Vi vil være partnere for sundhed« Side 6 - 9 ... - Elbo

Lone Aagaard:
»Vi vil være
partnere for sundhed«
Side 6 - 9
Generalforsamling
Side 10 - 18
farmaci
Nr. 6 – maj 2008

LONGOVITAL
STYRKER IMMUNFORSVARET!
Den enestående kombination af vitaminer og de 6 velkendte urter;
paprika, pebermynte, rosmarin, græskarkerner, røllike og hvidtjørn har
holdt LongoVital på toppen i over 30 år – og nu har vi lanceret en ny
variant med rosenrod til dig, som skal nå lidt mere!
Cederroth A/S – Telefon 43 66 40 00
www.longovital.dk
ROSENROD
GIVER VITALITET
OG VELVÆRE

FARMACI 06 – 2008
ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI
115. bind – 165. årgang – Nr. 6
Udgivet den 6. juni 2008
af Danmarks Apotekerforening
FARMACI
Danmarks Apotekerforening
Bredgade 54
DK - 1260 København K
Tlf.: 33 76 76 00
Fax: 33 76 76 97
E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk
Redaktion
Ansv. redaktør Louise Ry
Redaktionssekretær Pia Fogh
Journalister:
Iben Nielsen (ini)
Lise Møller Aarup (lma)
Lasse Borgwardt Schmidt (lbs)
Anders Høj Eggers (ahe)
Redaktionelle
medarbejdere
Lise Alfelt (la)
Redaktionsudvalg
Erik Meldgaard Andersen
Tue Askaa
Helle Kristensen Baunmøller
Grafisk produktion
Layout: Merete Warming Heldt
Tryk: Elbo Grafisk A/S
7000 Fredericia
Forside
Fotograf: Peter M. Madsen
Annoncesalg
DG Media
Studiestræde 5 - 7
1455 København K
Tlf.: 70 27 11 55
Fax: 70 27 11 56
www.dgmedia.dk
Medlem af
Kontrolleret af
Kontrolleret oplag 1.574
i perioden 1.7.2006 - 30.6.2007
ISSN 0903-9198
FARMACI nr. 07 - 2008
udkommer
den 4. juli 2008.
www.farmaci.dk
AKTUEL KOMMENTAR
5 Tak for tilliden
SUNDHEDSVÆSENETS BAGMÆND
6 Lone Aagaard, formand for Lif:
Vi vil være partnere for sundhed
I N D H O L D
GENERALFORSAMLING – APOTEKERFORENINGEN
10 Formanden: Vi skal arbejde for den danske model
12 Bruttoavancen under pres
16 Kundeetikken atter på dagsordenen
ÅRSBERETNING
19 Apotekernes nye årbog er på gaden
BORGERUNDERSØGELSE
20 Danskerne er meget tilfredse med apotekerne
SUNDHEDSYDELSER
24 Sund fornuft i supplerende betaling
APOTEKSLEDELSE
26 Konflikthåndtering: Grib ind med det samme
RUBRIKSTOF
31 - 38
farmaci 06 05 – 2008
3

DK_D-Pearls_Ad_210x297_0508
Solens vitamin i perler
D-Pearls − 20 mcg D-vitamin opløst i koldpresset olivenolie
D-vitamin findes i den kost, du spiser – især i fede fisk,
kød, æg og mejeriprodukter – og det dannes ligeledes,
når solens lys rammer huden.
Problemet er, at mange opholder sig for meget indendøre.
Det gælder ældre, især plejehjemsbeboere, men også
mange børn og unge får for lidt sollys. Det samme gælder
folk, der går tildækket eller bevidst undgår solen.
20 mcg D-vitamin pr. kapsel
Små, bløde gelatine-kapsler,
der er nemme at sluge
Hygiejnisk blisterpakning
Opløst i økologisk, koldpresset olivenolie,
hvilket sikrer god optagelighed
Naturlig størrelse
D-Pearls giver dig en jævn og ensartet mængde D-vitamin
– hele året rundt.

