Hefte 23, side 843-900.pdf - Bedsted Sogns

Det første halve århundredes dyrlæger havde ikke megen boglig viden. Ivan Katic skriver i sin
disputats: “Der krævedes i begyndelsen stor tålmodighed fra lærernes side, idet mange elever, hvor
utroligt det end lyder, først måtte lære at skrive”. Først i 1838 blev præliminæreksamen obligatorisk
som adgangsbetingelse til veterinærstudiet. Før den tid havde dyrlægerne næppe de fornødne
forudsætninger for at undervise, forske og korrespondere med udenlandske veterinære
undervisningsanstalter, der oftest var tilknyttet universiteterne. Det var attraktivt for de tidlige
dyrlæger at blive beslagmester på skolen, det vidner flere konkurrencer om dette embede om, men
højere stilede man næppe.
Det er betegnende, at ingen af de tre her omtalte ledere af veterinærskolen var dyrlæger i den
forstand, at de havde dyrlægeeksamen. De havde en vis medicinsk, kirurgisk eller
naturvidenskabelig baggrund. De blev tilskyndet til opgaverne: at bekæmpe kvægpesten og lede
uddannelsen af dyrlæger. De veterinærmedicinske erfaringer måtte komme hen ad vejen. Og her
blev Erik Viborg med sine næsten 40 år som lærer på veterinærskolen pioneren frem for nogen.
I 1965 indstiftedes ERIK VIBORG medaljen, der uddeles til personer, der på et veterinært felt -
det være sig inden for den veterinære videnskab eller andre former for 0veterinær udøvelse - har
ydet et særligt værdifuldt arbejde. Eneste nulevende indehaver af medaljen er - i skrivende stund -
professor dr. med. vet. Aage Jepsen, København.
I 1974 blev den gamle præstegård i Bedsted opgivet som præstebolig. Som et minde om den æra i
veterinærhistorien, der blev indledt med præsten Carl Viborgs søn og fortsatte med de to børnebørn,
fandtes endnu blandt arkivalierne - “En Dansk Heste - og Qvæglæge” med Erik Viborgs signatur.
Skriftet ligger nu på Landsarkivet i Aabenraa.
Kilde:
• Børge Buhl og Kaj Petersen: “Sønderjysk Dyrlægeforening 1920-1995 og Sønderjyske dyrlægepraksis 1808-1995”.
1995. Heri artiklen om “Bedsted præstegård og veterinærvidenskaben”, side 148-152.
Oplysninger:
• Se også om Erik Nissen Viborg side 432 og om Georg Chr. With side 435.
• epizooti = Forekomst af smitsom sygdom hos et stort antal dyr. Ordet svarer til epidemi hos mennesker.
• snive = En sjælden, smitsom og som regel dødelig sygdom hos heste og æsler, forårsaget af bakterien Bacterium
mallei. Den findes i næseflåd og angriber næseskillevæg, indre organer, lymfekar m. m. Snive kan angribe
mennesker og er da næsten altid dødelig. I Danmark skal heste med snive slås ned. (Lademanns Leksikon).
• kværke = En akut infektionssygdom hos heste, fremkaldt af en streptokok-art, streptococus equi, og som er
kendetegnet ved feber og hoste, slimhindekatar i de forreste luftveje med dannelse af bylder i hovedets lymfekirtler.
De fleste heste angribes af kværke. (Lademanns Leksikon).
Attest for smittefri ko
Paul Nissen af Bedsted, agter sig til Løgum Kloster marked med sin ko. Han har haft den i nogle
år og er uden smitte, hvilket vi underskrevne hermed attesterer.
Bedsted den x. / x. 17xx.
Nicolaj Ratenburg
XX XX
Kilde:
• Sognefoged og gårdmand i Bedsted, Nicolaj Ratenburg (1727-1802): Oplysning uden dato fra hans
embedes indførelsesbog.
123