Hefte 23, side 843-900.pdf - Bedsted Sogns

122
I 1814 var Viborg i Slesvig-Holsten for at lede bekæmpelsen af det sidste udbrud af kvægpest i det danske
rige. I et brev herom skriver H. P. Boye Jessen ca. 1830 til Carl Viborg: “Alene Standsningen af Qvægsygen
i Året 1814 vilde gøre dennes navn udødelig om han end ikke havde gjort noget videre”. “Denne” er Erik
Viborg.
I 1815 blev Viborg arkivar i Videnskabernes Selskab. 1819 blev han æresmedlem af det Kgl. medicinske
Selskab, og i 1792 fik han diplom som dr. med. fra Kieler-Universitetet. Han døde den 25. sept. 1822.
Erik Viborgs efterfølger blev brodersønnen Carl Viborg (1783-1844). Carl Viborg var født i København
som søn af Nic. Chr. Viborg, der var direktør for den Kgl. Dugmanufaktur, Blaagaard. Faderen døde tidligt,
og Erik Viborg tog sig til dels af den unge Carl Viborgs opdragelse og uddannelse. Han studerede
veterinærvidenskab, medicin og kirurgi og blev 1809 lektor ved veterinærskolen, hvortil han var knyttet som
hjælpelærer. Efter Erik Viborgs død blev han professor og førstelærer ved skolen. Carl Viborgs virksomhed
var, så vidt det kan bedømmes, i begyndelsen upåklagelig, i de senere år utilfredsstillende. Hans litterære
virksomhed var ikke stor eller betydningsfuld.
Georg Chr. With blev født i Bedsted 5. feb. 1796 som søn af præsten Johannes With og Anna Hedvig
Viborg (Erik Viborgs søster). With blev student 1816 og begyndte at læse medicin. Efter sin morbror Erik
Viborgs tilskyndelse gav han sig i kast med veterinær-videnskaben og begyndte at undervise i anatomi på
veterinærskolen 1820. 1821 tog han kirurgisk eksamen fra kirurgisk akademi. (Medicin og kirurgi var
adskilte studier indtil 1842). I december 1822 efter Erik Viborgs død blev han lektor og andenlærer ved
veterinærskolen.
Da Carl Viborg døde i 1844 blev With skolens forstander og førstelærer. Han fortsatte som sådan til 1852,
da han blev Landsstutmester og bestyrer af Frederiks-borgstutteriet. Han var medlem af det Veterinære
Sundhedsråd fra dets start i 1851. Som lærer på veterinærskolen underviste han i alle fagene på nær
beslaglære. Desuden holdt han uden for skolen forelæsninger for læger, landbrugere og den militære
højskoles elever. Withs forfattervirksomhed var betydelig. 1836 udkom: “Haandbog i Veterinærvidenskaben
med særligt Hensyn til Land-økonomien”. Og senere: “Almen fattelig Anviisning til
Husdyravlen og Husdyrenes Behandling i sund og syg Tilstand”. Derudover adskillige afhandlinger om
hesteavl og mange årsberetninger fra hans stutterivirksomhed.
With døde i Frederiksborg 15. sept. 1861. Erik Viborg og hans to nevøer fik altafgørende indflydelse på
dyrlægeuddannelsen i første halvdel af det 19. århundrede. Man spørger uvilkårligt: Var det nepotisme i
ordets bogstaveligste forstand? Det kan næppe helt afvises. Vi har hørt om Erik Viborgs vanskeligheder ved
at arbejde sammen med andre lærere på skolen. Nevøerne kunne han måske uddanne i sit eget billede,
selvom det ikke lykkedes alt for godt for den enes vedkommende.
På den anden side var rekrutteringsmulighederne til lærestole på veterinærskolen ikke store omkring år
1800 og de første årtier derefter, medmindre emnerne fra starten af uddannelsen blev tilskyndet dertil.
Georg Christian With