Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

More documents

Recommendations

Info

G a s h i s t o r i e Steenstrups forslag til forsyningsplan for Jylland-Fyn. (Gasteknikeren 1947) den havde haft stor betydning for udviklingen af disse landes industri. Steenstrup forestillede sig en gasproduktion i København og en produktion på 3 gasværker i Jylland-Fyn-området. Det var nu, hvor man skulle til at ombygge og forny værkerne, at man skulle overveje, hvad man gjorde i fællesskab, så man fik bygget fællesværker, der gennem trykledninger leverede gas til de interesserede byer, således at man kunne forbedre vilkårene for industrien i området. Der var blot ikke sådanne interesserede byer. Billig gas til industrien Steenstrups ide var god og rigtig i den forstand, at det var den måde man kunne producere billigst på, og fjerngassystemet var det, der blev etableret uden for Danmark. For Danmarks vedkommende beregnede man i 1951 besparelsen i Jylland-Fyn-området til at ville være 45-60 mill. kr. Gasprisen kunne bringes ned på omkring 7 øre per m 3 . Dermed var gassen så billig, at den med fordel kunne anvendes inden for hele industrien. Men gasforsyningen skulle igennem den samme rationalisering som elforsyningen havde været igennem i perioden ca. 1920-50, hvis det skulle lykkes. Selv om ideen var god, var den ikke mulig i Danmark pga. den decentrale magtstruktur med stærke lokale kommunale enheder, der ikke var interesserede i at afgive magten over deres 1 Gasteknik nr. 5 • 2007 forsyningsvirksomheder, eller i at miste de økonomiske indtægter, de måtte have fra forsyningsvirksomhederne. Inden for elforsyning og -produktion var der et teknologisk argument for samarbejde og fælles produktion, da man ikke ellers ville kunne sikre en stabil el-produktion. Inden for gasforsyning var der ikke et sådant nødvendighedens teknologiske argument, og derfor kunne gasingeniørerne ikke overbevise de enkelte kommuner om, at de skulle afgive magten og sige farvel til pengene fra forsyningsvirksomhederne, der i mange kommuner traditionelt udgjorde et pænt beløb. Det overordnede nationale hensyn, som Steenstrup forsøgte at slå på, battede ikke i forhold til de lokale hensyn og interesser. Der er eksempler på en halvering i priserne ved fjerngasforsyning; alligevel var de enkelte lokale kommuner ikke interesseret. De sagde nej – ud fra en umiddelbar kommunal økonomisk interesse. Og det er en hård erkendelse for Steenstrup og dem i branchen, der ønskede at fastholde muligheden for gasforsyning i fremtiden og derfor ville have den rationaliseret, så den kunne klare sig på markedet. Nej tak fra Silkeborg Steenstrup erkendte i Politiken 16. april 1951 sit nederlag: ”Det nye værk (i Århus) er færdig til brug mod slutningen af indeværende aar. Man skulle synes, at her var basis for en begyndelse til fjerngasnettet. Men hør her: I Januar tilbød Aarhus, da man erfarede, at Silkeborg paatænkte en udvidelse af sit gasværk, at lægge en trykledning – ca. 40 km – og transportere gassen til Silkeborg. Transporten med afskrivning og forrentning af rørledningen osv. ville fordyre gassen med 3 øre pr m 3 , men samtidig ville centraliseringen betyde, at folk i Silkeborg kunne faa gassen 5 øre billigere end fra deres eget værk. Silkeborg sagde nej”. Lignende oplevelser var Københavns Belysningsvæsen sammen med Strandvejsgasværket ude for. I dette samarbejde kunne man producere gas til 25 øre per m 3 , mens gassen kostede 52 øre per m 3 at producere i Ballerup. Alligevel kunne det være svært at overtale kommunen. Der blev dog etableret et samarbejde og fjernforsyning fra 1955. Men generelt må man sige, at det ikke lykkedes at formå kommunerne til at indgå i et samlet produktions- og forsyningssamarbejde, som dem man havde fået etableret inden for elbranchen i perioden 1920-50. Der blev etableret fjerngasforsyning i delområder fra Aalborg, Odense, Slagelse og Strandvejs-
