Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

More documents

Recommendations

Info

S y n s p u n k t Nu må gasbranchen tage fat i A-certifikatuddannelsen Dansk Energi Brancheforening vil sammen med andre aktører tage initiativ til en minikonference om A-certifikatuddannelsen I de sidste par år har der været flere artikler i Gasteknik og indlæg på DGF’s erfakonferencer om A-certifikatuddannelsen. Fra flere sider er der peget på, at der er behov for opdateringer og ændringer i den nuværende uddannelse. Både artikler og indlæg har udtrykt forskellige synspunkter blandt andre, at A-certifikatuddannelsen bør • ændres, så montørerne certificeres til enkeltprodukter • være mere fleksibel, så den ikke er en barriere for at få flere montører uddannet • rettes mod lærlinge, som fremtidens primære gruppe for nye servicemontører • opdateres, så den passer til servicebehovet på nutidens produktteknologi Alle de fremførte synspunkter synes ganske fornuftige at tage med i overvejelserne ved den efterhånden tiltrængte modernisering af uddannelsen. De skal derfor heller ikke imødegås her, men blot suppleres med nogle konkrete oplæg til, hvad der skal tages fat på, og hvilke udfordringer der er, når A-certifikatet tages under behandling - forhåbentlig i nærmeste fremtid. Mere fleksibel struktur nødvendig En af udfordringerne er at få brudt op i det nuværende forløb i uddannelsen. Afhængigt af deltagerforudsætninger skal der nu investeres mellem 4 og 6 ugers 0 Gasteknik nr. 5 • 2007 Af Jørgen K. Nielsen, Sekretariatschef, Dansk Energibrancheforening kursus. Først derefter kan servicefirmaet så selv begynde den praktiske kvalificering af servicemontøren og begynde at få gavn af ham. Hvis montøren altså består A-certifikatprøven, hvor der som bekendt er en synlig risiko for at dumpe. Dertil kommer, at når montøren endelig kommer ud i marken, så kan det vise sig, at servicearbejde slet ikke er sagen for ham. Det er en klar barriere for at få flere servicemontører uddannet. Både for deltagerne, som bruger megen tid og ressourcer, og ikke mindst for servicevirksomhederne, som skal investere montørtid for over kr.100.000, og måske til ingen nytte. Et kortere grundforløb, fulgt af en praktiktid med føltjeneste, produkt kurser og et slutforløb med prøve kunne mindske barrieren, ressourceindsatsen og måske endda give en bedre uddannelse. Langt hen ad vejen kan forløbet tage udgangspunkt i den nuværende modulstruktur i AMUsystemet og kan også tilpasses i lærlingeuddannelsen. Forløbet bør dog i efteruddannelsen foregå i samlede hold, så der skal et tæt parløb mellem skoler og branchen til at sikre dette. A-certifikat – forslag til ny struktur • Grundforløb 1-2 uger • Praktik 3-6 mdr. - føltjeneste, produktkurser - begrænset kompetence På tide med en opdatering I forbindelse med strukturændringerne er det nærliggende at gennemføre en teknisk opdatering af uddannelsen. Dels kan der være behov for justeringer i forhold til den teknologiske udvikling af gaskedlerne, dels synes det at være på tide med en opdatering af ”opskriften” på et hovedeftersyn på et gaskedelanlæg, der indgår som et væsentligt element i uddannelsen. Sigtet skal være en mere klar struktur i hovedeftersynet, så de mere generelle kontroller på gasinstallation og kedelanlæg adskilles fra de specifikke eftersynsoperationer på kedlen, som på moderne kedler kan være vidt forskellige fra type til type. Struktur i hovedeftersyn ”Eftersynsafsnit” • Eftersyn på rørinstallation inkl. komponenter, aftræk, vv-beholder, varmeanlæg, ekspansion • Generelle eftersyn på kedelanlæg og brænder • Produktspecifikke eftersyn på kedel og brænder Større fokus på dokumentation og kvalitetsstyring Gasservice er som bekendt omfattet af kvalitetsstyring og dermed af krav til dokumentation af udført arbejde, afvigelser og tekniske observationer.
