- tidsskrift for vejr og klima

More documents

Recommendations

Info

da denne er baseret på lokaletil-regionale søbriseforhold som følge af en uensartet opvarmning af havet og landjorden. I vinterhalvåret er denne uensartede opvarmning forholdsvis lille på grund af snedækket på såvel land som på havisen. Om foråret derimod, når sneudbredelsen på land smelter og havet stadig er is- og snedækket, forstærkes den uensartede opvarmning, specielt i dagtimerne, hvor kold og fugtig luft fra havet blæser mod land. Dermed intensiveres søbriseinversion i de lavere liggende kystområder, resulterende i stigende temperaturer med øget højde. Også i sommerperioden, hvor havisen er bortsmeltet og havtemperaturen er relativt koldere end temperaturen på land, ses inversion, men dog i en noget mindre grad. Udover de nævnte temperaturforskelle mellem land og hav har også de topografiske forhold i kystområdet betydning for højden og udbredelsen af inversionslaget. Søbriseinversion Studiet af forholdene i Sydøstgrønland viste, at søbriseeffekten var den dominerende årsag til den hyppige forekomst af inversion. I følge observationerne forekom inversion 84% af tiden og i en gennemsnitlig højde af cirka 300 m.o.h. (se Figur 2 og principskitse på Figur 3 for temperatursimuleringer med og uden inversion). Inversionsmodellen var derfor for Ammassalik ø sat til at simulere inversion 84% af tiden med inversionslaget beliggende i 300 m.o.h. og kun for de dage, hvor observeret inversion forekom. Målte vindhastigheder og nedbørsmængder fra meteo- side 32 • Vejret, 122, februar 2010 rologiske stationer beliggende på Ammassalik ø var bestemmende for, hvornår modellen skulle beregne temperaturfordelingen med eller uden inversion. Observationer foretaget med radiosonde viste, at inversion sjældent forekom i perioder med blæst (> 8 meter pr. sekund) og/ eller nedbør (> 10 mm pr. dag) på grund af opblandingen af atmosfærens nedre del. Disse værdier blev derfor anvendt som grænseværdier for, hvornår modellen skulle medtage inversion. Den omtalte inversionsmodel er udarbejdet af førsteforfatteren i samarbejde med forskere ved Cooperative Institute for Research in the Atmosphere, Colorado State University, USA, og indkorporet i modelværktøjet SnowModel – et state-of-the-art modelværktøj til beregninger at bl.a. klimaets rumlige og tidsmæssige variation, snefordeling, sne- og gletscherafsmeltningen samt afstrømning af ferskvand til oceanet (for yderligere information om inversionsmodellen anvendt i energibalancemodellen SnowModel se referencer bagerst i artiklen). Inversions-beregninger i Sydøstgrønland Når inversionsmodellen anvendes sammen med SnowModel ses en op til to–fire grader højere lufttemperatur i de lavere liggende områder og en snefordeling og -dybde, som er i bedre overensstemmelse med observationerne. De nye modelberegninger viser en tidligere sneafsmeltning (allerede i begyndelsen af maj) og en op til to–tre uger længere smeltesæson i de kyst- og fjordnære områder (Figur 4). En forskel der minimeres jo længere væk fra kysten man kommer samt ved øget højde, når inversion medregnes. Ydermere viser anvendelsen af inversionsmodellen for Ammassalik ø en forskel i det snedækkede areal på mellem 3% til 7% henover smeltesæsonen – et mindre snedække er dermed lig en potentielt længere vækstsæson og dermed bedre vækstbetingelser og levevilkår for planter og dyr, i forhold til hvad tidligere snemodelberegninger har indikeret. Ved randområderne af de lavere liggende gletschere ses en forøget årlig afsmeltning på op til 20–30%, en faktor der bør indgå i vurderingen af vandkraftspotentialets variation over tid. Resultaterne af projektet viser, at inversion har en betydelig effekt på resultaterne af modelberegningerne. At negligere lufttemperaturinversion i modelberegninger for Grønlands lavtliggende kystområder, inklusiv Indlandsisens randområde, kan resultere i en betydelig underestimering af bl.a. smeltesæsonens varighed, vandkraftpotentialet og ferskvandsbidraget til det stigende havniveau. Specielt sidstnævnte er af særlig interesse i forbindelse med udarbejdelsen og bør indgå i vurderingen af den kommende vurderingsrapport (AR5) fra FN’s klimapanel (IPCC). Om forfatterne Sebastian H. Mernild, er klima- og polarforsker (ph.d.) ved Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group, Department of Computational Physics and Methods, Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA. Arbejdstelefon:+1(505)665-
