- tidsskrift for vejr og klima

af de foreløbige statistikker for
2009, som kom på dmi.dk kort
efter nytår. Denne afvisning førte
i øvrigt til en ganske livlig debat
blandt vejrinteresserede, hvorfor
der kunne være gode grunde til
at kaste lidt lys over kvalitetskontrollens
vanskelige kunst. Den
anden årsag er, at lokale mikrometeorologiske
processer, som
var med til at få temperaturen
så langt ned, i sig selv påkalder
sig interesse og illustrerer, hvor
svær kvalitetssikring af målinger
kan være.
Nu til sagen.
Målingerne ved Bygholm - er de
forkerte?
Figur 1 viser målinger af lufttem-
side 2 • Vejret, 122, februar 2010
peratur og dugpunktstemperatur
fra Bygholm. Specielt tre ting
springer i øjnene for lufttemperaturen:
(1) temperaturen stiger
frem mod kl. 21:10z, falder brat
frem mod midnat for derefter at
stige stejlt, (2) temperaturen har
et hakkende forløb, og (3) kort
før midnat falder temperaturen
særlig stejlt for straks efter at
stige lige så kraftigt. Temperaturen
falder her med 1.6 grader på
10 minutter til -18.9 grader, for
straks derefter at stige ligeså brat
på 10 minutter. Kan temperaturen
falde så meget på så kort tid
blot ved udstråling og varmetab?
Dugpunktstemperaturen viser, at
der hele vejen igennem er plads
til yderligere temperaturfald, så
Figur 2. Laveste døgntemperaturer i Danmark 19/12-2009 kl. 06z til 20/12 kl. 06z.
der er ikke belæg for at afvise de
-19 grader alene ud fra temperaturmålingerne.
Det præcise tidspunkt for de
-19 grader er det i øvrigt ikke muligt
at angive, da sensoren kun
giver temperaturen hvert 10. minut
og en minimumtemperatur
for perioden, men rekorden ligger
naturligvis tæt på kl. 23:20z.
Når man ser sådan et temperaturforløb,
kan man godt blive
nervøs for, at ”huset” med temperatursensoren
er dækket af rim
og kun i perioder er i stand til
at måle en temperatur, der er
repræsentativ for omgivelserne.
Temperaturkurver fra automatiske
målere viser af og til såkaldte
”spikes”, som er pludselige urea-