- tidsskrift for vejr og klima
- tidsskrift for vejr og klima
- tidsskrift for vejr og klima
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ligesom andre steder, skyldes givet<br />
det vindstille <strong>vejr</strong>. Herefter er<br />
et opbrud i skydækket ved <strong>for</strong>tsat<br />
vindstille en plausibel <strong>for</strong>klaring<br />
på det pludselige temperaturfald<br />
frem mod kl. 23:20z.<br />
Men det er ikke hele <strong>for</strong>klaringen!<br />
Figur 6 viser temperaturændringer<br />
henover 10 minutter ved<br />
de samme stationer som i figur 4.<br />
Der ses markante temperaturstigninger,<br />
især ved 06102 Horsens/<br />
Bygholm <strong>og</strong> 06108 Kolding/<br />
Vamdrup, stigninger der kan<br />
<strong>for</strong>klares med ankomsten af den<br />
”lunere” luft fra syd. Men det<br />
meget kraftige temperaturfald<br />
ved Bygholm efter kl. 23z, som<br />
i øvrigt <strong>og</strong>så ses ved en anden<br />
station: kan det virkelig være rigtigt,<br />
eller kan det <strong>for</strong>klares med<br />
særlige lokale <strong>for</strong>hold, eller har<br />
den automatiske kontrol ret i, at<br />
det er en fejl, en pludselig en af<br />
slagsen, en ”mini-spike”?<br />
Desværre må vi nu se i øjnene,<br />
at ingen af de omkringliggende<br />
stationer kan bidrage til endegyldigt<br />
at løfte sløret <strong>for</strong> præcis<br />
hvor<strong>for</strong>, temperaturen pludselig<br />
falder brat til -19 grader. Der<strong>for</strong><br />
er tiden nu er kommet til det<br />
ultimative dyk ned i detaljen.<br />
Det ultimative dyk i detaljen:<br />
hvor<strong>for</strong> blev det så koldt, hvis<br />
det da gjorde?<br />
Figur 7 viser terrænet <strong>og</strong> figur 8<br />
en højdeprofil vest <strong>for</strong> området<br />
omkring Bygholm. Det ses, at<br />
der er bakker <strong>og</strong> lavninger, <strong>og</strong> da<br />
vi ved, det var vindstille i en længere<br />
periode samt gode grunde<br />
til at tro på ringe skydække <strong>og</strong><br />
varmeudstråling, er der sammen<br />
med snedækket blandet en perfekt<br />
cocktail til temperaturfald.<br />
Da kold luft er relativt tung,<br />
vil den løbe ned ad skråninger<br />
<strong>og</strong> samle sig i lavninger som illustreret<br />
i figur 8, <strong>og</strong> kuldesøer vil<br />
langsomt bygge sig op i bestemte<br />
områder i omegnen. Især kan der<br />
bygges en kuldepude op i en<br />
større lavning (punkt 1 i figur<br />
7 <strong>og</strong> 8), som er 2-3 meter dyb,<br />
<strong>og</strong> som er afgrænset mod øst<br />
af en lav barriere. Små vindpust<br />
vil kunne sætte den kolde luft i<br />
bevægelse hen mod steder, der<br />
er knapt så kolde. Eller <strong>og</strong>så vil<br />
kuldepuden efter at have vokset<br />
i vertikal <strong>og</strong> horisontal udstrækning<br />
gradvis nå til et punkt, hvor<br />
den bliver ”ustabil”, hvorved<br />
kold luft måske ad flere omgange<br />
Figur 6. Temperaturændringer henover 10 minutter ved en række stationer i perioden 19/12-2009 kl. 15z til 03z den<br />
følgende nat.<br />
Vejret, 122, februar 2010 • side 7
Change language