Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet

3 Status og udviklingsmuligheder
40
af de kulturhistoriske værdier vil fremover i høj grad
ligge hos kommunerne, og med resultaterne af Lancewadprojekterne
vil der være skabt et solidt grundlag
for den fremtidige forvaltning, herunder pleje, synliggørelse,
brug og tilgængeliggørelse.
Natur- og kulturinteresser skal ses i sammenhæng
med hinanden og begge aspekter bør inddrages i såvel
forvaltning som formidling. Det gælder f.eks. i pleje af
landskaber og i det fælles koncept for skiltning i Vadehavsregionen,
der er under udarbejdelse.
Når det gælder bevaring af bygninger er det vigtigt, at
ejere af historiske bygninger har adgang til vejledning
om egnens karak teristiske byggeskik og til egnede
materialer bl.a. i form af gen brugsmateriale fra andre
ældre bygninger. Desuden bør der arbejdes på at udtænke
kreative muligheder for genbrug af bevaringsværdige
bygninger, som er ved at gå af brug. Når først
en bygning står tom, går forfaldet meget hurtigt.
De mere immaterielle aspekter af kulturhistorien -
skikke, vaner og færdigheder - kan bevares gennem en
bevidst satsning på traditionelt fremstillede produkter
som fødevarer og tekstiler. Desuden er der fl ere begivenheder
i Vadehavsområdet, som er velegnede til at
fastholde de immaterielle dele af kulturarven. Her kan
nævnes Pers Awten den 21. februar, som fejres med bål
fl ere steder i den sydlige del af Vadehavsområdet for at
tage afsked med vinteren og byde foråret velkommen.
I følge traditionen blev Pers Awten også brugt som
afskedsfest for de søfolk, der skulle afsted med de store
hvalfangerbåde til Grønland. På Fanø har man årligt
både en Fannikerdag (i Nordby) og en Sønderhodag,
hvor de traditionelle dragter vises frem. I Tønder afholdes
hvert tredje år en knip lingsfestival, og i den nordlige
del af området afholdes en årlig Marbækdag, som
formidler områdets mange facetter.
Endelig er der nutidens brug af landskabet, som i mange
tilfælde baserer sig på det liv, der er levet i området
gennem generationer, men samtidig er påvirket af den
aktuelle samfundsudvikling. De traditionelle erhverv
fi skeri og landbrug drives stadig i området, men er som
andre sider af erhvervslivet blevet gennemgribende
rationaliseret eller drives på fritidsbasis. Der bør arbejdes
snævert sammen med erhvervslivet i området med
henblik på at formidle disse aspekter. F.eks. udvikling
af mulighederne for besøg på områdets gårde med formidling
af såvel konventionel landbrugsdrift som mere
økologisk eller historisk orienterede driftsmetoder.
Engsnarreprojektet i Ho Bugt, hvor man har genskabt
de våde enge, er et af de oplagte steder at formidle,
men der fi ndes muligheder over alt i området.
Kredsen af aktører, der inddrages i arbejdet med de
kulturhistoriske kvaliteter, bør være så bredt sammensat
som muligt: kommunale og regionale myndigheder,
er hvervsliv, interesseorganisationer, museer, arkiver og
naturvejledere samt områdets befolkning og brugere.
Jo mere kredsen samarbejder og udveksler oplysninger,
des mere nuancerede bliver de resultater, der kommer
ud af det. Der bør skabes rammer, hvori sådanne fora
kan fungere, og hvor det sikres, at alle gode ideer kanaliseres
det rette sted hen.
3.4.4 Resultater og konsekvenser
En styrkelse af de historiske kvaliteter i Vadehavsområdet
vil tilføre oplevelsen af området en ekstra
dimension. En udpegning af Vadehavsområdet til
nationalpark kan medvirke til en øget opmærksomhed
på kulturmiljøet og dermed større ønske om og vilje
til at bevare det, både hos myndigheder og befolkning.
Nationalparken vil i givet fald blive den eneste nationalpark
i Region Syd, og der er dermed mulighed for,
at den bliver »hele regionens nationalpark.« Generelt
må der tages højde for, hvad en evt. øget turiststrøm
kan betyde af slid på området.