Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet

More documents

Recommendations

Info

3.2 Naturværdier 3.2.1 Generelt Vadehavet er et af Europas vigtigste naturområder med store vadefl ader og enestående kystnære naturarealer. Vadehavet er karakteriseret ved store arealer med havspejl, dyb, priler, vadefl ader og højsande. Enestående kystnære naturarealer støder op til Vadehavet, og hele området er i høj grad præget af en dynamisk udvikling, som efter tusinder af år stadig foregår via havstrømme, bølger og tidevand. Vadehavets betydning som rasteplads er altafgørende for millioner af fugle på træk mellem ynglepladser i det arktiske område og deres vinterkvarterer i Afrika, men også for mange ynglefugle, havpattedyr og fi sk er vadehavsområdet af meget vital betydning. Der er således ingen tvivl om, at vadehavsområdet med de nuværende naturværdier kvalifi cerer til en nationalparkstatus. Vadehavet er landets største vådområde. Det danske Vadehav er et sedimentationsområde, hvor der bundfældes materiale fra Nordsøen på vadefl aderne og i strandengene. Tidevandet transporterer store mængder opslemmet materiale af såvel mineralsk som organisk art. Hovedparten af materialet transporteres dog med ud igen. Tidevandet påvirker biologien i Vadehavet, og ser man på Vadehavet som helhed, er totalvægten af bunddyr (inkl. døde bestanddele som skaller og tarmindhold) 10 gange højere i Vadehavet end på en gennemsnitlig havbund. Rigere dyreliv fi ndes kun i nogle helt specielle dyresamfund som f.eks. koralrev. Strande, klitter, kystnære klitheder og til dels strandenge er naturtyper, som naturens fri dynamik i vidt omfang skaber og fastholder i vadehavsområdet. Disse naturtyper kan derfor indeholde store naturværdier uden menneskelige indgreb. Derimod er enge, overdrev og heder skabt og formet af århundreders landvindinger og landbrugsmæssige udnyttelse af arealerne. Hvis deres naturværdier skal opretholdes, er det fortsat nødvendigt med pleje eller en ekstensiv udnyttelse af disse arealer. Store dele af vadehavsområdet er som tidligere beskrevet reguleret af bl.a. Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet, national lovgivning (fredninger med plejebestemmelser, klitfredning og na- Status og udviklingsmuligheder 3 turbeskyttelseslovens § 3) og international lovgivning (Ramsar, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver). Det betyder visse reguleringer for den erhvervsmæssige og rekreative benyttelse af naturen, og der er således et højt beskyttelsesniveau i området. Der skal for alle Natura 2000-områder laves naturplaner inden udgangen af 2009 for at sikre EU´s målsætning om en gunstig bevaringsstatus for beskyttede arter og naturtyper. I den forbindelse vil det blive vurderet om enkelte arter eller naturtyper har behov for yderligere beskyttelse. Efter den væsentlige forringelse af vand-, luft- og jordkvaliteten i 1960´erne og 70´erne er der i de seneste 20 år sket en gradvis forbedring på grund af gennemførelsen af en bred vifte af miljøinitiativer og reguleringer. I de seneste årtier har man formået af forbedre kvaliteten af ferskvand væsentlig især ved at rense både husholdnings- og industrispildevand samt ved foranstaltninger inden for landbruget. Forbedringen er især sket i relation til forurening med organisk stof, fosfater og tungmetaller, PCB og visse pesticider. Endvidere er det gennem mange foranstaltninger forsøgt at nedbringe kvælstofbelastningen, men der er stadig store områder i Vadehavsregionen, hvor kvælstofniveauet er højt. Der forventes yderligere reduktioner ved gennemførelsen af Vandrammedirektivet. Mange steder er vandet forsvundet fra landskabet ved dræning, grøftning og udretning af vandløb, og en del plante- og dyrearter bliver negativt påvirket af både erhvervsmæssige og rekreative menneskelige aktiviteter. 