Årsrapport 2011 - Region Sjælland

KIR_0811
Laparoskopisk operation af paraøsofageale hernier
Reservelæge Anna Kovaleva, overlæge Ole Olsen, overlæge Bo Jacobsen
Kirurgisk afdeling, Sygehus Syd, Nykøbing Falster
De paraøsofageale hernier (PEH) udgør ca. 5-15
% af alle hiatus hernier (Billede 1), hvor cardia
har normal lejring, men en del af ventriklen
glider op langs esophagus gennem en separat
peritonealbeklædt broksæk (Figur 1). Hernier kan
være potentielt livstruende på grund af risiko for
inkaceration.
Behandling af de store PEH med invaliderende
symptomer er operation.
Formålet med denne undersøgelse er at publicere
resultater af laparoskopisk gastropexi a.m.
Boerema foretaget på en almen kirurgisk afdeling.
Billede 1. Røntgen af thorax med fund af et stort hiatus hernie Figur 1. Paraøsofagealt hernie (cardia er placeret under diafragma)
11 patienter (kvinder, n=9; medianalderen
72 år, spændvidde 55-89 år) opereret
i 3 års periode på kirurgisk afdeling,
Nykøbing F sygehus, blev identificeret.
Alle blev før operation udspurgt om
livskvalitetsforringende gener (VAS score).
Desuden blev røntgen af øsofagus og
ventrikel udført for at verificere diagnosen
(Billede 2).
Figur 2. Gastropexi a.m. Boerema: corpus og fundus af ventrikel
fikseres til forreste bugvæg med uresorberbare suturer.
Materiale og metoder:
Billede 2. Røntgen af øsofagus og ventriklen med kontrast: en
del af ventriklen er beliggende intratorakalt, men cardiaregionen
ligger anatomisk korrekt under diafragma.
Efter udskrivelsen blev patienterne kontrolleret
ambulant efter 3-4 måneder med gentaget VAS
score samt ny røntgen af øsofagus og ventriklen.
To af de elleve patienter har ikke afsluttet den
postoperative kontrol.
Operation foregik laparoskopisk, blev
udført af den samme operatør. Ved dette
indgreb trækkes broksækken med indhold
af mavesæk ned fra thorax. Corpus og
fundus af ventrikel fikseres efterfølgende
til forreste bugvæg med enkelte knuder
transfascielt (Figur 2, Billede 3).
Billede 3. Under laparoskopisk operation påsættes suturer langs
lille kurvatur på forsiden af ventriklen
Resultater:
Ingen peroperative komplikationer opstod og ingen dødsfald blev registreret. Median indlæggelsestid var 3 dage (spændvidde 1-8).
Alle patienter havde præoperativt længerevarende gener i form af intermitterende smerter/ubehag/trykken i thorax eller epigastriet. Andre
symptomer, der forekom hos nogle patienter, var opkastning, langvarig kvalme, vægttab, åndenød, hoste, øget tendens til lungebetændelse.
Alle scorede 9-10 ved VAS. Ved klinisk kontrol efter 3-4 måneder fandtes en signifikant livskvalitetsforbedring. VAS: 1-4.
Ved radiologisk kontrol havde 3 patient radiologisk delvis recidiv, men alle var klinisk velbefindende og ønskede ikke yderligere.
Konklusion:
Vores undersøgelse viser at indgrebet kan foretages sikkert og effektivt på en almen kirurgisk afdeling og med gode resultater.
ÅRSRAPPORT 2011 99