Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet

3.5 Erhverv
Styregruppen har valgt at opsplitte erhvervene i sektorer,
som efterfølgende behandles for sig. De fi re sektorer
er landbrug, turisme, fi skeri og havne og industri.
3.5.1 Landbrug
Arealanvendelse og struktur
Vadehavsregionen adskiller sig fra det øvrige Danmark
ved at rumme store marskarealer (ca. 30.000 ha), hvoraf
ca. 8.500 ha er uinddigede (strandenge og Varde Å
dal). Marsken hører til Danmarks mest frugtbare landbrugsjorde.
Tidligere blev de inddigede marskarealer
især brugt til afgræsning med kreaturer, men gennem
de seneste tre årtier har nye dyrkningsmetoder og stigende
kornpriser været medvirkende til, at græsarealerne,
hvor det har været muligt, er medtaget i omdriften
og udnyttes nu i høj grad til hvedeproduktion.
Især kvægproduktionen har været den overvejende indtjeningskilde
i Vadehavsregionen gennem generationer,
og også i dag spiller denne produktion en større rolle
end i det øvrige Danmark. Siden Danmarks indtræden
i EU i 1973 er antallet af kreaturer dog halveret. Især
antallet af malkekøer er gået stærkt tilbage, bl.a. på
grund af EU´s mælkekvote-system, som har lagt et loft
over den samlede mælkeproduktion.
Især i den vestlige del af Sønderjylland er der forholdsvis
mange økologiske malkekvægs-besætninger, som
for øjeblikket går ned i antal, fordi den nødvendige
merpris for økologiske produkter har vanskelige vilkår
(manglende efterspørgsel i forhold til udbuddet). De
økologiske malkekvægbesætninger er i gennemsnit
større end de konventionelle.
Bedriftsudvikling
Siden 1982 er der forsvundet knap halvdelen af alle
gårdbrug i Sønderjyllands og Ribe amter. I 2000 var
antallet af bedrifter i de to amter ca. 8.300. Den gennemsnitlige
bedriftsstørrelse er for begge amter steget
fra 37 ha til 50 ha i samme periode, svarende til en
ændring på ca. 24%. Landsgennemsnittet er steget fra
25 ha til 57 ha.
I følge NIRAS, maj 2005 5 forudser Dansk Landbrug
i en prognose fra 2002, at udviklingen vil fortsætte
i nogenlunde samme tempo. NIRAS forudsætter,
at såfremt de samme tendenser også vil være gældende
5 Erhvervs- og velfærdsøkonomisk analyse af en Nationalpark Vadehavet, maj 2005
Status og udviklingsmuligheder 3
for de to amter i perioden 2010-2025, vil et såkaldt
bedste skøn være, at der i 2025 vil være ca. 4.000 bedrifter
tilbage i de to amter; gennemsnitsstørrelse på
henholdsvis 84 ha (Sønderjyllands Amt) og 102 ha
(Ribe Amt).
Beskæftigelse og omsætning
Inden for jordbruget (landbrug, gartneri og skovbrug)
var der i Vadehavsregionen i 2004 knap 4.000 »direkte
beskæftiget«, svarende til ca. 4% af arbejdsstyrken.
Erhvervets beskæftigelsesmæssige betydning er størst i
Skærbæk-, Bredebro- og Højer kommuner (ca. 11%)
og lavest i Esbjerg og Fanø kommuner (1-1,5%)
(landsgennemsnittet er knap 3%). Hertil kommer den
afl edte beskæftigelse på slagterier og mejerier samt inden
for grovvarebranchen, maskinstationer, byggebranchen,
transportsektoren, rådgivning og vikarordninger
samt inden for det off entlige. Den årlige tilbagegang
i beskæftigelsen har i perioden 1994-2004 været godt
2%.
På baggrund af erhvervets egne udregninger vurderes
det, at jordbrugsproduktionens samlede beskæftigelsesmæssige
virkning i 2000 var på ca. 11% i Ribe og
Sønderjyllands amter.
Som primært erhverv omsætter landbruget for knap 3
mia. kr. om året (2001; COWI) i Vadehavsregionen,
svarende til 4% af den samlede omsætning. Hertil
kommer omsætningen i den afl edte fødevareindustri
mv. inden for regionen.
Konsekvenser og perspektiver
EU’s fælles landbrugspolitik
Konkurrencen på verdensmarkedet betyder en fortsat
strukturudvikling inden for landbruget med stadig
færre og større bedrifter. Der ses en polarisering af
strukturen mellem store specialiserede bedrifter, der
står for langt størstedelen af produktionen, færre mellemstore
bedrifter og relativt fl ere fritidsbrug. Samlet
set betyder det, at den befolkning, der i dag bor på
landet, på længere sigt ikke vil få samme tilknytning
til landbruget som i dag, og dets betydning for landdistrikternes
samlede økonomi og jobskabelse vurderes
at blive vigende i de kommende årtier.
Samtidig stilles der stadig højere krav til kvaliteten
af fødevarer mv. - ligesom der er stigende forventninger
til landbruget som natur- og miljøforvalter. Det er
43