Hefte 23, side 843-900.pdf - Bedsted Sogns

105
Ulykker, krig, epidemier og anden nød
Til alle tider har menneskene kendt til sorger og glæder. Talrige har glæderne været, men ind i
mellem har ulykker og katastrofer hensynsløst ramt den enkelte, en familie eller et helt folk. Med
denne artikel vil jeg forsøge at opridse nogle af alle de elendigheder, som mennesket kollektivt
gennem tiderne har været udsat for.
Sygdomsepidemier.
Spedalskhed og pest: De værste farsoter i middelalderen var spedalskhed og pest. Spedalskhed
er en kronisk infektionssygdom, der medfører en almen svækkelse med efterfølgende store sår,
vansiring og invaliditet. Sygdommen har været kendt fra de ældste tider. I Danmark kan den følges
tilbage til 1000-tallet. Man var klar over smittefaren ved denne sygdom, hvorfor man isolerede de
angrebne i særlige hospitaler i de større byer: Sct Jørgens Hospitalerne. Sygdommen aftog
efterhånden så meget, at man hen i 1500-tallet atter kunne nedlægge disse hospitaler.
Pest hærgede også med visse mellemrum så voldsomt, at hele egne blev lagt øde. Bedst kendt er
“Den Sorte Død”, der er historiens værste pestepidemi. Den udgik fra Centralasien og nåede
Sicilien 1346, og udbredte sig herfra til hele Europa. Den hærgede Danmark i årene omkring 1349-
50. Man anslår at der i Europa døde mellem 25-40 millioner mennesker eller 1/3 af den samlede
befolkning.
Et sagn fra Søvang ved Øster Højst fortæller, at samtlige i byen uddøde på nær en enkelt gammel
kone. En forskningsundersøgelse skal have godtgjort, at også 1/3 af Danmarks befolkning døde
under den sorte død.
Udtrykket: "Døden fra Lübeck" stammer fra et meget berømt dødedansbillede fra byens
Mariakirke. Det blev malet omkring 1463 i forbindelse med en anden pestepidemi. Billedet gik til
grunde under 2. verdenskrig.
I 1659 hærgedes Europa atter af en voldsom pestepidemi. I alt menes 25 % af befolkningen i vort
område at være bukket under. I et brev af 23. aug. 1660 henvendte de tilbageblevne undersåtter i
Aabenraa amt sig til hertugen af Gottorp, om den nød, sult og elendighed de resterende og
overlevende var kommet i ved pestens hærgen. Om tilstandene i Agerskov fortæller præsten Knud
Aagaard i bogen om Tørning len, at kvægtiendeydernes antal i sognet var reduceret til under
halvdelen af tallene fra 1594. Det, der yderligere gjorde situationen så fortvivlende for de enkelte
sogne i midtlandet var, at, “når et landområde ødelægges af krig og pest, da forvinder de
frugtbareste egne det hurtigere, mens 100 år ikke er tilstrækkeligt til at udslette ødelæggelsernes
spor i de skarpere egne”. I Øster Højst sogn døde 122 personer, svarende til 25-30 %.
I 1711 var landet atter pestramt. Alene i København døde 22.000 ud af en befolkning på 60.000
indbyggere af pest. I middelalderen var ellers børnedødeligheden et af de problemer, der medførte
flest dødsfald. Den har nok været hen imod 50 %.
Syfilis og kopper: I 1500- til 1700-tallet kom nye smitsomme sygdomsepidemier til landet. Det
var plettyfus, svedesot, syfilis og kopper. Dertil kom også flere nye pestangreb. Syfilis var en
kønssygdom, der også blev kaldt "den neapolitanske syge" efter byen Napoli. Alle kender også
udtrykket "Se Neapel og dø", da det især var her den havde sine første store ofre. Kirken kørte et