Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet

More documents

Recommendations

Info

3. Status og udviklingsmuligheder 3.1 Landskabelige værdier Vadehavsområdet er et dynamisk område under stadig udvikling og er geologisk og landskabeligt enestående i Danmark. Vadehavsøerne er resultatet af havets virke, hvor tidevandet, stormfl oder og vinden har spillet den altafgørende rolle i dannelsen. Her er der store områder med strande og klitlandskaber. På fastlandssiden udgøres landskabet af den relativt unge marsk, hedeslette fra sidste istid og bakkeøer fra forrige istid (benævnt geesten). Det vidtstrakte udsyn er den væsentligste af vadehavsområdets landskabskarakterer. Området er i høj grad præget af fl ade og meget åbne, inddigede marsklandskaber, som er delvist upåvirket af tekniske anlæg. Vadehavsøerne og Skallingen adskiller sig væsentligt fra det øvrige landskab. Her er landskabskarakteren mere sammensat med både åbne ekstensive landbrugsområder og store sammenhængende naturområder, bestående af åbne, kuperede klitheder, plantageområder, kærområder, småsøer, enge og overdrev, samt mindre uinddigede, fl ade og åbne marskenge. Vadehavet er betegnelsen for det fl advandede kystfarvand, som ligger mellem fastlandskysten og Nordsøen. Det danske Vadehav er delvist afspærret fra Nordsøen ved et system af højtliggende banker og øer, kaldet barrierer: I nord af halvøen Skallingen, de danske vadehavsøer Fanø, Mandø og Rømø, og i syd af den nordlige del af den tyske ø Sild. På fastlandssiden udgøres landskabet af marsk, som er dannet inden for de sidste godt 500 år, hedesletter fra sidste istid og bakkeøer fra forrige istid. I vadehavsområdet bruges betegnelsen geest (= det tørre land) som en samlet betegnelse for bakkeøer og hedesletter. Marsken og vadehavsøerne er resultatet af havets udligning af kysten, af tidevandet, stormfl oder og af vinden. Marskjorden (klægen) er meget frugtbar på grund af det store indhold af næringsstoff er, som havet har afl ejret sammen med ler, silt og sand. Opbygningen af diger har gjort systematisk afvanding og opdyrkning af marsken mulig. Alligevel har det traditionelle billede med vedvarende græsning og høslæt været dominerende fl ere steder op til vore dage. Det første havdige blev bygget i Tøndermarsken i 1556, hvor det seneste (Det Status og udviklingsmuligheder 3 fremskudte Dige) er indviet i 1982. De øvrige havdiger er alle opført i 1900-tallet. Langs Vadehavets kyster fi ndes velbevarede kulturminder, f.eks. gårde og byer, som understreger områdets særpræg og identitet. Den karakteristiske byggestil samt byernes placering i landskabet er begge eksempler på områdets særpræg og identitet. Vadehavsområdet rummer blandt andet fælles træk i bosætningshistorie og i befolkningens evne til at udnytte havets muligheder og til at tilpasse sig dets trusler. Dette er bl.a. kendetegnet ved bosætning på værfter. 3.1.1 Landskabskarakterområder Vadehavsområdet er opdelt i 31 landskabskarakterområder af meget forskellig størrelse, jf. bilag 6b. Det vidtstrakte udsyn er én af de væsentligste dele af vadehavsområdets landskabskarakter. Området er i høj grad præget af fl ade og meget åbne, inddigede marsklandskaber. Det regelmæssige mønster af tætte afvandings- og bevandingsgrøfter, der opdeler området i rektangulære landbrugsfl ader, er karakteristisk for Tøndermarsken. Landbrugsarealerne udnyttes i en vis udstrækning til vedvarende græsning og er ellers intensivt dyrkede. De mange velbevarede marskgårde, som ligger hævet på værfter og kilometerlange hav- og ådiger, er også karakteristiske for Tønderområdet, hvorimod de øvrige inddigede marskarealer stort set er ubebyggede. Især i Vadehavets nordlige del træff er vi større uinddiget marsk - Grønningen på Fanø, Skallingen og Varde Ådal. Vadehavsøerne og Skallingen adskiller sig væsentligt fra det øvrige landskab. Her er landskabskarakteren mere sammensat, med både åbne ekstensive landbrugsområder og store sammenhængende naturområder bestående af åbne, kuperede klitheder, plantageområder, kærområder, småsøer, enge og overdrev, samt mindre uinddigede, fl ade og åbne marskenge. Desuden er kådnergårde, kommandørgårde, søfartsmiljøer på Rømø og Fanø, store ferie- og sommerhusområder - og ikke mindst store, åbne strandlandskaber karakteristiske. Landskabskarakteren består længst mod øst af bakkeøer, som hæver sig op over marskens niveau. Disse 27