3.2.2 Tiltag På baggrund af især idéerne fra borgerinddragelsen i pilotprojektet er der derfor udarbejdet et idékatalog, som vil kunne medvirke til at fastholde og øge naturværdierne i vadehavsområdet. Forslagene er vist i tabel 3.1 og skal ses som en bruttoliste, som styregruppen ikke har taget videre stilling til. Der er ikke foretaget økonomiske og samfundsmæssige vurderinger af forslagene, men forslagene peger alene på muligheder for forbedring af naturen på alle de områder, der er ønsket i vejledningen til afrapporteringen fra pilotprojekterne. 31
3 Status og udviklingsmuligheder 32 Urørt natur Vision om øget bidrag til vadehavsområdets naturværdier Kort beskrivelse af mulige tiltag Havområder og vadefl ader med begrænset forurening, indgreb og forstyrrelser Strand og klit i fri udvikling i udvalgte områder Forurening af havmiljøet på et acceptabelt niveau og en stor andel af vadefl ader og havområder uden nævneværdige menneskelige indgreb og forstyrrelser, så der skabes de bedst mulige fødeområder og levesteder Områdets strande og klitter udvikler sig i nogle områder naturligt og dynamisk som unikke naturlandskaber, der opleves som «vild« natur, til gavn for artsrigdommen og naturkvaliteten Strandenge uden regulering En del af strandengene med fysiske og økologiske processer der ikke påvirkes af bl.a. afgræsning og afvanding, således at forholdene for naturtypens rige fl ora og fauna forbedres Naturgenopretning og -pleje Naturlig hydrologi i Vadehavet og inddigede marskområder Klæg- og fyldgrave med øget naturindhold Flere vandløb med naturlig hydrologi og fri passage Strandenge og ferske enge med varieret afgræsning og hydrologi Klitheder og grønklitter drives med forskellige driftsformer En mere naturlig overgangszone mellem saltvand og ferskvand i bl.a. inddigede marskområder Et øget naturindhold i menneskeskabte søer og kanaler som supplement til naturlige ferskvandsdominerede søer og vådområder Naturlige hydrologiske forhold og fri passage i små såvel som store vandløb fra udspring til udløb i Vadehavet og reduktion af udledninger af næringsstoffer Strandenge og ferske enge med et bredere udbud af fysiske og økologiske forhold, til gavn for især fuglelivet Klitheder og grønklitter bevares med forskellige driftsformer som store lysåbne naturarealer, hvor både artsrigdommen og landskabets storhed kan opleves Træ- og buskvækst reguleres De kulturbetingede naturtyper friholdes for tilgroning, som radikalt ændrer deres unikke naturindhold Jordbrug der er mere ekstensivt Invasive arter undgås, udnyttes og bekæmpes Øvrige Viden, information og dialog bruges til naturforbedring Færdsel på naturarealer styres Spildevandshåndtering i sommerhusområder Større naturarealer og reduceret anvendelse af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fremmer den naturlige plantevækst Trusler fra invasive arters dominans over naturlige økosystemer minimeres Målrettet indsamling og brug af viden om vadehavsområdets natur og udveksling af information og dialog mellem borgere, interesseorganisationer og myndigheder Færdsel og deraf afl edt slitage og forstyrrelseseffekter minimeres gennem forskellige former for regulering • Nedbringe tilførsler af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt risikoen for olieforureninger • En hensigtsmæssig planlægning og regulering af menneskelige aktiviteter • Overvågning af naturens udvikling, herunder etablere referenceområder • Koncept om zonering af aktiviteter på strand og klit evalueres og eventuelt udbygges • Begrænsninger i færdsel med motorkøretøjer, ridning, klitdæmpning, afvanding og afgravning af sand • Overvåge udvikling i fl ora og fauna • Fastholde de uregulerede strandenge • Udlægge yderligere strandenge med naturlige overfl adeformer og dynamik • Planlægge og sikre en god rumlig fordeling af urørte strandenge • Overvåge udvikling i fl ora og fauna • Fjerne nogle ådiger og havnære diger (Juvre Diget) eller erstatte dem med tilbagetrukne diger • Ændre slusedriften • Større variation i og ved klæg- og fyldgrave • Bugtede og mindre stejle brinker • Mere varieret bredvegetation • Lave rævesikre øer til ynglefugle • Større naturområder omkring gravene • Spærringer fjernes eller ændres til velfungerende faunapassager • Begrænse dambrugs påvirkning ved nedsat vandforbrug og bedre rensning • Slyngede vandløb og fugtige enge • Gydepladser genoprettes • Varieret græsningsintensitet og styring af græsningstryk og -periode • Undgå vintergræsning • Reduceret afvanding på større arealer • Fremme naturlig plantevækst på strandenge, som er etableret ved landvinding • Afgræsning bl.a. med veksel- og hyrdedrift • Rydning og afbrænding af tilgroede områder • Fjerne uønsket træ- og buskvækst • Undgå uønsket træ- og buskvækst gennem naturlige hydrologiske forhold og passende driftsformer • Ekstensivering af driften på jordbrugsarealer • Begrænsninger i anvendelse af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer • Udledning, udsætning og plantning af potentielt invasive arter undgås • Invasive arter kortlægges og bekæmpes systematisk i hele vadehavsområdet • Forsøgsfi skeri efter marine invasive arter • Overvågning af invasive arter • Afdække forekomsten af sjældne og truede planter og dyr i Vadehavet • Udarbejde handlingsplaner • Etablering af demonstrationsbrug • Oprettelse af dialoggrupper og selvforvaltning • Undersøge muligheden og konsekvenser for fl ytning af klapninger i Vadehavet • Undersøge muligheden og konsekvenser for fri vandgennemstrømning under Rømødæmningen • Undersøge muligheden og konsekvenser for at fl ytte muslingeyngel fra f.eks. Horns Rev til kulturbanker • Koncept om zonering af aktiviteter • Målrettet planlægning af stiforløb og rekreative faciliteter • Regulering af organiserede naturbesøg • Vurdering og planlægning af færdsel på naturarealer Forurening af vandmiljøet i nærheden af sommerhuse reduceres • Tidssvarende foranstaltninger til behandling af spildevandet Tabel 3.1 Idekatalog med forslag til forbedring af naturværdier i vadehavsområdet. Idekataloget er udarbejdet ud fra arbejdsgruppernes rapporter.
Page 1 and 2: PILOTPROJEKT NATIONALPARK VADEHAVET
Page 3 and 4: Afsluttende rapport fra Pilotprojek
Page 5 and 6: 4 1 Sammenfatning
Page 7 and 8: Forord 6 Det er de ovennævnte repr
Page 9 and 10: 8 1 Sammenfatning
Page 11 and 12: 2 Strategi og handlingsplan 10
Page 13 and 14: 2 Strategi og handlingsplan 12 Styr
Page 15 and 16: 2 Strategi og handlingsplan 14 Zone
Page 17 and 18: 2 Strategi og handlingsplan 16 uden
Page 19 and 20: 2 Strategi og handlingsplan 18 bidr
Page 21 and 22: 2 Strategi og handlingsplan 20 2.4
Page 23 and 24: 2 Strategi og handlingsplan 22 Vari
Page 25 and 26: 2 Strategi og handlingsplan 24 fuld
Page 27 and 28: 3 Status og udviklingsmuligheder 26
Page 31: 3 Status og udviklingsmuligheder 30
Page 65 and 66: 4 Pilotprojektets gennemførelse 64
Page 75 and 76: Bilag 74 5. Generelle bilag og kort
Page 77 and 78: Bilag 76
Page 79 and 80: Bilag 78
Page 81: Bilag 80 Bilag 4 Oversigt over udf

Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?