Hefte 23, side 843-900.pdf - Bedsted Sogns

109
hus, Hellevadvej 19 ødelagt af en skypumpe, der kom ind over huset. Det slog revner, så familien
midlertidigt måtte evakueres.
Den 23. feb. 1967 rasede igen en stærk storm hen over Bedsted og anrettede en del skade. Ved
denne lejlighed blæste taget f. eks. af Helmuth Abrahamsens gård, Snerlevej 1.
Engang troede man, at man kunne beskytte dyrene mod kvægpest ved at drive dem over ild, som
billedet af Søren Sørensen viser. Originalbilledet, der er en akvarel, hænger på Tune Landboskole,
men er hentet fra Børge Buhl og Kaj Petersens bog om “Den Sønderjyske Dyrlægeforening 1920-
1955” fra 1995.
På et eller andet tidspunkt begyndte man at oprette brandkasser, så den enkelte ikke skulle blive
helt ruineret i tilfælde af en brand. En sådan kendes ikke fra Bedsted, men der kan sagtens have
været en lignende her i sognet som den, der kendes fra Ravsted sogn fra 1794. Der var her tale om
hele og halve forsikringsmænd. I tilfælde af brand skulle en hel forsikringsmand yde en lang kørsel
(fx til Tønder), to korte samt to dagtjenester på egen kost. Desuden skulle han levere en trave tagrør,
6 reb samt give en skæppe rug in natura. Var man forsikret som “halv mand”, skulle man kun yde
det halve, men fik også kun det samme, når katastrofen ramte en selv.
Enhver, der led brandskade, havde ret til den fulde kørsel af de hele og de halve mænd, og det
skulle betales i kørsel og ikke med penge. Der var også bestemmelser for, hvor meget hver vogn
skulle læsse af bjælker, lægter og brædder. Og af sten skulle et læs bestå af 100 stk. blegsten eller
råsten og 150 brændte sten. Slukning af brand og rydning af brandtomten skulle besørges af dem,
der boede i byen. Opfyldte man ikke de krav, man efter aftalen havde tegnet sig for, kunne man
idømmes ret store bøder, og blev samtidigt smidt ud af “Den gensidige brandkasse”.
Kilde:
• Morten Kamphøvener: "Møllens Røst".
• Aksel Lassen: "1659, da landet blev øde". 1965, side 120-22.
• Ewald Tang Kristensen: "Danske Sagn". Bind 4 (Ang. et sagn fra Søvang, nr 1051, fortalt af Mathias Pedersen,
Ribe).
• F. V. Mansa: "Bidrag til folkesygdommenes og sundhedsplejens historie i Danmark, fra de ældste tider til
begyndelsen af det 18. århundrede". 1873.
• Danmarks Riges Krønike, Cronologia I. 1600. Genudgivet 1977. (Ang. Erik af Pommerns afbrænding af mange
byer i 1247, side 183).
• Carsten Petersen: "Slesvigske Præster". 1948. (Ang. soldatertroppernes hærgen i Hellevad og Ravsted, side 335).
• Johnny Thiedecke: "Pokker, pest og piller". Historien om de store sygdomme og lægerne. Pantheon. 1995.
• S. N. Christensen: “Ravsted sogn - Træk af dets historie”. 1981. Side 89-90.
Oplysninger:
• Farsot = gammel betegnelse for epidemi.