3 Status og udviklingsmuligheder 28 bakkeøer og hedesletterne består typisk af intensivt dyrkede landbrugsfl ader, som opdeles af hegn og mindre nåletræsbeplantninger samt få større plantageområder. Gårdene ligger hovedsagligt samlet i langstrakte landsbyer på geestranden, i overgangen mellem marsk og hedeslette/bakkeø. 3.1.2 Sårbarhed For at bevare det vidtstrakte udsyn bør de åbne vidder og geestranden friholdes for tekniske anlæg og bevoksning. For at opretholde karakteren er det ligeledes vigtigt at bevare landsbyer og marskgårde, der udgør en oplevelsesrig helhed og understreges af de karakteristiske værftsstrukturer. 3.1.3 Udviklingstendenser Undersøgelsesområdet afgrænses på fastlandet i princippet af den 3 km brede kystnærhedszone, hvor der er begrænsede muligheder for by-, erhvervs- og turistudvikling. Der er dog nogen turistudvikling i form af nye feriehoteller og sommerhuse omkring bl.a. Emmerlev Klev og på Rømø. Inden for landbruget er der mange ønsker om udvidelse af kvæg- og svinefarme. Den øgede standardisering af byggestil ved opførelse af nye bygninger, bevæger sig væk fra egnens oprindelige byggestil, hvilket kan være medvirkende til en ændring af landskabsoplevelsen. 3.1.4 Områder af national geologisk interesse Pilotprojektområdet indeholder ikke mindre end seks områder af national geologisk interesse: 1. Skallingen - et af de største naturlige marskområder i Nordeuropa bl.a. indeholdende Varde Å som er det eneste vandløb i det nordeuropæiske vadehav, som løber ureguleret i Vadehavet 2. Varde Å som er det eneste vandløb i det nordeuropæiske vadehav, som løber ureguleret i Vadehavet 3. Marbæk Klinten – indeholdende de yngste påviste prækvartære afl ejringer i landet 4. Juvre Dyb - Koresand har kystmorfologisk stor værdi som det bedste nutidige danske eksempel på et højsand i vækst hen imod en mulig udvikling af en barriere-klitø. 5. Emmerlev Klev – den eneste danske lokalitet, hvor man kan studere en uforstyrret Eem mose. 6. Tøndermarsken – et af de bedst bevarede eksempler på et landskab, en kultur og en livsform, der er karakteristisk for det nordvesteuropæiske lavlandsområdet langs Nordsøen. Marskens landskab, bebyggelse og driftsform udgør et hele, der til helt op i 1900-tallet har været stabilt gennem århundreder. Alle områder rummer et stort potentiale for formidling, undervisning og forskning.
Page 1 and 2: PILOTPROJEKT NATIONALPARK VADEHAVET
Page 3 and 4: Afsluttende rapport fra Pilotprojek
Page 5 and 6: 4 1 Sammenfatning
Page 7 and 8: Forord 6 Det er de ovennævnte repr
Page 9 and 10: 8 1 Sammenfatning
Page 11 and 12: 2 Strategi og handlingsplan 10
Page 13 and 14: 2 Strategi og handlingsplan 12 Styr
Page 15 and 16: 2 Strategi og handlingsplan 14 Zone
Page 17 and 18: 2 Strategi og handlingsplan 16 uden
Page 19 and 20: 2 Strategi og handlingsplan 18 bidr
Page 21 and 22: 2 Strategi og handlingsplan 20 2.4
Page 23 and 24: 2 Strategi og handlingsplan 22 Vari
Page 25 and 26: 2 Strategi og handlingsplan 24 fuld
Page 27: 3 Status og udviklingsmuligheder 26
Page 31 and 32: 3 Status og udviklingsmuligheder 30
Page 65 and 66: 4 Pilotprojektets gennemførelse 64
Page 75 and 76: Bilag 74 5. Generelle bilag og kort
Page 77 and 78: Bilag 76
Page 79 and 80:
Bilag 78
Page 81:
Bilag 80 Bilag 4 Oversigt over udf
show all

Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?