Hefte 23, side 843-900.pdf - Bedsted Sogns

Aabenraa-Sønderborg amt, den 18. sept. 1962. C. A. Vagn-Hansen.
Blind alarm
digt af Hans Bahnsen
Nedenstående digt om en blind alarm er skrevet af Hans Bahnsen, Bedsted til den første
brandværnsfest, der blev afholdt i Bedsted Frivillige Brandværn. Festen foregik i Forsamlingshuset
over 3 dage med festskydning og afsluttedes med kaffebord og bal den 28. nov. 1948.
I forbindelse med brandværnets 40 års jubilæum den 17. okt. 1987 fandt Hans Bahnsen det
gamle digt frem, renskrev det og afleverede det til brandværnets ledelse.
Her gengives digtet i sin helhed:
En avden i sommer ved solnedgang,
- Det vå såen hen emeld ot og ni -
da begyndt æ brandhorn å jen gang sin sang,
å så ka´ det nok væe, te´ æ frej vå forbi.
Den jen fek mee trafelt end den and´,
di klaskett me døre, å råft og skreg,
jen tav-en med ro, en anden tav te´ å band,
jen blev varm om æ ører, en anden blev bleg.
Såen åldt ilaw låndt om læng´, som æ ti´ den
gik,
så begyndt de å kom´ fra old hjørne og kante,
men selv om di sån omtrent old komme te en
prik,
så er der jen mand, ham ka vi regn med, han
vante.
Dres Haugaard vå ved å slå med æ binde,
han rejst sæ op å så ette røg,
- da han ingen ting ku se, så såt han sæ sinde,
å så tav han æ pisk og javt å æ øg.
Thomas Iversen vå ved å støf´ te´ sit hus,
han sme´ æ skavl, no sku´ han te´ brand,
han køe så rask, te´ æ cykel vild´ rus,
fru Popp støj i æ døe med hans jak i æ hand.
Popp, han startet æ mokkebik,
å Iversen krævlet æ bag å,
og så ka I ejsen tro det gik,
olt imens Iversen tråk sin jak å.
- Æ vejmand måt næste daw langs med sin kå
´,
da Popp haj køe te´ brand,
hen å æ hjørn ved æ banegåe,
dæ vå der it naue holden a æ sand.
Da de nåj hen å æ hjørn, dæ vå æ sprøjt den
stæe,
da rend´ Peter Petersen dæ i æ rund´,
- æ nøgl vå væk - det vå da sæe,
129
ja, men find-en, vå der no ingen, der kund´.
Nå, omsie fik de da ænd´ å den spås,
æ nøgl, den vå ind å æ kro,
- den ku no osse liså godt sit i æ lås,
så haj det da væt ro.
I det sam´ vå der naue, der brommet så tosse,
- en flyver blev di jens om, te´ det måt´ væe,
det vå det jo da nærmest osse,
den vå bae kommen æ joe æ lidt næe.
Det vå såmænd Thomas Sølbeck med det blå
lyn,
å så blev der nok te´ dem old å gøe.
Æ ska low for, det vå et prægte syn,
(de sku jo stræw å ha lajt inden Thomas han
køe).
Der vå sprøjte, å slange, å rør, å spand´,
di tav næsten olt med, va di ku få,
både gryer, å dunke, å potte, å pande,
- men æ roeraspe - den ladt de da ligodt stå.
Med æ hal-ot-bil vå Plüger kommen hjem,
han haj vistnok væt uerejst,
no kom han osse farend´ med fynd å klem,
lich ette det vå blevn ue-blæjst
Æ sajle blev forstye i å stop sin pif´,
den kom han styrtend´ med i æ hand,
det vå it andt å gøe, kan i vel begrif´,
oldt andt a æ vej, nå-en ska´ te´ brand.
Svenne Langelund gøe sæ-et sjel lidt drøjt,
han gav sæ te´ å vask støvl,
han ku jo ba haj holdt dem for æ sprøjt,
så haj han da spa´ det bøvl.
Mastrup han støj å snakket å æ gae,
- han handlet å bøj te´ salgs,
da han høe det brænd´ så bejst han a´,
med e tung låndt ue a æ hals.