Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet

es professionelt og koordineres regionalt. Indtjeningen
ved direkte dørsalg vil være afhængig af gårdens beliggenhed,
hvorimod »bondegårdsoplevelsen« er mindre
afhængig af beliggenheden.
Produktdiff erentiering
6. Fremme af økologiske produkter…
Også i fremtiden vil være et marked for økologiske
produkter. Størrelsen heraf vil i høj grad afhænge af
forbrugernes holdning, velfærden, støtten fra det offentlige
samt markedsføring
7. Udvikle et kvalitetsmærke for vadehavsprodukter
Udvikling, kvalitetsmærkning og markedsføring af
særlige Vadehavsprodukter synes at rumme et relevant
fremtidsperspektiv – også i »brandingen« af Vadehavsområdet
- bl.a. lamme- og oksekød ( »marsklam«).
Landbruget i Nationalpark Vadehavet
– Den engelske Model
Landbrugets dilemma (nævnt ovenfor) kan fi nde sin
løsning i en afbalanceret udmøntning af EU’s fælles
landbrugspolitik (Landdistriktsprogram) og EU’s øvrige
miljøbestemmelser.
Landbruget i nationalparken skal gives bedre mulighed
for omstilling og tilpasning af driften i forhold til den
enkelte lodsejers ønsker og behov end tilfældet er i dag,
hvad enten det drejer sig om konventionel- eller økologisk
landbrugsproduktion eller nicheproduktion på
øerne eller fastlandet – samtidig med at det skal gennemføres
i overensstemmelse med landbrugets pligt til
at varetage miljøkrav og naturhensyn i henhold til bl.a.
Natura 2000-lovgivningen.
I nationalparken skal der indrettes særlige støtteordninger
(ændret SFL-ordning), som øger landmandens
medbestemmelse og valgfrihed i udformning af ordningens
indhold og omfang på den enkelte ejendom
– samtidig med at lodsejeren, naturen og kulturmiljøet
sikres en miljøgevinst. Iværksættelsen på en enkelte
ejendom skal ske i tæt samspil med de ansvarlige myndigheder
(gratis konsulentfunktion).
»Støtteordningen for Nationalparker« indrettes
med et diff erentieret katalog, hvor allerede kendte
miljøforbedrende tiltag kan indgå sammen med nye og
specifi kke tiltag, som bl.a. også varetager landskabelige,
Status og udviklingsmuligheder 3
rekreative og kulturhistoriske forhold i nationalparken.
Ordningen rummer fortsat mulighed for omdrift.
Hvert tiltag tildeles et vist antal point. For at
opnå støtte skal landmanden (blot) opnå et bestemt
antal point – men individuelt sammensat. Systemet
indrettes med fl ere niveauer med graduerede krav og
kompensation, herunder krav om særlig kortlægning
(gennemgang) af ejendommens eksisterende miljø- og
naturkvaliteter samt eff ektmålinger.
Støtteordningen fi nansieres inden for Landdistriktsprogrammet
2007-2013.
3.5.2 Turisme
Der er i pilotprojektet ikke opgjort specifi kke tal for
overnatningssteder mm. indenfor hele vadehavsområdet.
Der er dog tidligere og i forbindelse med pilotprojektet
udarbejdet 2 rapporter, der opgør henholdsvis
socioøkonomiske data i Den danske Vadehavsregion
(COWI Consult 2003) og en Erhvervs- og velfærdsøkonomisk
analyse af Nationalpark Vadehavet (NIRAS
2005).
I den socioøkonomiske rapport er opgjort, at turismeerhvervet
(defi neret som hotel- og restaurationsbranchen)
har større beskæftigelsesmæssig betydning for vadehavsregionen
end for landet som helhed. Hotel- og
restaurationsbranchen tegner sig for 3,3 % af beskæftigelsen
i vadehavsregionen mod 2,8 % på landsplan.
I 2001 havde turismeerhvervet en samlet omsætning
på 1.136 mio. kr. årligt, hvilket svarer til 1,7% af den
samlede omsætning i regionen. For en række lokalsamfund
i vadehavsregionen, spiller turismeerhvervet
imidlertid en endnu mere fremtrædende rolle, end
tallene giver overordnet indtryk af. Hotel- og restaurationsbranchen
fylder mere end dobbelt så meget i
Blåvandshuk, Fanø, Skærbæk og Højer som for landet
som helhed.
Turismen har endvidere en række indirekte økonomiske
og beskæftigelsesmæssige eff ekter, og turismen
beregnes i vadehavsområdet til i alt 5,1 % af beskæftigelsen,
hvilket er lidt større end landsgennemsnittet.
I NIRAS’ samfundsøkonomiske analyse beskrives
eff ekten af etablering og drift af nationalparken,
45