Et nyt foreningsår er indledt, og jeg
vil gerne have lov til at takke jer
alle for den tillidserklæring, det er
at blive genvalgt som formand. Det
er en stor ære, og jeg vil naturligvis
lægge mig i selen for at leve op til
det ansvar.
Tak for tilliden
Men det er jo langtfra kun en tillidserklæring
til mig. Det er også en støtte til bestyrelsen og
den linje, vi i bestyrelsen har lagt de seneste år,
hvor en ambitiøs strategi er blevet søsat. Den
linje vil jeg selvfølgelig fortsætte i min kommende
formandsperiode. Vi skal vise, at vi er
opgaven værdig og sætter etik, kundevenlighed
og faglighed i højsædet på de danske apoteker.
Vi vil fortsat holde fokus på at implementere de
mange aktiviteter som kundeklagenævn, sundhedsydelser
og Den Danske Kvalitetsmodel.
Vores visioner og aktiviteterne i strategien skal
ruste os til fremtiden. Men jeg er også klar over,
at der er en række akutte opgaver, der står lige
for, og som kræver en løsning her og nu.
På den netop overståede generalforsamling var
det tydeligt, at økonomi er et vigtigt og måske
endda det vigtigste tema for mange af os
lige nu. Bruttoavancesystemet var på dagsordenen
både i bestyrelsens beretning og planer
og i den efterfølgende debat. Jeg lovede på bestyrelsens
vegne, at vi vil se på den måde, systemet
er skruet sammen på. Det løfte vil jeg
holde. Vi mener, at systemet skal indrettes, så
det belønner faglighed, rådgivning og god service
– frem for som i dag, hvor det nærmest er
A K T U E L K O M M E N T A R
omvendt. Det kan ingen være tjent
med – hverken apotekerne, borgerne
eller myndighederne. Vi har
allerede haft den første kontakt til
ministeriet, hvor vi har præsenteret
vores ønsker til en kommende økonomimodel.
Vores problemer med IT og stabile leverancer
af lægemidler skal også løses hurtigt. Her fortsætter
vi vores indsats over for myndighederne.
Vi håber og tror på en snarlig løsning på begge
områder.
Vi har også vigtige opgaver på de indre linjer.
I disse dage efter generalforsamlingen er der
urafstemning om God Apotekerskik, Apotekernævnet
og om rækkefølgen af suppleanter til
bestyrelsen. Jeg håber, at I alle vil stemme – ikke
blot på en suppleant, men også et ja til forslagene
om God Apotekerskik og etablering af et
forbrugerklagenævn. Både på den korte og den
lange bane vil det vise borgere og myndigheder,
hvor meget fokus vi har på etikken i apotekerbranchen.
Så velkommen til et nyt foreningsår med udfordringer
og store opgaver. Jeg glæder mig til at
trække i arbejdstøjet.
Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening
farmaci 06 – 2008
5

farmaci 06 – 2008
6
S U N D H E D S V Æ S E N E T S B A G M Æ N D
Vi vil være
partnere for sundhed
Samarbejde med mange aktører i sundheds-
væsenet – til gavn for patienterne. Det er
den vigtigste mærkesag for Lifs nye for-
mand, Lone Aagaard, som er farmaceut og
direktør for AstraZeneca.
Af Iben Nielsen. Foto Peter M. Madsen.
Som nyuddannet farmaceut havde Lone Aagaard
egentlig fået job på et apotek. Men så fik hun lidt
tilfældigt et jobtilbud fra industrien og besluttede sig
for at give det ét år.
Nu er det ene år foreløbig blevet til mere end 30, og
Lone Aagaard er blevet administrerende direktør for
AstraZeneca, inden hun i marts 2008 satte sig i stolen
som ny formand for Lægemiddelindustriforeningen,
Lif.
»Jeg er stolt af at arbejde i lægemiddelindustrien,
for jeg føler virkelig, vi gør en forskel. Man skal holde
fast i sin integritet og tro på, at det, man gør, har en
værdi – også selvom man tjener penge på det«, siger
Lone Aagaard, der har meget svært ved at genkende
det billede, der af og til tegnes i pressen, af en uetisk
og pengegrisk branche. Et image, som Lifs bestyrelse
for fem år siden besluttede sig for at gøre op med.
Dengang sad Lone Aagaard med ved bordet som menigt
bestyrelsesmedlem, Karin Verland var netop blevet
formand, og kort tid efter blev Ida Sofie Jensen ansat
som administrerende direktør. En ny strategi blev
lagt:
»Vi ville gå fra at være medicinsælgere til at være
leverandører af sundhedsydelser. Det krævede, at vi
blev mere åbne og gik proaktivt ind i sundhedsdebatten
i stedet for hele tiden at være på hælene og forsvare
os selv«, fortæller hun.
Ansvar giver genlyd
Første skridt var at sikre orden i egne rækker.
En industri, der tjener penge på syge
mennesker, skal ifølge Lifs formand
passe ekstra meget på sit omdømme.
Det gør man ved at sikre, at alle

