Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet
Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet
Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3. Status og udviklingsmuligheder<br />
3.1 Landskabelige værdier<br />
Vadehavsområdet er et dynamisk område under stadig<br />
udvikling og er geologisk og landskabeligt enestående i<br />
Danmark. Vadehavsøerne er resultatet af havets virke,<br />
hvor tidevandet, stormfl oder og vinden har spillet<br />
den altafgørende rolle i dannelsen. Her er der store<br />
områder med strande og klitlandskaber. På fastlandssiden<br />
udgøres landskabet af den relativt unge marsk,<br />
hedeslette fra sidste istid og bakkeøer fra forrige istid<br />
(benævnt geesten). Det vidtstrakte udsyn er den væsentligste<br />
af vadehavsområdets landskabskarakterer.<br />
Området er i høj grad præget af fl ade og meget åbne,<br />
inddigede marsklandskaber, som er delvist upåvirket af<br />
tekniske anlæg.<br />
Vadehavsøerne og Skallingen adskiller sig væsentligt fra<br />
det øvrige landskab. Her er landskabskarakteren mere<br />
sammensat med både åbne ekstensive landbrugsområder<br />
og store sammenhængende naturområder, bestående<br />
af åbne, kuperede klitheder, plantageområder,<br />
kærområder, småsøer, enge og overdrev, samt mindre<br />
uinddigede, fl ade og åbne marskenge.<br />
<strong>Vadehavet</strong> er betegnelsen for det fl advandede kystfarvand,<br />
som ligger mellem fastlandskysten og Nordsøen.<br />
Det danske Vadehav er delvist afspærret fra Nordsøen<br />
ved et system af højtliggende banker og øer, kaldet<br />
barrierer: I nord af halvøen Skallingen, de danske vadehavsøer<br />
Fanø, Mandø og Rømø, og i syd af den nordlige<br />
del af den tyske ø Sild.<br />
På fastlandssiden udgøres landskabet af marsk, som er<br />
dannet inden for de sidste godt 500 år, hedesletter fra<br />
sidste istid og bakkeøer fra forrige istid. I vadehavsområdet<br />
bruges betegnelsen geest (= det tørre land) som<br />
en samlet betegnelse for bakkeøer og hedesletter. Marsken<br />
og vadehavsøerne er resultatet af havets udligning<br />
af kysten, af tidevandet, stormfl oder og af vinden.<br />
Marskjorden (klægen) er meget frugtbar på grund<br />
af det store indhold af næringsstoff er, som havet har<br />
afl ejret sammen med ler, silt og sand. Opbygningen af<br />
diger har gjort systematisk afvanding og opdyrkning af<br />
marsken mulig. Alligevel har det traditionelle billede<br />
med vedvarende græsning og høslæt været dominerende<br />
fl ere steder op til vore dage. Det første havdige blev<br />
bygget i Tøndermarsken i 1556, hvor det seneste (Det<br />
Status og udviklingsmuligheder 3<br />
fremskudte Dige) er indviet i 1982. De øvrige havdiger<br />
er alle opført i 1900-tallet.<br />
Langs <strong>Vadehavet</strong>s kyster fi ndes velbevarede kulturminder,<br />
f.eks. gårde og byer, som understreger områdets<br />
særpræg og identitet. Den karakteristiske byggestil<br />
samt byernes placering i landskabet er begge eksempler<br />
på områdets særpræg og identitet. Vadehavsområdet<br />
rummer blandt andet fælles træk i bosætningshistorie<br />
og i befolkningens evne til at udnytte havets muligheder<br />
og til at tilpasse sig dets trusler. Dette er bl.a. kendetegnet<br />
ved bosætning på værfter.<br />
3.1.1 Landskabskarakterområder<br />
Vadehavsområdet er opdelt i 31 landskabskarakterområder<br />
af meget forskellig størrelse, jf. bilag 6b. Det<br />
vidtstrakte udsyn er én af de væsentligste dele af vadehavsområdets<br />
landskabskarakter. Området er i høj grad<br />
præget af fl ade og meget åbne, inddigede marsklandskaber.<br />
Det regelmæssige mønster af tætte afvandings- og bevandingsgrøfter,<br />
der opdeler området i rektangulære<br />
landbrugsfl ader, er karakteristisk for Tøndermarsken.<br />
Landbrugsarealerne udnyttes i en vis udstrækning til<br />
vedvarende græsning og er ellers intensivt dyrkede.<br />
De mange velbevarede marskgårde, som ligger hævet<br />
på værfter og kilometerlange hav- og ådiger, er også<br />
karakteristiske for Tønderområdet, hvorimod de øvrige<br />
inddigede marskarealer stort set er ubebyggede. Især<br />
i <strong>Vadehavet</strong>s nordlige del træff er vi større uinddiget<br />
marsk - Grønningen på Fanø, Skallingen og Varde<br />
Ådal.<br />
Vadehavsøerne og Skallingen adskiller sig væsentligt fra<br />
det øvrige landskab. Her er landskabskarakteren mere<br />
sammensat, med både åbne ekstensive landbrugsområder<br />
og store sammenhængende naturområder bestående<br />
af åbne, kuperede klitheder, plantageområder,<br />
kærområder, småsøer, enge og overdrev, samt mindre<br />
uinddigede, fl ade og åbne marskenge. Desuden er kådnergårde,<br />
kommandørgårde, søfartsmiljøer på Rømø<br />
og Fanø, store ferie- og sommerhusområder - og ikke<br />
mindst store, åbne strandlandskaber karakteristiske.<br />
Landskabskarakteren består længst mod øst af bakkeøer,<br />
som hæver sig op over marskens niveau. Disse<br />
27
Change language