2838, Skype tlf.: +4536992703 E-mail: mernild@lanl.gov Bent Hasholt, er lektor ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet og tidligere forskningsleder ved Sermilikstationen. Videre læsning Barry, R. G. 2008. Mountain Weather and Climate. Tredje udgave, Cambridge University Press, 506 pp. Liston, G. E. og K. Elder 2006. A distributed snow-evolution modeling system (Snow-Model). Journal of Hydrometeorology, 7: 1259–1276. Mernild, S. H. og G. E. Liston 2010. The infl influence uence of air tem- temperature inversion on snow melt and glacier surface mass-balance simulations, SW Ammassalik Island, SE Greenland. Journal of Applied Meteorology and Climate, vol. 49(1): 47–67. Mernild, S. H. m.fl. 2006. Snow distribution and melt modeling for Mittivakkat Glacier, Ammassalik Island, SE Greenland. Journal of Hydrometeorology, 7: 808–824. Vægtig rapport om klimaændringer i Antarktis I forbindelse med den standende debat om den konstaterede globale opvarmning er opmærksomheden i særlig grad rettet mod Jordens poler. Dels er disse meget sårbare overfor ændringer, således at konsekvensen umiddelbart springer i øjnene. Dels er der tale om områder, der klimamæssigt indtager en nøglepositon i forhold til resten af kloden. Dette er ikke ensbetydende med, at årsagssammenhængene er fuldt belyst. Megen forskning udestår i de hidtil ganske datafattige områder, ikke mindst i det fjerne Antarktis. Antarktis eller Sydpolarlandet har et areal, der er større end Europas, men huser kun omkring tusind mennesker, som næsten alle kan betragtes som ’udstationerede’, der opholder sig i landet som led i dets udforskning. De er fordelt på ca. 80 forskningsstationer, hvoraf en del kun er beman- det i sommertiden. Mange lande, her iblandt Danmark, deltager i varierende omfang i opgaven, fordi stedet i dets egenskab af at være Jordens største isdækkede område formodes at indeholde en af de vigtigere nøgler til den fremtid, der venter os. Under Polaråret 2007-08 blev alle sejl sat til i et koordineret internationalt forskningsprojekt, forestået af Scientific Committee on Antarctic Research (SCAR), der i dag har 35 lande som medlemmer. Resultatet af anstrengelserne foreligger nu i form af en omfattende rapport med titlen Antarctic Climate Change and the Environment, der udkom i november 2009 med henblik på fremlæggelse på Klimamødet i København. Mere end hundrede forskere har bidraget, og sammenstillingen af det store materiale er foretaget af ni redaktører med professor John Turner i spidsen. John Turner har tidligere sammen med Erik Rasmussen fra KU ydet en indsats i udforskningen af polare lavtryk. Rapporten sammenstiller information fra en række videnskabelige discipliner (f.eks. meteorologi, glaciologi og biologi) og belyser på den måde forskellige aspekter af klimaet. Det fremgår, at der er stor forskel på den sårbare vestlige del af Antarktis, der viser tegn på smeltning, og den langt større og mere stabile østlige del. Endnu en deltager i spillet er den havis, der omkranser kontinentet. Den har overraskende (til forskel fra den nordlige polaris) opnået voksende udbredelse de senere år. Overraskende er det måske også, at denne tilvækst forbindes med eksistensen af ozon-hullet og dermed må opfattes som midlertidig. Vejret, 122, februar 2010 • side 33
Page 1 and 2: Nr. 1 - 32. årgang Februar 2010 (1
Page 3 and 4: Temperatur-rekorden der kom ind fra
Page 5 and 6: listiske spring i niveauet. Men hvo
Page 7 and 8: passere stort set uhindret til verd
Page 9 and 10: ligesom andre steder, skyldes givet
Page 11 and 12: lev spyttet ud som mistænkelige, s
Page 13 and 14: i de varme, tropiske egne. Processe
Page 15 and 16: ningspunkt i forhold til vand, og f
Page 17 and 18: 30. maj 2009. En beregning af CAPE
Page 19 and 20: Tilbageblik: Iscentralen Narsarsuaq
Page 21 and 22: og dens påtænkte daglige forbinde
Page 23 and 24: sikkert at flyet kunne returnere ti
Page 25 and 26: og områder med mange skosser, som
Page 27 and 28: lange rækkevidde, og at der på et
Page 29 and 30: egyndelsen, der også bød på usta
Page 31 and 32: Når temperaturen i Arktis stiger m
Page 33: ling og vegetationsudbredelse og le
Page 37 and 38: Den Transantarktiske Bjergkæde del
Page 39 and 40: Set fra oven: Når solen sover læn
Page 41 and 42: Temperaturvippen i funktion: Varme
Page 43 and 44: sig til Nordvesteuropa. Højtrykket
Page 45 and 46: Figur 5. Vejrdata fra Hans Ø i Nar
Page 47 and 48: havniveau blev december i Danmark l
Page 49 and 50: ske vejrmodeller og overfladeobserv
Page 51 and 52: Dansk Meteorologisk Selskab Budget

- tidsskrift for vejr og klima

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?