- tidsskrift for vejr og klima

More documents

Recommendations

Info

lige måneder efter drev i land på Island, er det eneste fundne vraggods fra skibet. Udover de tragiske konsekvenser for ofrene og deres familier var forliset et chok for alle i Grønlandsadministrationen. Kun 6 år før var Grønlands status som koloni ophørt. Der var fra officiel dansk side stor interesse i at fremme den økonomiske udvikling, herunder at foretage en mere intensiv besejling af Syd- og Vestgrønland, også om vinteren. Den daværende Grønlandsminister Johannes Kjærbøl pressede personligt stærkt på, for at få bygget et moderne isklassificeret statsskib til Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH), der var direkte underlagt Ministeriet for Grønland (MfG). Byggeriet blev iværksat til trods for, at skibsreder Knud Lauritzen, der allerede besejlede østkysten, frarådede bygning af et statsskib og gjorde gældende, at hans rederi allerede havde den nødvendige istonnage og kunne påtage sig opgaven. Hertil kom, at KGH’s skib ’Umanaq’ pga. side 18 • Vejret, 122, februar 2010 overisning nær var forlist i en orkan, i det samme farvand, to år før. Denne rejse afstedkom en del avispolemik, hvor også det grønlandske folketingsmedlem Augo Lynge, der selv var med på rejsen, frarådede passagersejlads til og fra Grønland om vinteren. Endelig fremkom KGH’s kaptajner i samme anledning, med en fælles erklæring, hvori de anbefalede, at vintersejlads indskrænkedes til et minimum, og i særdeleshed frarådede sejlads med passagerer på denne årstid. Trods disse begivenheder lykkedes det dog Kjærbøl at få en bevilling og bygningen af skibet ’Hans Hedtoft’ gennemført. Læs mere om Hans Hedtofts forlis i Vejret nr. 117 side 20. Vedel-udvalget Forliset var derfor både en tragedie og en politisk katastrofe. Kjærbøl var året før blevet afløst af Kai Lindberg som Grønlandsminister. Han nedsatte hurtigt et udvalg, ’Udvalg vedrørende Besejling af Grønland’; det såkaldte ’Vedel-udvalg’, under forsæde af den i alle lejre højt respekterede viceadmiral Vedel. Opgaven var at foretage en undersøgelse vedrørende forholdene for besejlingen til og fra Grønland samt undersøge mulighederne for kystsejladsen i alle årets måneder. Vedel-udvalget konkluderede, at der var et stigende behov for besejling, og ’at sejlads mellem Grønland og det øvrige Danmark må anses nødvendig og at den vil være forsvarlig under forudsætning af, at nødvendige foranstaltninger til betryggelse af sejladsen gennemføres. Det er således udvalgets opfattelse, at betingelsen for at sejladserne opretholdelse i vintermånederne er at der etableres en isrekognoscering og ismeldetjeneste. Endvidere må vejrtjenesten snarest udbygges.’ Yderligere foreslog Vedel-udvalget bl.a. en udbygning af kommunikationsmuligheder samt oprettelse af både en radio-, eftersøgnings- og redningstjeneste. Som noget nyt skulle samtlige danske skibe i grønlandstrafikken pålægges meldepligt vedrørende position, kurs, is- og vejrforhold. Iscentralen Narsarsuaq skitseres Flyverkommandoens repræsentant i Vedel-udvalget fandt, at tjenestens overordnede base burde være Søndre Strømfjord pga. den meget høje regularitet, dens gode indflyvningsforhold med fuldt udbyggede tekniske faciliteter Figur 2. Forsvarets Catalina var frem til efteråret 1960 det primære isrekognosceringsfly, men det var jævnligt backup frem til det blev udfaset i 1970. Foto: Hans Valeur
og dens påtænkte daglige forbindelse til og fra København. Der var imidlertid ikke nogen hangar til rådighed i Søndre Strømfjord, så det ville i første omgang være nødvendigt, at foretage tekniske eftersyn og vedligeholdelse på Narsarsuaq, hvor der allerede fandtes en stor opvarmet hangar med værkstedsfaciliteter. Vedel-udvalgets første anbefalinger var at rekognosceringerne skulle foregå med base i Narsarsuaq, Søndre Strømfjord, Mestersvig og Kulusuk: • • • Narsarsuaq hele året, omfat- tende farvandet fra Tingmiarmiut rundt om Kap Farvel ud til 150 sømil fra kysten og videre op til Frederikshåb (Paamiut), ca. 600 flyvetimer/år. Søndre Strømfjord lejlig- hedsvis fra maj til november dækkende området fra Holsteinsborg (Sisimiut) til Umanak. Kulusuk og Mestersvig ultimo juli til ultimo september i forbindelse med skibsanløb, i alt forventeligt 200 flyvetimer/år. Ved hvert af de nævnte steder skulle der ansættes en erfaren navigatør som faglig leder. Flymateriellet, der tillige skulle anvendes til redningstjenesten skulle omfatte: • 1-2 amfibiefly (Catalina) på Narsarsuaq. • 1 Catalina og 2 C47 (DC3) på