S U N D H E D S V Æ S E N E T S B A G M Æ N D
gældende regler efterleves – og at det modsatte
medfører sanktioner.
Næste skridt var at formulere branchens
eget bud på en ny sundhedspolitik i Danmark.
»Vi gjorde status og stillede en række
spørgsmål: Hvorfor sakker danskerne bagud?
Hvor mange penge bruger de på lægemidler?
Hvorfor er levealderen så kort? I
stedet for at fortsætte det stille diplomati
har Lif valgt at supplere med en aktiv påvirkning
af den brede politiske agenda ud
fra nogle veldefinerede holdninger og synlige
mål«, fortæller hun.
Siden har Lifs proaktive måde at betragte
det danske sundhedsvæsen på ført til alt fra
debatter om medicintilskudssystemet og danskernes
lave medicinforbrug til en hård kritik af myndighedernes
langsommelige godkendelse af nye
lægemidler. Et konkret resultat af den nye
linje er Lifs aftale med myndighederne
om et prisloft på originalprodukter.
Om Lone Aagaard
56 år og uddannet til cand.pharm. i 1977. Har
været i AstraZeneca siden 1980, heraf 11 år i
udlandet som adm. direktør i Ungarn og Sverige
og senior vice president for global marketing
i hovedkvarteret i Manchester. Kom tilbage
til Danmark som adm. direktør for AstraZeneca
Danmark i 2003 og blev samme år valgt
ind i Lifs bestyrelse.
farmaci 06 – 2008
7

farmaci 06 – 2008
8
S U N D H E D S V Æ S E N E T S B A G M Æ N D
»Det giver genlyd i de politiske kredse, når man som
samarbejdspartner går ind og tager ansvar for udviklingen.
Det fælles etiske nævn er et andet eksempel
på, at vi selv har taget initiativ til at få rene linjer og
synlighed om vores arbejde«, siger Lone Aagaard, der
dog indimellem synes, at omverdenen fokuserer på
det forkerte.
»Selvfølgelig skal der være et kritisk øje på Lægemiddelindustrien.
Men der burde også være fokus på
alt det, vi bidrager med. Man glemmer, at den forskende
industri skaber en utrolig vigtig eksportvare
for Danmark, at vi står bag en stor del af lægernes
efteruddannelse, og at vi er stolte af uddannelsesniveauet«,
siger hun.
Partnerskaber på tværs
Det var ellers ikke uden langvarig betænkningstid, at
Lone Aagaard sagde ja, da pilen pegede på hende som
Karin Verlands efterfølger. Formandsposten var en
kæmpe opgave, og som direktør for en stor virksomhed
var der i forvejen nok at se til. Men Lone Aaagaard
besluttede sig for, at hun gerne ville være med til at
videreføre den linje, som bestyrelsen havde lagt. Som
formand vil hun i store træk fortsætte Karin Verlands
linje – bare med nogle supplerende dagsordner.
»Hver tid har sine mærkesager. Karin har banet vejen
for utrolig mange ting som det etiske nævn og
diskussionen om tilskud og prispolitik. I min periode
tror jeg, vi for alvor vil se effekten af det, vi har sat i
gang. Vi kan gå et skridt videre og vise, at vi vil være
partnere for sundhed, og at vi har meget at byde på«,
siger Lone Aagaard, hvis mærkesag er, at parterne i
sundhedsvæsenet kan udrette mere sammen end
hver for sig – til gavn for borgernes sundhed.
Hun ser mange muligheder for samarbejde på kryds
og tværs, der ikke var til stede for bare få år siden.
Konkret ser hun gerne det nuværende samarbejde
mellem apotekerne, lægerne og industrien udvidet.
Et samarbejdsfelt kunne være en uvildig patientinformation
om alt fra sygdomsbeskrivelser og behandling
til bivirkninger, forebyggelse og egenomsorg. Her kan
industrien bidrage med viden om produkterne, lægerne
med viden om behandlingen og apotekerne
med viden om korrekt brug af medicinen. Hun ser
også for sig industrien i partnerskab med offentlige
institutioner på lokalt og regionalt niveau.
Patienten skal i centrum
Det helt afgørende mål for den nye formand er, at patienterne
kommer i centrum for behandlingen i langt
højere grad end i dag. Det burde være en selvfølge,
men er det langt fra. Tværtimod bliver patienterne
ofte glemt i debatten, mener hun.
»Selvfølgelig handler det om, hvordan vi bedst
anvender ressourcerne. Men alt for ofte bliver det
et spørgsmål om mursten og placering af sygehuse.
Hvem taler egentlig patienternes sag i debatten om
de nye regioners opgaveløsning? Hvem sikrer sig, at
patienten ikke bliver tabt i samspillet mellem læge,
kommune og region?«, spørger Lone Aagaard.
Hun efterlyser konkrete mål for, hvordan man vil
behandle patienter inden for bestemte sygdomsgrupper.
Der skal flere informationer til patienterne om de
muligheder, der er for medicinsk behandling, så de
kan være med til at træffe et valg på et oplyst grundlag.
Og ikke mindst skal der ske en bedre opfølgning

