx brint og opgraderet biogas<br />
og projekter om forbedringer<br />
af miljø og forsyningssikkerheden<br />
ved det danske gassystem.<br />
Projekter angående udvinding af<br />
naturgas støttes dog ikke.<br />
De mest relevante og innovative<br />
projekter kan modtage<br />
støtte. Der er ikke afsat en fast<br />
årlig sum. Til gengæld vurderer<br />
Energinet.dk fra år til år, hvilke<br />
projekter der skal have bevilling.<br />
Alle ansøgninger evalueres<br />
af udvalgte interne og eksterne<br />
specialister.<br />
Ansøgningsfristen til første<br />
runde udløb 1. <strong>november</strong>. Herefter<br />
vil de indsendte projekter<br />
blive evalueret og prioriteret.<br />
Energinet.dk forventer i første<br />
kvartal af 2008 at kunne indgå<br />
kontrakter med de projekter, der<br />
findes støtteegnede.<br />
Vil pumpe CO 2 ned i undergrunden<br />
Næsten en tiendedel af Danmarks<br />
CO 2 udslip kommer fra<br />
DONG Energy’s Asnæsværket og<br />
Statoils olieraffinaderi ved Kalundborg.<br />
Derfor er der nu planer<br />
om, at kommunen skal rumme<br />
Danmarks største grav for drivhusgassen,<br />
oplyser DR Nyheder.<br />
Tanken går ud på at indfange<br />
den CO 2 , der er i kraftværkernes<br />
røggasser, komprimere den til en<br />
væske og deponere den permanent<br />
dybt nede i undergrunden,<br />
hvor gassen på grund af det høje<br />
tryk bliver flydende. Størstedelen<br />
vil blive opløst i reservoirvandet<br />
for derefter at mineraliseres.<br />
Ideen til at lave CO 2 graven<br />
kommer fra kraftværksindustrien,<br />
der mener, at kul hermed kan<br />
blive ren energi og sikre klodens<br />
stadigt voksende behov for<br />
elektricitet indtil de vedvarende<br />
energikilder kan tage over.<br />
Ifølge Jyllands-Posten har<br />
Danmarks og Grønlands Geolgiske<br />
Undersøgelser udpeget i alt<br />
11 steder i Danmark som særligt<br />
velegnede til deponering af CO 2 .<br />
Havnsø 15 kilometer fra Kalundborg<br />
er et af dem.<br />
”Danmarks undergrund er meget<br />
velegnet til at lagre CO 2 , fordi<br />
den består af sand og kalk med et<br />
tykt lag ler ovenover”, siger Niels<br />
Peter Christensen fra GEUS til<br />
avisen.<br />
Sandlagene er utroligt fine og<br />
strukturen meget stor. Hvis der er<br />
en revne i lerlaget, vil kalklaget<br />
neutralisere kuldioxyden.<br />
Ikke alle er dog lige begejstrede<br />
for forslaget. Miljøorganisationen<br />
NOAH frygter således at fremgangsmåden<br />
vil fjerne interessen<br />
for vedvarende energi.<br />
80% af verdens energiforbrug<br />
er i dag baseret på fossile brændsler<br />
som kul, olie og naturgas, der<br />
alle frigiver CO 2 . 7% af energien<br />
leveres af atomkraft og 13% af<br />
vedvarende energikilder.<br />
I Danmark produceres tæt<br />
ved 85% af energien med fossile<br />
brændstoffer, mens resten er<br />
vedvarende energi.<br />
EU arbejder på at etablere 12<br />
kulfyrede demonstrationsanlæg<br />
med CO 2 -rensning inden 2015<br />
og satser på at krav om CO 2 -rensning<br />
skal gælde alle nye kulkraftværker<br />
fra 2020.<br />
B r a n c h e n y t<br />
DONG med i britisk gasfund<br />
Et konsortium, hvor danske DONG Energy<br />
ejer en andel på 20%, har gjort et betydeligt<br />
gasfund ud for Shetlandsøerne. Konsortiet<br />
ledes af det franske olieselskab Total.<br />
Konsortiet er stødt på betydelige gaskondensater<br />
på 610 meters dybde, cirka 100<br />
kilometer nordvest for Sullom Voe Terminal<br />
på Shetlandsøerne.<br />
Fundet vil blive evalueret over de kommende<br />
måneder og styrke potentialet i området<br />
nær Lagan-feltet vest for Shetlandsøerne,<br />
hvor Total i forvejen har fundet gas.<br />
Total sidder på 47,5 pct. af rettighederne til<br />
blokken og er operatør på den. Eni har 22,5<br />
pct. og Chevron 10 pct.<br />
Mærsk og DONG søger licens i Norge<br />
Mærsk Olie og <strong>Gas</strong> og DONG Energys<br />
norske datterselskaber er blandt de 45<br />
selskaber, som har lagt billet ind på at få en<br />
udvindingslicens i de ‘modne’ områder på<br />
den norske kontinentalsokkel.<br />
Det skriver Dagens Næringsliv med henvisning<br />
til en pressemeddelelse fra det norske<br />
energiministerium. Licenserne tildeles<br />
omkring årsskiftet.<br />
Selv om de fleste af områderne har været<br />
tilgængelige for efterforskning i mange år,<br />
så viser det store ansøgerfelt, at industrien<br />
fortsat ser gode muligheder i områderne.<br />
Hovedparten af ansøgningerne kommer fra<br />
mindre olieselskaber - eller ‘oljemyg’ som<br />
nordmændene betegner disse.<br />
Ormen Lange i produktion<br />
Torsdag den 13. september blev gasproduktionen<br />
så småt sat i gang fra det store<br />
norske gasfelt Ormen Lange, som danske<br />
DONG Energy ejer godt 10% af. Feltet ligger<br />
120 kilometer nordvest for Mørekysten og<br />
er et pionérprojekt på norsk sokkel.<br />
Feltet dækker et areal på ca. 350 kvadratkilometer<br />
med en længde på ca. 40 kilometer<br />
og en bredde på 8-10 kilometer. Reservoiret<br />
ligger 2800 meter under havoverfladen, og<br />
de gasførende sandlag er 50 meter tykke.<br />
I alt tre brønde er klar til produktion ved<br />
åbningen, hvorefter der sker en gradvis<br />
udbygning til i alt 24 undersøiske brønde<br />
To 30-tommers rørledninger fører gassen til<br />
landanlægget gennem et kuperet undersøisk<br />
landskab fra et vanddybde på 850 meter.<br />
Feltet ventes fra næste år at producere at<br />
producere 70 mio. kubikmeter gas om<br />
dagen. <strong>Gas</strong>sen eksporteres via en 1200 km<br />
lang rørledning, Langeled, til Easington i<br />
Syd-England. Til fremstillingen er anvendt<br />
en mio. ton stål og over en mio. ton beton.<br />
Etableringen af feltet og rørledningen blev<br />
vedtaget i Stortinget 1. april 2004 til en<br />
anslået pris af 66 mia. norske kroner.<br />
<strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> <strong>nr</strong>. 5 • <strong>2007</strong>