Hefte 23, side 843-900.pdf - Bedsted Sogns

120
Bedsted præstegård
og veterinærvidenskaben
af Børge Buhl
Fra min bolig her i Bedsted har jeg i 37 år haft udsigt til den gamle præstegård i Bedsted. Stedet har en vis
tilknytning til veterinærvidenskaben og den tidlige uddannelse af dyrlæger. Her fødtes i 1759 Erik Viborg,
lærer ved veterinærskolen i København fra 1783 og skolens forstander fra 1801. Og samme sted fødtes i
1796 Georg Chr. With, lærer ved veterinærskolen fra 1820 og dens forstander fra 1844-52.
I 1745 fik Bedsted sogn en ny præst valgt blandt 3 ansøgere af Bedsteds sognemænd, som havde en
gammel rettighed til selv at vælge deres præst. Præsten hed Carl Viborg, var født i København 1706, student
fra Herlufsholm 1725 og teolog fra Københavns Universitet 1739. Han havde sejlet nogle år som skibspræst,
inden han kom til Bedsted. Carl Viborg var rationalist og som sådan mere jordnær end sine pietistiske
forgængere. I 1754 skrev han på opfordring af Laurids de Thura en historisk og geografisk beskrivelse af
Bedsted og tilliggende sognebyer, der var planlagt som et led i et landsomfattende topografisk værk. Tillige
gjorde han et stort arbejde for at få skoleforholdene sat i system.
Carl Viborg kom til at opleve den mest drastiske epizooti af kvægpest, Danmark har oplevet. Den nåede
netop til landet i 1745 og bortrev mange steder 90-95 % af kvæget. I Ørsted ved Sommersted var der før
udbruddet 300 stk. kvæg, men kun 15 over-levede.
Mange hasarderede kure blev foreslået. Odenselægen dr. Musæus, der rejste rundt og obducerede kvæg
uden at finde sygdommens årsag, anbefalede åreladninger samt indtagelse af 2 lod krudt og 8 lod eddike.
Bønderne satte deres lid til det, der hjalp dem selv, nemlig brændevin. Blandt de mange kure gik Kongen ind
for en, der lød: “Indgift af knust hvidløg i brændevin, dernæst anbringes en velantændt tobakspibe i rumpen
på dyret og bliver siddende, til den er udrøget, og endelig gnides dyrets ryg med opvarmet salt”. Intet hjalp.
Til sidst satte man sin lid til forordningen af en ny kirkebøn: “Herre, den fordærvelige sygdom, der har ramt
kvæget i Hans Kongelige Majestæts Lande, Fyrstendømmer og tyske provinser erkende vi for en frugt af
vore synder...” og bønnen slutter: “Sig Herre, det er nok og byd denne plage at ophøre, at vore munde igen
kan takke dig og vore hjerter bekende med David: Dine domme er en stor afgrund, der hjælper både
mennesker og kvæg”. Også Brorson så årsagen i menneskenes synder og skrev en salme, hvori det hed: “Vil
Gud ikke plagen møde, så er hele landet snart øde”.
Hen mod 1750 havde kvægsygen raset ud og havde da kostet landet ca 300.000 stk. kvæg. Det var denne
sygdom og dens genopdukken i 1762, der gav stødet til oprettelse af veterinærskoler rundt om i Europa,
herunder den i Danmark 1773.
Præsten Carl Viborg blev gift 1746 med Maria Sofia Friis. I dette ægteskab fødtes den 5. april 1759
sønnen Erik Nissen Viborg.
Hvorvidt den nød og elendighed, kvæg-pesten medførte, kan have gjort indtryk på Erik Viborg og påvirket
hans fremtidige gerning må forblive usagt. 17 år gammel rejste han til København for at studere teologi. Det
teologiske studium blev imidlertid ikke af lang varighed. Han gik hurtigt over til at studere fysiske,
matematiske og naturhistoriske videnskaber og kom derved i forbindelse med veterinærskolens stifter, Peter
Chr. Abildgaard, som opfordrede ham til at studere veterinærvidenskab. Efter et års studium ved
veterinærskolen blev Viborg i 1783 hjælpelærer ved skolen. Samme år fik han Videnskabernes Selskabs
guldmedalje for en afhandling om eudometri (bestemmelse af iltindholdet i atm. luft), og blev ligeledes i
1783 ansat som lektor ved Botanisk Have. Han udgav en række til dels prisbelønnede afhandlinger om
botanik, samt et vigtigt arbejde om flyvesandets dæmpning ved hjælp af sandvækster. I 1790 blev han
inspektør over sandflugten og fra 1797 til 1801 var han professor i botanik ved universitetet.