på behandlingen, når en patient forlader sygehuset
eller den praktiserende læge – for eksempel ved at læger
honoreres ud fra fastsatte kvalitetsmål for opfølgning
som i England.
»Du får stillet en diagnose og tager måske din medicin
– hvis det ellers passer dig. Men kommer du ikke
til læge igen, er der ingen, der ringer efter dig eller
kontrollerer, om behandlingen virker. Det er et problem
i et land, hvor borgerne nærer en generel mistillid
til medicin og lader til at synes, at jo mere medicin
man tager, desto mere syg er man. Mange holder
derfor op med at tage deres medicin for at blive raske
– selvom effekten er den modsatte«, siger hun.
Alle kan bidrage
Netop når det gælder at sikre den rette pille i den rette
mund, er det Lone Aagaards vision, at alle parter i
sundhedsvæsenet kan bidrage med viden og indsigt
på forskellig vis. Det offentlige kan lære af erhvervslivets
arbejde med at implementere og følge op på mål,
strategier og handlingsplaner. Apotekerne kan være
en aflastning for de travle praktiserende læger og bidrage
med ekspertise i de nye kommuner.
»Lægerne er selvfølgelig hovedbehandlerne, men
apotekerne er de eneste, der ser patienterne, efter de
har været hos lægen. Det giver en unik mulighed for
opfølgning«, siger Lone Aagaard, der gerne så, at apotekerne
tog et større ansvar for at mindske de enorme
problemer med compliance. Både med ydelser som
medicingennemgang og ved at tilbyde ældre mennesker
hjælp i skranken til at forstå deres medicinering.
Hun ser også en opgave i at undervise det kommuna-
S U N D H E D S V Æ S E N E T S B A G M Æ N D
le sundhedspersonale, der står med det store ansvar
for medicinhåndtering.
»Jeg kan se en vigtig rolle for apotekerne fremover,
hvis de holder fast i deres faglighed og det, de er gode
til. Farmaceuter er jo nogle af de eneste, der i dag bliver
uddannet i farmakologi, og den viden er der et enormt
behov for. Det er vigtigt, at medicin udleveres fra apoteker
med et fagligt dygtigt personale. Men det ville være
rart, hvis der var endnu mere tid til at give uvildig og
saglig rådgivning om brug af lægemidler«, siger hun.
Det kræver ifølge Lif-formanden, at reglerne for tilskud
ses efter i sømmene. De nuværende regler medfører
lave udgifter for samfundet, men er ikke til gavn
for patienterne.
»Kampen om at komme ind på hylderne sker på
forkerte præmisser, og det er ikke hensigtsmæssigt for
hverken apotekerne, patienterne eller for firmaerne.
Samtidig bruger apotekerne alt for meget energi på at
udlevere det billigste produkt, også selvom det betyder
præparatskifte for patienterne på grund af en ganske
lille prisændring. Vi må finde ud af, hvordan vi
kan frigøre mere tid hos personalet på apotekerne og
minimere de mange medicinskift, som borgerne udsættes
for«, siger Lone Aagaard og nævner selv en udvidelse
af bagatelgrænsen som ét bud på en løsning.
»De økonomiske betragtninger skal selvfølgelig
med, men hvis de får lov til at overskygge hensynet
til sundhed, så får vi et dårligere sundhedsvæsen og
en dårligere compliance. Som fagfolk må vi stå sammen
og sige, at det ikke kan være rigtigt, at patienter
skal dø af fejlmedicinering. Det kan gøres bedre
– også uden at det koster mere«, siger hun.
farmaci 06 – 2008
9