Grundlaget for at disse krav efterleves i praksis bør allerede skabes i uddannelsen. Så der kunne med fordel for kvaliteten sættes større fokus på dokumentation af udført service end i den nuværende uddannelse. Konference med branchens interesseparter En række interesseparter - myndigheden, gasselskaber, uddannelses- og brancheorganisationer, skoler og servicefirmaer skal involveres for at en strukturændring og en opdatering af A-certifikatuddannelsen kan realiseres på fornuftig vis. Dansk Energi Brancheforening vil sammen med andre aktører tage initiativ til at afholde en minikonference om A-certifikatuddannelsen i nærmeste fremtid med deltagelse af alle aktuelle interesseparter. Vi håber så, at konferencen kan blive startskuddet til en koordineret indsats for fremtidens A-certifikatgrundlag. Interesseparter – A-certifikat • Sikkerhedsstyrelsen • EVU, ME, tekniske skoler • Tekniq, DS Håndværk og Industri, DEBRA • Gasselskaber • Gasservicefirmaer S y n s p u n k t Fjernvarme spilder energi for en halv milliard om året Det er muligt at spare op til en halv milliard kroner om året, hvis danske fjernvarmeforbrugere bliver bedre til at udnytte den varme, de faktisk modtager, vurderer projektchef Flemming Ulbjerg fra Rambøll ifølge ugebladet Ingeniøren. Tabet skyldes dårligt indstillede eller forældede anlæg, der sender vandet retur til fjernvarmeværket med en temperatur på 45-50 grader. Besparelsen kan opnås, hvis retur-temperaturen kan sænkes med 10 grader. Fjernvarmeværkerne bruger returvandet til at køle røggassen, ligsom koldere vand bruges til at køle den luft, der sammen med naturgas sendes ned i motorens cylindre via en turbolader. Koldere luft betyder større iltindhold og bedre forbrænding. Undersøgelsen fra Rambøll omfatter fem fjernvarmeværker i Roskilde, Vojens, Faxe, Esbjerg og Brædstrup, og alene på Brædstrup Fjernvarme er det muligt at spare 1,5 mio. kr. om året alene ved mindre ændringer ude hos forbrugerne. Fremtidssikret STRÅLE- VARM E der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG • Ensartet temperatur i hele rummet. • Højt komfortniveau. • Stor energibesparelse. CELSIUS • Den ideelle løsning til større lokaler med lofts- 360 INDUSTRIVARME højder fra 3 til 25 meter. • Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mere end 20 års erfaring. VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 www.hfas.dk Gasteknik nr. 5 • 2007 1
Page 1 and 2: Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas
Page 3 and 4: I n d h o l d Gasteknik nr. 5 novem
Page 5 and 6: Nyt kort over danske gasledninger -
Page 7 and 8: Lemvig Biogas ejes af 79 lokale lan
Page 9 and 10: VI PRODUCERER ENERGI - EFFEKTIVT OG
Page 11 and 12: anvende en kondenserende kedel som
Page 13 and 14: Af Hanne Thomsen, leder af Gasmusee
Page 15 and 16: Århus Gasværk (1954) kunne forsyn
Page 17 and 18: Bent Baumgarten på sit kontor i Gl
Page 19: Nils Lyaard fra Tekniq gjorde opmæ
Page 23 and 24: Naturgas Midt-Nord har hovedsæde p
Page 25 and 26: Den lille brintbil Hywet fra Hobro
Page 27 and 28: Energinet.dk støtter gasforskning
Page 29 and 30: Ny ”grøn” energiminister Onsda
Page 31 and 32: Bestyrelse Formand: Palle Geleff, D

Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?