Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet

3.8 Landdistriktsudvikling
3.8.1 Befolkningens fordeling i by og på land
Befolkningen, der er bosat i henholdsvis byområder
og landdistrikter i Vadehavsregionen, udgør i dag
henholdsvis 85 % og 15 % - med markante forskelle
mellem de enkelte kommuner. Mens fordelingen af
indbyggere i byområder og landdistrikter i Vadehavsregionen
svarer til resten af landet, er befolkningspresset
på naturen umiddelbart mindre i Vadehavsregionen,
idet befolkningstætheden er ca. 1/3 lavere i Vadehavsregionen
end på landsplan.
Befolkningstallet har været stigende i regionen gennem
de seneste 20 år - gennemsnitlig på 3,7% (Danmark
som helhed 5,1%).
Stigningen i Vadehavsregionen er primært sket i kommuner
med byer på mellem 1000 og 5000 indbyggere
(8,0%) - d.v.s. Varde, Ribe og Tønder kommuner og
Fanø Kommune – men også i bysamfund på mere end
500-1000 indbyggere (4,8%). Aff olkningen (5,5%) er
fortrinsvis sket i de egentlige landdistrikter.
Da befolkningstallet forventes at falde de kommende
25-30 år, kan man ud fra disse tal forvente, at også de
små landsbyer vil blive ramt hårdt af aff olkning.
3.8.2 Udviklingsstrategier
For Vadehavsregionen er det vigtig for en bæredygtig
udvikling, at landsbysamfundene og landdistrikterne
forbliver eller gøres attraktive med henblik på at fastholde
den eksisterende befolkning og fremme tilfl ytningen
til regionen gennem en aktiv erhvervspolitik.
Der skal arbejdes med at udnytte de særlige kvaliteter,
der fi ndes i landdistrikterne mht. bosætningsmuligheder,
landsbymiljøet og naturværdierne - kombineret
med at skabe bedre muligheder for lokal erhvervsudvikling
og beskæftigelse. Desuden skal indsatsen bl.a.
omfatte serviceudbuddet og tilbuddet af kulturelle aktiviteter
og fritidsaktiviteter. Denne udvikling kommer
kun i stand, hvis der tænkes i helheder, der sikrer, at de
forskellige enkeltinitiativer er led i en samlet strategi,
som tilsammen er med til at skabe gode rammevilkår.
I denne proces vil det være af væsentlig betydning, at
der er en stor lokal involvering i idé- og beslutningsfaserne.
Med en bottom-up tilgang og lokale aktivitetsgrupper
skabes lokalt ejerskab til en lokal udvik-
Status og udviklingsmuligheder 3
lingsstrategi og selve landdistriktsindsatsen. Et andet
væsentligt element er de afl edte eff ekter af de enkelte
initiativer.
Som led i gennemførelsen af initiativerne er det væsentligt
at forholde sig til de kommende regionale
vækstfora og andre relevante enheder.
Der kan umiddelbart peges på tre mulige strategier
for udvikling i landdistrikterne og de mindre byer på
landet:
1. at bekymre sig mindre om den eventuelle aff olkning
af landdistrikterne og de mindre byer, idet
den mindre befolkning alt andet lige må tænkes at
udøve et mindre pres på naturressourcerne,
2. at forsøge at udnytte landdistrikterne som bosætningsområder
fortrinsvist for mennesker, der
arbejder i byområderne, og acceptere den øgede
miljø- og trafi kbelastning på landet til gengæld for
en reduceret belastning i byerne,
3. at forsøge at skabe mere ’bæredygtige’ lokalsamfund
som både indeholder attraktive boliger, arbejdspladser
og rekreative muligheder.
3.8.3 Landdistriktsprogrammet 2007-2013
De traditionelle erhverv – især landbruget - har traditionelt
været kulturbærere og igangsætter af nye initiativer
i landdistrikterne. EU’s fælles landbrugspolitik
lægger nu op til, at denne rolle fremover sættes ind i
nye sammenhænge, som kombinerer bæredygtighed og
naturhensyn med nye indtjeningsmuligheder, der kan
styrke sektorernes nytænkning og vækst i landdistrikterne
gennem samarbejde i hele fødevaresektoren. Hertil
kommer, at bl.a. landbruget skal bidrage til en aktiv
erhvervsudvikling i et udviklende samspil med andre
erhvervsgrene og vidensinstitutioner med henblik på at
fi nde nye perspektivrige produkter, anvendelse af nye
teknologier og nye produktionsmåder.
Derfor sigter man ved udformningen af foranstaltningerne
under det nye landdistriktsprogram, at der
tages højde for strukturudviklingen, den nuværende
erhvervsstruktur og dens konsekvenser for erhvervsmulighederne
på landet, herunder ikke mindst behov for
at udvikle nye støtteordninger, der tager hensyn til
forholdene i udkantsområderne - som Vadehavsregionen
– men også virker aktiverende på bl.a. landbrugets
61