Social l ring p Hjemmev rnsskolen - Forsvarsakademiet

More documents

Recommendations

Info

findsomhed i opgaveløsningerne. Der blev i den sammenhæng observeret mange tilfælde hvor soldaterne udnytte det kreative og opfindsomme ’frirum’. Igen virkede det som om, at lærerne ikke reflekterede over hvad baggrunden for det observe- rende og faciliterende lærervirke var. Som førnævnt var ’opskriften’ på udøvelsen af lærervirket den samme alle seancerne igennem. Hjemmeværnskolens understøttelse af lærervirket Årligt gennemfører Hjemmeværnskolen en række introduktionskurser for lærere. Indholdet på disse kurser er overvejende rettet mod det faglige indhold i kurserne. Introduktionskurserne synes derfor ikke at understøtte lærervirket. Hjemmeværnsskolens direktivgivning er primært, og naturligt nok, rettet mod det faglige indhold af kurserne. I direktiverne angives der kun få steder, hvorledes Hjemmeværnsskolen ser lærervir- ket udøvet. Direktiver understøtter således kun i mindre grad lærervirket Hjemmeværnskolens kontrolvirksomhed har ikke officielt været direktivbeskrevet. Det står derfor hen i det uvisse, på hvilket grundlag og med hvilke ’pædagogiske briller’ kontrollerne har væ- ret gennemført. Kontrolvirksomhedens resultater synes derfor, også kun i mindre grad, at kunne bidrage til kommende lærere i forhold til udøvelsen af lærervirket fremadrettet. Hjemmeværnsskolens lærerkursus, som er obligatorisk for alle lærere, synes derimod at give læ- rerne det pædagogiske og didaktiske fundament, som de underviser med udgangspunkt i. Det understøtter således direkte lærervirket, og er dermed direkte afgørende for den måde lærerne udøver lærervirket. Det virker dog en anelse tilfældigt, idet der ikke formelt, mundligt eller skrift- lig, er tilkendegivet, hvilken rolle det lærte på lærerkursus spiller på et specifikt kursus. Sammenfattende konklusion Sammenfattende konkluderer jeg, at lærervirket på god vis understøtter læring i en social kon- tekst. I forhold til mit teoretiske fokus har lærerne givet udtryk for, hvorledes en optagelse og in- tegration af en ny ankommen kunne foregå. Endvidere har jeg observeret mange gode eksem- pler på cirkulation af viden soldaterne imellem, aktiv deltagelse i opgaveløsningen, og mulighed for, med både kreativitet og opfindsomhed, at påvirke denne. 67
Omvendt synes den ensartede ’opskrift’ hvorpå seancerne gennemføres, at virke automatiseret, hvorved lærerne ikke får reflekteret tilstrækkeligt over eget lærervirke. Den ensartede ’opskrift’ synes dels at være en konsekvens af lærernes egen læreruddannelse, og dels en konsekvens af, at Hjemmeværnsskolen ikke har taget stilling til netop lærervirket. Perspektivering Generelt og overordnet var jeg en smule overrasket over, hvad jeg ’så’ og ’hørte’. Overraskelsen bestod i, at jeg, i forhold til min operationaliserede teori, erfarede at meget var i overensstem- melse med Lave og Wengers succeskriterier – i hvert fald som jeg har forstået disse kriterier. Helhedsindtrykket af lærerne blev yderligere forstærket, da de åbenhjertigt gav udtryk for deres passion for lærervirket. Dermed virkede deres udtalelser både overbevisende og troværdige. Som jeg vil komme tilbage til i næste afsnit, var det imidlertid en smule bekymrende, at lærerne i flere tilfælde oplevedes ureflekteret i forhold til udøvelsen af lærervirket. Ikke sådan at forstå, at de ikke