Århus Gasværk (1954) kunne forsyne det meste af Midtjylland. Et nyt spaltegasværk blev bygget i 1969, men lukket allerede i januar 1983. gasværket i samarbejde med København. Kommuner som Silkeborg, Odder og Hobro fastholdt eget gasværk – og dermed sikrede de sig på kort sigt tilskuddet til kæmnerkassen, selvom de kunne få gassen billigere som fjerngas. Manglende politisk vilje Den fjerngasforsyning, som kunne have givet en god afsætning fra Århus gasværk, lykkedes det ikke at etablere. Derfor kunne man den 1. januar 1955 ved gasværkets hundredårsjubilæum - med blandet glæde givetvis - konstatere, at man var oppe på så stor en kapacitet, at man blot ved få tekniske forbedringer, kunne forsyne store dele af Midtjylland med gas.” (Berlingske Tidende 1.jan. 1955). Men den politiske vilje var ikke tilstede uden for Århus, og i Århus ønskede politikerne ikke at udbygge gasforsyningens ledningsnet, så dermed blev mulighederne for salg gradvist begrænset. Fjerngasforsyningen inden for gas, ville lige som inden for el, have bidraget til at sikre en rationel drift, hvorimod de enkelte kommuner, når de selv stod for driften, og uden nogen reelt kunne kigge dem i kortene, kunne drive dem ret vilkårligt. Århus-værk for stort Man kan indvende at Steenstrup og gasforsyningens direktører var så fokuseret på ideen om fjerngasforsyning som fremtidens rationelle løsning, at de ud fra ønsket om ikke at bygge for småt til fremtidens behov eksempelvis i Århus reelt byggede et værk, der var dobbelt så stort, som det havde behøvet at være. Dermed medvirkede de måske til at svække gasforsyningen særskilt meget i Århus. Det kom til at gå dårligere langt hurtigere, end det havde behøvet, og den politiske interesse for at investere blev i en nedadgående spiral mindre og mindre. Gasforsyningen i Århus stod med et alt for stort værk, der skulle forrentes og afdrages, og en produktionskapacitet der ikke kunne afsættes uden for Århus og heller ikke i Århus, og slet ikke med den prispolitik man bedrev. Den teknologiske mulighed, som blev realiseret tidligt i andre lande, blev politisk forhindret i en lokal dansk sammenhæng, hvor den meget decentrale struktur i sig selv virkede blokerende for etableringen af sammenhængende forsyningsenheder. G a s h i s t o r i e Ny bog om el og gas til danske kommuner Hanne Thomsen, leder af Gasmuseet i Hobro, har sammen med museumsinspektør Jytte Thorndal fra Elmuseet i Tange udgivet en ny bog, der fortæller historien om energiforsyningen til danske kommuner fra 1853 til 2006. Aalborg og Århus og Viborg er udvalgt som eksempler på kommuner, som tidligt etablerede først gasforsyning og siden elforsyning. Bogen analyserer forholdet mellem de to konkurrerende og teknologisk forskellige forsyningssystemer, ligesom den beskriver kommunernes forskellige drift af den offentlige forsyningsvirksomhed. Gas- og elforsyningen har præget det danske samfund fra det første gasværk blev etableret i Odense i 1853 og det første elværk blev sat i drift i samme by i 1891. De første af disse forsyningsvirksomheder var private, men snart overtog de lokale købstadskommuner virksomhederne. Bykommunerne fik dermed monopol på den offentlige forsyning med gas- og el og drev dem ud fra hensyntagen til kommunens økonomi og forsyningssikkerheden. Bogen er på 342 sider, illustreret og udgivet med støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Den koster 199,00 kr. og kan købes og bestilles på Gasmuseet i Hobro. Selskaber og organisationer i energibranchen kan bestille flere eksemplarer af bogen til en særpris på 99,- kr. (minimum 5 bøger). Gasteknik nr. 5 • 2007 1
Page 1 and 2: Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas
Page 3 and 4: I n d h o l d Gasteknik nr. 5 novem
Page 5 and 6: Nyt kort over danske gasledninger -
Page 7 and 8: Lemvig Biogas ejes af 79 lokale lan
Page 9 and 10: VI PRODUCERER ENERGI - EFFEKTIVT OG
Page 11 and 12: anvende en kondenserende kedel som
Page 13: Af Hanne Thomsen, leder af Gasmusee
Page 17 and 18: Bent Baumgarten på sit kontor i Gl
Page 19 and 20: Nils Lyaard fra Tekniq gjorde opmæ
Page 21 and 22: Grundlaget for at disse krav efterl
Page 23 and 24: Naturgas Midt-Nord har hovedsæde p
Page 25 and 26: Den lille brintbil Hywet fra Hobro
Page 27 and 28: Energinet.dk støtter gasforskning
Page 29 and 30: Ny ”grøn” energiminister Onsda
Page 31 and 32: Bestyrelse Formand: Palle Geleff, D

Gasteknik nr. 5, november 2007 [PDF] - Dansk Gas Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?