Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet

ekreative værdier. Hertil kommer, at der netto vil
skabes 318 nye jobs som følge af det lille scenarium.
• Etablering af »Den store nationalpark« vil ifl g. den
velfærdsøkonomiske analyse være forbundet med en
velfærdsøkonomisk omkostning på mellem 852 mio.
kr. og 2,6 mia. kr. afhængig af diskonteringsfaktor og
tidshorisont. Der skal således tilføres ressourcer fra
resten af samfundet til nationalparken i forbindelse
med dette scenarium. I analysen slår det igennem, at
der omlægges betydelige arealer fra omdrift til i hovedsagen
vedvarende græs. Den velfærdsøkonomiske
omkostning, som er forbundet med denne omlægning,
varierer mellem knap 2,1 mia. kr. og 7 mia.
kr. afhængig af tidshorisont og diskonteringsfaktor.
Dette tal inkluderer afl edte eff ekter. Den andel af
turismestigningen, som nationalparken er årsag til,
udgør på den anden side et betydeligt bidrag til den
regionale økonomi. Endvidere skabes der 745 nye
jobs som følge af scenariet.
Der er gennemført en følsomhedsberegning på følgende
nøgleparametre:
• Med og uden skatteforvridningstab
• Turismens stigning forøges og reduceres med 50 %
• Afl edte eff ekter i landbruget forøges og reduceres
med 50 %
• Rekreative værdier reduceres med 50 %
• Ejendomsprisstigning øges og reduceres med 50 %
Resultatet af følsomhedsanalysen er vist på fi gur 2.1.
Figur 2.1: Følsomhedsberegning
3.000.000.000
2.000.000.000
1.000.000.000
(1.000.000.000)
(2.000.000.000)
(3.000.000.000)
(4.000.000.000)
-
Følsomhedsberegning
Scenarie1 Scenarie 2
Udgangssituation
Uden
skatteforvridningstab
Turisme som skyldes
NP stiger 50%
Turisme som skyldes
NP falder 50%
Afledte effekter af
landbrug stiger 50%
Afledte effekter af
landbrug falder 50%
Ejendomspriser stiger
ikke
Ejendomspriser stiger
dobbelt så meget
Rekreative værdier
stiger halvt så meget
1 Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut
2 Samfundsøkonomisk model, som AKF har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Turistråd
3 Allerede afholdte omkostninger
Strategi og handlingsplan 2
Som det fremgår af fi gur 2.1, er der ingen af de forudsatte
ændringer i centrale parametre, som kan ændre
fortegnet på udfaldet af de to scenarier.
• Kun udenlandske turister, som har nationalparken
som hovedformål med rejsen, indregnes i den velfærdsøkonomiske
analyse. Beregningerne af velfærdsøkonomiske
eff ekter af ændringer i arealanvendelse
og i turisme inkluderer afl edte eff ekter. For landbruget
er der indregnet en reduktion i følgeerhvervenes
bruttooverskud i 5 år. Efterfølgende forudsættes
faktortilpasning. For turismen er der regnet med, at
de samlede eff ekter er en faktor 1,68 højere end de
direkte eff ekter. Denne faktor er udledt af AKF’s 1
beregninger på LINE modellen 2 .
• I forbindelse med omlægning af landbrugsjord er der
forudsat frivillighed. Derfor er sunk costs 3 ikke indregnet.
• Det skal understreges, at kun eff ekter, som er et resultat
af etablering og drift af parken, er inddraget
i den velfærdsøkonomiske analyse. Der er således
forudsat betydelige investeringer, med afgørende effekter
i såvel den off entlige som den private sektor.
Udover den velfærdsøkonomiske analyse er der gennemført
en erhvervsøkonomisk analyse. Som for den
velfærdsøkonomiske analyse spiller afgrænsningen af
analysen en afgørende rolle – kun investeringer, som
nationalparken har kontrol med, og konsekvenserne
heraf er regnet med. Kun eff ekter, som berører lokalområdet
er inddraget. I beregningen af den budgetøkonomiske
eff ekt af arealomlægninger og turismevækst
er kun inddraget det direkte bruttooverskud forbundet
hermed. Dvs. tabt jordrente for landbruget og kun
direkte forbrugseff ekter for turismen.
Hovedkonklusionerne for den erhvervsøkonomiske
analyse er:
• De direkte eff ekter af »Den lille nationalpark« er
stærkt positive for den regionale økonomi. Staten
afholder investeringerne i parken samt udgifterne
forbundet med den ændrede arealanvendelse. Amter
og kommuner får en positiv eff ekt af ændret bosætningsmønster.
Landbrugssektoren kompenseres
23