kunne redegøre for, hvorfor de gjorde som de havde gjort. Det kunne de sagtens, og bå- de nuanceret og detaljeret. De oplevedes ureflekteret i forhold til, hvad baggrunden er for den måde lærervirket udøves på. Jeg oplevede, at Hjemmeværnsskolens lærerkursus i høj grad havde præget og dermed dikteret hvorledes lærervirket skulle udøves. Selvom det ikke lå indenfor min interessesfære at analysere lærerkursus, er det alligevel min opfattelse, at lærerkursus har en omfattende ’opdragende’ effekt på Hjemmeværnsskolens lærere. Men jeg synes, at det er uhel- digt hvis denne opdragende effekt, bliver så stærk, at læreren ikke kan udøve lærervirket på an- dre måder, og derved ’blot’ udøver lærervirket som ’foreskrevet’. Hermed bliver det lærervirke som lærerkursus fremmer, relativt statisk. Så; i forhold sagens kerne – hvad vil jeg med denne argumentation? – så trods det faktum, at læ- rerne, overordnet og generelt efterlever det teoretiske fokus om jeg har haft, så er det min opfattelse, at dette beror mere på tilfældighed end bevidst handling. Den manglende ’bevidste handling’ er mindst af alt lærernes skyld. Skyld er nok heller ikke det rigtige ord at bruge. Årsag er bedre. Årsagen til lærernes ureflekterede virke skyldes for mig at se Hjemmeværnsskolen. I det materiale som jeg har undersøgt, har jeg fundet ganske få informati- oner, som kunne give mig, og lærerne, en ledetråd i forhold til udøvelsen af lærervirket. Jeg skal 68
Page 1 and 2:
Antal ord: 17.049 KN Thomas Blomber
Page 3 and 4:
1.2 Resumé Specialet undersøger o
Page 5 and 6:
Hjemmeværnsskolen lærerkursus syn
Page 7 and 8:
2.7 Hjemmeværnsskolen og den samsp
Page 9 and 10:
8 Bibliografi .....................
Page 11 and 12:
Det er praksisfællesskabet ’lær
Page 13 and 14:
Konstruktivismen og dens mange retn
Page 15 and 16:
Enheder der uden undtagelse tæller
Page 17 and 18: som havde store ambitioner om at ko
Page 19 and 20: hvad årsagerne er til en bestemt v
Page 21 and 22: Det er min hensigt at observere et
Page 23 and 24: set, at kunne besvare min problemfo
Page 25 and 26: 2 Teori- og metodeafsnit 2.1 Metode
Page 27 and 28: Det vil sige, at jeg på forhånd h
Page 29 and 30: den læring som den enkelte tilegne
Page 31 and 32: indlejres i et fællesskab. Gående
Page 33 and 34: modul er kortvarigt og intensivt, b
Page 35 and 36: praksisser, så skal man styrke der
Page 37 and 38: 3 Analyse - Observationer Da mit sp
Page 39 and 40: Overordnet og generelt observerede
Page 41 and 42: 3.5 Lærerstyret cirkulation af vid
Page 43 and 44: dende dags begivenheder i forbindel
Page 45 and 46: hinandens synspunkter ved anvendels
Page 47 and 48: 3.13 Specifik kreativitet Et andet
Page 49 and 50: 4 Analyse - Interviews Da mit speci
Page 51 and 52: 4.2 Adgang til fællesskabet forud
Page 53 and 54: 4.4 Lærerrollen og den vellykkede
Page 55 and 56: 5 Analyse - Hjemmeværnsskolens kon
Page 57 and 58: uddannelsessektionen, kaptajn Torbe
Page 59 and 60: Udtalelsen virker i modstrid med ko
Page 61 and 62: tionen også, at lærerne rent fakt
Page 63 and 64: Det eneste sted i uddannelsesdirekt
Page 65 and 66: 40 Bilag 9 ”Uddannelsen skal sæt
Page 67: 7 Konklusion og perspektivering Læ
Page 71 and 72: Afslutningsvis skal jeg dog nævne,
Page 73: Jensen, C. N. (2000). Om voksenunde
show all

Social l ring p Hjemmev rnsskolen - Forsvarsakademiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?