Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet

4 Pilotprojektets gennemførelse
70
samtidig den mest direkte mulighed for indfl ydelse på
pilotprojektets resultat.
Organiseringen af arbejdet i lokale arbejdsgrupper, der
hver især har skullet udarbejde en række egne ideer
og forslag til vadehavsområdets fremtidige brug, har
haft stor betydning for mange borgeres oplevelse af
medindfl ydelse på og medansvar for projektets resultat.
Med udgangspunkt i en række temaer (afgrænsning,
forvaltningsmodeller, naturværdier, erhvervsmuligheder,
friluftsliv og turisme) debatteredes spørgsmålet
intensivt, hvorefter fælles visioner for oprettelsen af en
nationalpark i området skulle formuleres. Dette viste
sig at være en stor og af og til konfl iktfyldt opgave,
som dog – efter et indledende frafald i antallet af deltagere
– blev båret igennem med stor fl id og seriøsitet
af en ’hård kerne’ af cirka 30 deltagere hvert af de fi re
steder. På grund af disse møders uformelle karakter,
og dette at man gentagne gange mødtes i et aktivt
arbejdsfællesskab med de samme mennesker, viste det
sig i de fl este tilfælde muligt at opbygge tillid på tværs
af interesseforskelle og skabe basis for en reel dialog om
områdets fremtid. Mange borgere har her lagt et stort
stykke arbejde og bidraget væsentligt til at kvalifi cere
den lokale debat om Vadehavsområdets fremtid både i
og uden for disse grupper.
Andre metoder
De off entlige informationsmøder og etableringen af
lokale arbejdsgrupper udgjorde krumtappen i pilotprojektets
borgerinddragelse. Mere utraditionelle former
såsom happenings, ekskursioner eller arbejdende værksteder
blev kun benyttet i meget begrænset omfang,
omend man specielt ved de større arrangementer forsøgte
at opbløde eksisterende interessemodsætninger
ved at blande deltagerne ved små caféborde, bruge
brainstorming-teknikker, skiftende temaer mv.
Samlet set vurderes de anvendte initiativer at leve op
til målsætningen om at informere og inddrage en bred
kreds af borgere i projektet. Dog vurderes det, at man
med held kunne have anvendt en bredere vifte af alternative
borgerinddragelsesredskaber, specielt af mere
opsøgende art, men at der på den anden side ikke har
været stor efterspørgsel efter sådanne tiltag. Enkelte har
efterlyst mere lokale og aktivitetsprægede aktiviteter,
men på grund af den forholdsvis kortvarige og derfor
meget intense arbejdsfase (6-10 møder på 5-6 mdr.
pr. lokalitet) fandt såvel sekretariatet som de enkelte
arbejdsgruppeledere, at det var »at skyde over målet«
at bede folk deltage i andet end selve møderne, der i
sig selv var ganske omfangsrige både i længde og med
hensyn til den fornødne forberedelse.
Samtidig beslaglagde arbejdsgruppemøderne hovedparten
af sekretariatets personalemæssige ressourcer,
hvilket dog vurderes at være retfærdiggjort af dette
redskabs specielle kvaliteter.
Deltagelse og fravær
Ansøgningen om at blive udpeget til pilotprojekt nød
bred støtte i det lokale politiske liv og blandt områdets
erhvervs- og rekreative organisationer, hvilket blandt
andet hang sammen med at pilotprojektet såvel som
en eventuel nationalpark blev set som en mulighed for
ikke blot at styrke Vadehavsområdets naturværdier,
men som en mulighed for at skabe nye initiativer i
beskæftigelses- og udviklingsmæssig henseende.
Det solide organisatoriske fundament satte efterfølgende
sit præg på borgerdeltagelsen i den forstand, at
hovedparten af de aktive borgere kom fra disse organisationer,
mens det viste sig langt vanskeligere at tiltrække
nye grupper af borgere. Specielt blandt kvinder
og yngre borgere var der tale om en egentlig underrepræsentation,
men også erhvervsliv og lokale politikere
udeblev i vidt omfang. Ud over støtte til et enkelt skoleforløb
om Vadehavet som nationalpark forsøgte man
ikke aktivt at inddrage børn i projektet.
Ud over den skæve repræsentation med hensyn til køn
og alder, lå der i selve arbejdsformen i arbejdsgrupperne
også en tendens til at favorisere de borgere, der
havde en organisatorisk eller uddannelsesmæssig baggrund
for hurtigt at kunne sætte sig ind i og overskue
de til tider meget store mængder information, som
blev præsenteret i arbejdsgrupperne. Problemet voksede
i takt med, at gruppernes ideer og visioner skulle
endeligt formuleres og skrives ned, og blev kun delvist
løst ved sekretærernes mellemkomst. Således vurderes
kravet om skriftlighed at være et reelt problem, der har
blokeret for i det mindste nogle aktive borgeres følelse
af medejerskab til processen. Enkelte gav også dette
som begrundelse for deres frafald.