Hefte 23, side 843-900.pdf - Bedsted Sogns

77
Hvis en brandmand ikke opførte sig reglementeret i uniform kunne han blive pålagt at møde i
æresretten. Denne bestod af 2-3 af de ældste mænd i værnet og de skulle så bedømme forseelsens
alvorlighed. Den mest almindelige forseelse var drukkenskab. For dette kunne bøden f. eks. være 5
mark.
Det gamle sprøjtehus i Øster Terp, der endnu den dag i dag kan ses på hjørnet af Visbjergvej og
Nerballevej, overfor Skous gård.
Her inde stod Terp Brandværns sprøjte. Byens brandhorn lå klar i tilfælde af brand hos smed
Frederik Busch. Sprøjtehusets port blev også tidligere brugt til opslag af forskellig art. Efter
bygningen af brandstationen i Bedsted i 1954 blev sprøjtehuset nu overflødigt. Herefter blev
grunden genovertaget af gårdmand Hans Skou.
Billedet er taget omkring 1970 af malermester og brandmand Niels Mastrup, Bedsted.
De frivillige brandværn i Danmark er alene et særligt sønderjysk fænomen. De blev oprindelig
oprettet til effektuering af den lokale brandslukning, der i tysk tid byggede på tvangsudskrivning.
Brandværnene var derfor militante i deres opbygning med brug af militære titler og kommandoer.
Efter 1920 fortsatte brandværnene dog de fleste steder med at fungere, blot under nye former. I
begyndelsen var der dog en hel del skepsis fra dansk side mod brandværnene, hvis uniformerede og
militante fremtoning sammen med det tyske kommandosprog faldt mange for brystet. Et dansk
kommandosprog blev dog snart indført, og efterhånden smuldrede modstanden bort.
Bedsted sogn havde i den tyske tid hele 2 brandkorps; et for Øster Terp og Mårbæk og et for
Bedsted og Arndrup. I 1897 nævnes Peter Brodersen, Mårbæk at være brandkaptajn for korpset i
Øster Terp og Mårbæk, mens Thomas Hansen Ratenburg var brandkaptajn for korpset i Bedsted og
Arndrup. Både i Terp og i Bedsted var der et såkaldt "sprøjtehus", hvor brandsprøjten stod klar til
brug.
I 1947 besluttede en kreds af de fungerende brandmænd fra begge brandkorps på foreningsbasis
at sammenlægge de to værn til et, gældende for hele sognet under navnet:
Bedsted Lø Frivillige Brandværn.
Brandværnet blev stiftet den 17. okt. og det rådede fra starten over 14 aktive brandmænd. Disse
var: Andreas P. Jensen, Thomas Sølbeck, Peter Petersen, Hans Jørgensen, Christian Popp, Svenne
Langelund, Ingvert Petersen, Hans Enemark, Kaj Andersen, Mads Friis, August Knudsen, Thomas
Iversen, Børge Jensen samt Thomas Toft.
Bestyrelsen på 5 mand konstituerede sig og kom til at bestå af mekaniker A. P. Jensen (kaptajn),
vognmand Hans Jørgensen (sprøjtefører og næstkommanderende), murermester Thomas Sølbeck