You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Beplantning - og træer især - fordamper vand og sænker derfor<br />
temperaturen. Det anbefales derfor at bruge den grønne struktur<br />
forebyggende i sin klimaplanlægning.<br />
OVERFLADE- OG LUFTTEMPERATUR<br />
■ Varmeø-effekten, UHI, kan måles ved at måle temperaturen<br />
i luften i et par meters højde (‘Urban Canopy Layer). Det<br />
er det mest realistiske i forhold til oplevelsen på stedet. Det<br />
er bare besværligt med alle de termometre man skal have<br />
rundt i byen.<br />
■ Det er mere praktisk at tage temperaturen på overfladerne<br />
af asfalten, taget, vegetationen m.v. Det kan nemlig klares<br />
som en termografisk fotografering fra fly eller som ‘remote<br />
sensing’ fra satellit. Metoden er acceptabel fordi luftog<br />
overfladetemperaturen følger hinanden nogenlunde.<br />
■ Overfladetemperaturen svinger dog mere med underlaget,<br />
mens lufttemperaturen svinger mere med vinden. Sammenhængen<br />
er derfor mest direkte en stille nat. Om dagen<br />
er overfladetemperaturen ofte højere end lufttemperaturen.<br />
men en klar tendens til højere<br />
overfladetemperaturer i bebyggede<br />
områder, især i den<br />
indre by. Men der er også forskelle<br />
i byen. Det kan man se<br />
når man skiller arealanvendelsen<br />
i fem kategorier med tiltagende<br />
andel grønt: industri,<br />
høj bebyggelse, lav bebyggelse,<br />
grønne områder og skovbevoksning.<br />
Jo mere grønt der er i et område,<br />
desto mere falder gennemsnitstemperaturen.<br />
Størst<br />
overfladetemperatur har industriområder,<br />
lavest tempera-<br />
tur har skoven. Forskellen er<br />
cirka 10 grader på den varmeste<br />
dag. Samme dag er der 3<br />
graders forskel mellem høj og<br />
lav bebyggelse - og i øvrigt ingen<br />
forskel mellem lav bebyggelse<br />
og grønne områder.<br />
I de grønne områder kan<br />
man se at overfladetemperaturen<br />
afhænger af vegetationen.<br />
Den 20. juli er der cirka 9<br />
graders forskel mellem Fælledparkens<br />
græs og træarealer.<br />
Græsarealerne er endda kun<br />
en smule køligere end i bebyggelsen<br />
ved siden af. Det spiller<br />
KILDER<br />
O. Bühler, C. Tøttrup, R. Borgstrøm,<br />
M.B. Jensen (2010): Urban Heat Island<br />
i København. Skov & Landskab, KU,<br />
DHI og GRAS. Center for Park og Natur,<br />
Københavns Kommune 2010.<br />
Oliver Bühler, Marina Bergen Jensen<br />
Christian Tøttrup, Rasmus Borgstrøm,<br />
Karen Sejr (2010): Urban Heat Island<br />
I. Videnblade Park og Landskab 3.1-<br />
71. Skov & Landskab, KU.<br />
Oliver Bühler, Marina Bergen Jensen<br />
og Karen Sejr (2010): Urban Heat Island<br />
II. Videnblade Park og Landskab<br />
3.1-72. Skov & Landskab, KU.<br />
GRØNT MILJØ 4/2011 33<br />
Overfladetemperatur o C<br />
Industriområde<br />
Høj<br />
bebyggelse<br />
Lav<br />
bebyggelse<br />
Grønne<br />
områder<br />
Skov<br />
Den gennemsnitlige overfladetemperatur for fem forskellige arealtyper i<br />
København 2006. Jo mindre grønt, desto lavere temperatur. Den 20.<br />
juli var efter tørke. Her er de grønne områders effekt aftaget fordi fordampningen<br />
- især fra det tørre græs - er faldet.<br />
en rolle efter den varme tørre<br />
periode op til den 20. juli.<br />
Jævn og spredt grønt<br />
I undersøgelsen anbefales at<br />
tage varmeø-effekten alvorligt<br />
og især at bruge den grønne<br />
struktur forebyggende i sin<br />
klimaplanlægning. Mange<br />
udenlandske undersøgelser<br />
dokumenterer at grønne arealer<br />
modererer temperaturen.<br />
Det bekræftes også i den nye<br />
undersøgelse for København.<br />
Et studie fra Manchester peger<br />
på at 10% flere grønne områder<br />
kan kompensere for de<br />
forventede temperaturstigninger<br />
indtil 2080. Omvendt vil en<br />
10% reduktion øge temperaturen<br />
med 8°C i bymidten.<br />
Generelt er det en fordel<br />
med meget plantedække og<br />
at det grønne er jævnt fordelt.<br />
Parkerne er kerneområder hvis<br />
kølende virkning holder ud<br />
over bevoksningens grænser.<br />
Afhængig af det grønne områdes<br />
størrelse og vindens retning<br />
kan afkølingen måles i en<br />
afstand af op til 1300 meter.<br />
Grønne gader, gårde og bygninger<br />
spiller dog også en stor<br />
rolle. De kan være vigtigere<br />
end nogle få store parker.<br />
Træer virker bedre end græs<br />
på grund af det større bladareal<br />
og det dybere rodnet der<br />
kan sikre en mere vedvarende<br />
vandfordampning. Græsarealer<br />
regulerer ikke klimaet efter<br />
længere tid med tørke. Dertil<br />
kommer at træer har blade i<br />
flere lag end græs. Det samlede<br />
bladarael er større. Træer<br />
kan derfor afgive mere vand<br />
og absorbere mere indstråling.<br />
Og effekten af alt det grøn-<br />
ne optimeres hvis det har gode<br />
vækstbetingelser og gror<br />
godt til. Derfor kan varmeø-effekten<br />
også passende kobles<br />
sammen med en mere udbredt<br />
lokal anvendelse af regnvand<br />
for at øge bevoksningens<br />
vandforsyning.<br />
At gøre bygningerne lyse<br />
kan dæmpe varmeø-effekten<br />
fordi mere solindstråling reflekteres.<br />
Man kan dog få bedre<br />
effekt med facadebeplantning<br />
og taghaver - hvis altså<br />
planterne får vand nok. Modelberegninger<br />
fra New York<br />
indikerer at beplantning på<br />
halvdelen af tagfladerne kan<br />
reducere den gennemsnitlige<br />
overfladetemperatur i hele<br />
byen med op til 0,8°C. Tilsvarende<br />
beregninger for Toronto<br />
viser at vegetation på alle<br />
tage kan reducere lufttemperaturen<br />
med 2 °C. I forhold til<br />
‘hvide tage’ kan grønne tage<br />
desuden udnyttes i en lokal<br />
håndtering af regn.<br />
For København anbefales<br />
det i undersøgelsen at opbyge<br />
en database med overfladetemperaturer<br />
og ‘grønhedsindeks’.<br />
På den måde kan man<br />
udpege de varmeste steder<br />
hvor varmeø-effekten især<br />
skal forebygges. sh
Change language