Søndre Strømfjord. • 1-2 Catalinaer på østkysten på Kulusuk og Mestersvig. Det skulle senere vise sig, at Narsarsuaqs hangarfaciliteter og placering nær ved det primære observationsområde omkring Kap Farvel blev udslaggivende. Narsarsuaq blev således base for isrekognosceringen. Der blev lagt vægt på, at isobservatørerne skulle være navigatører med erfaring fra sejlads i de grønlandske farvande, hvilket indebar at de umiddelbart kunne give sejlanvisninger, de såkaldte ’islodsninger’ udenom eller gennem isen. Iscentralen Narsarsuaq skulle bemandes med en skibsfører fra KGH som leder og erfarne navigatører som isobservatører, ligeledes fra KGH. GLK skulle levere fly. Ismeldetjenestens opgave skulle være at indsamle isoplysninger, dels ved egne rekognosceringer, dels fra meldinger modtaget fra skibe, luftfartøjer og landstationer og dels fra isrekognosceringer, udført af amerikanske rekognosceringsfly. Ismeldetjenesten skulle omfatte alle grønlandske farvande, der ønskedes besejlet, og der skulle kunne etableres lodsning efter behov. Iscentralens første år Den tidligere amerikanske base ’Bluie West One’ fik efter at amerikanerne forlod Narsarsuaq i 1958, status som ensomt beliggende vejr- og radiostation med en bemanding på 10 mand. Vedel-udvalget foreslog allerede den 15. maj 1959 at genetablere flyvepladsen Narsarsuaq og stationere 2 Catalina fly med besætninger og dertil hørende udvidelse af vejrtjenestestaben, til i alt 47 mand, hvoraf de 10 var med familier. Samme sommer blev et arbejdshold sendt til Narsarsuaq for at forberede genåbningen af flyvepladsen. En del bygninger, kontorer, beboelse, kommunikationslinier og tekniske faciliteter, skulle reetableres eller sættes op (f.eks. elværk, radiostation, brandstation, værksted og vejrtjenesten). Selv om der fandtes mange bygninger fra amerikanerne, er det vanskeligt i dag at forestille sig hvor primitive forholdene var i Narsarsuaq i 1959. En simpel ting som at konvertere til 220 V strømforsyning i stedet for 110 V var ikke lige til. Meget lidt fungerede, da de fleste installationer allerede var fjernet af den norske produkthandler, også kaldet ’Ole Normand’. Han købte basens indhold, da basen blev lukket året før. Firmaet var i fuld gang med at afmontere alt af værdi på basen, da anlægsholdet landede i sommeren 1959. De første isobservatører ved Iscentralen Narsarsuaq blev udpeget: • • • Overstyrmand Vilhelm Pe- dersen (’Ispedersen’) fra rederiet J. Lauritzen, udlånt et halvt år til KGH Styrmand Ernst Bergman fra KGH Styrmand Asbjørn Starcke fra KGH I de første syv uger af opstartsfasen i 1959 deltog endvidere Cand.mag. Jens S. Fabricius (af nogle bedre kendt som ’Ismagisteren’) fra DMI. Han havde kontor i København og var det administrative bindeled mellem Iscentralen, DMI, KGH og MfG. Kun Pedersen havde erfaring i isrekognoscering fra Lauritzens besejling af Mestersvig på Østkysten og fra Antarktis. Han gennemgik et isobservationskursus ved USN Hydrographic Office. Han kunne derfor observere og rapportere isforhold efter en standardiseret metode. Som Iscentralens leder var hans fornemmeste opgaver, udover selve etablerin- Vejret, 122, februar 2010 • side 19
Page 1 and 2: Nr. 1 - 32. årgang Februar 2010 (1
Page 3 and 4: Temperatur-rekorden der kom ind fra
Page 5 and 6: listiske spring i niveauet. Men hvo
Page 7 and 8: passere stort set uhindret til verd
Page 9 and 10: ligesom andre steder, skyldes givet
Page 11 and 12: lev spyttet ud som mistænkelige, s
Page 13 and 14: i de varme, tropiske egne. Processe
Page 15 and 16: ningspunkt i forhold til vand, og f
Page 17 and 18: 30. maj 2009. En beregning af CAPE
Page 19: Tilbageblik: Iscentralen Narsarsuaq
Page 23 and 24: sikkert at flyet kunne returnere ti
Page 25 and 26: og områder med mange skosser, som
Page 27 and 28: lange rækkevidde, og at der på et
Page 29 and 30: egyndelsen, der også bød på usta
Page 31 and 32: Når temperaturen i Arktis stiger m
Page 33 and 34: ling og vegetationsudbredelse og le
Page 35 and 36: 2838, Skype tlf.: +4536992703 E-mai
Page 37 and 38: Den Transantarktiske Bjergkæde del
Page 39 and 40: Set fra oven: Når solen sover læn
Page 41 and 42: Temperaturvippen i funktion: Varme
Page 43 and 44: sig til Nordvesteuropa. Højtrykket
Page 45 and 46: Figur 5. Vejrdata fra Hans Ø i Nar
Page 47 and 48: havniveau blev december i Danmark l
Page 49 and 50: ske vejrmodeller og overfladeobserv
Page 51 and 52: Dansk Meteorologisk Selskab Budget

- tidsskrift for vejr og klima

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?