farmaci 06 – 2008
10
G E N E R A L F O R S A M L I N G
Formanden:
Vi skal arbejde
for den danske model
Det blev en generalforsamling med fokus
på strategien, økonomien og apotekernes
fremtid. Vi skal være forberedt på at møde
enhver udfordring, sagde formanden.
Af Anders Høj Eggers. Foto Peter M. Madsen
»Billedligt talt skal vi pudse bilen og udskifte de dele,
der ikke fungerer optimalt, inden vi kører til syn«.
Sådan lød ordene fra formand Niels Kristensen, da han
fremlagde bestyrelsens planer fra talerstolen i de stilfuldt
indrettede lokaler hos Dansk Design Center
i København. 130 aktive og 28 pensio-
nerede apotekere var mødt op på dagen for den store
status på året, der gik, og fremlæggelsen af planerne
for året, der kommer i apotekerbranchen.
Kvalitet med stort K
På overfladen kan Design Centret og apotekerne synes
langt fra hinanden, men ved nærmere øjesyn
kan man dog finde flere ligheder. Dansk design er
lig med kvalitet, akkurat som apotekssektoren er lig
med kvalitet og høj faglighed i den danske lægemiddeldistribution.
Og der er mange fordele og kvaliteter
ved det, man kan kalde »Den danske model«, fremhævede
Niels Kristensen. »I Danmark har vi et lavt
lægemiddelforbrug, vi har lave lægemiddelpriser på
trods af fri prisdannelse i leverandørleddet, vi har en

ekstremt lav apoteksavance, og vi har store og teknologisk
stærke apoteker«, sagde Niels Kristensen.
Det er heldigvis ikke kun i snævre branchekredse, at
der er stor tilfredshed med apotekernes arbejde. Den
store undersøgelse om borgernes holdninger, ønsker
og forventninger til lægemiddeldistributionen i Danmark,
som Apotekerforeningen har fået lavet af det
eksterne analysefirma Jysk Analyse, viser, at næsten 9
ud af 10 borgere er tilfredse eller meget tilfredse. »Det
kan vi alle være meget stolte af«, understregede Niels
Kristensen (læs mere i artiklen: Danskerne er meget
tilfredse med apotekerne, på side 20).
Genvalg med applaus
Formanden fik dog også grund til at være stolt på
egne vegne. Generalforsamlingen bød nemlig på genvalg
uden modkandidater til Niels Kristensen, der fik
mandat til at fortsætte på formandsposten i tre år til.
Apoteker Gert Møller-Jensen fra Nexø blev også valgt
igen – både han og Niels Kristensen i øvrigt med stor
applaus fra de tilstedeværende i salen.
Strategien i højsædet
Formanden lagde også stor vægt på, at selvom strategien
er godt i gang med at blive implementeret, er den
ikke helt i mål endnu. Det er vigtigt ikke at slække på
ambitionerne. Strategien er stadig svaret på apotekernes
udfordringer, betonede han. »I det kommende år
skal vi arbejde videre med den faglige vision ved fortsat
at udvikle og gennemføre standarder for skrankerådgivning.
Vi skal arbejde videre med den kundeorienterede
vision ved at udvide vores sundhedsydelser
og arbejde for mere tredjepartsbetaling. Vi skal arbejde
med åbningstider og diskretion, og vi skal arbejde
videre med vores etiske vision ved at vedtage regler
for God Apotekerskik og etablere et Apotekernævn.
Der er nok at tage fat på – både for bestyrelsen og for
os alle sammen«, sagde Niels Kristensen.
G E N E R A L F O R S A M L I N G
Højere forventninger – lavere avance
Et af de punkter, som bestyrelsen skal tage fat på, er
den måde, bruttoavancesystemet er skruet sammen
på. Avancen på lægemidler bliver stadig lavere samtidig
med, at forventningerne til både faglighed og service
øges. Sådan kan det ikke fortsætte, slog formanden
fast. »Vi mener, at avancesystemet skal indrettes,
så det belønner faglighed, rådgivning og god service
frem for som i dag, hvor det nærmest er omvendt.
Vi vil arbejde for, at avancen på frihandelsvarer og
liberaliserede lægemidler ikke får lov til at fortrænge
avancen på lægemiddelsalget, således at apotekerne
ikke straffes for at fokusere mindre på mærkevaresalg«,
sagde Niels Kristensen. Samtidig slog han fast,
at bruttoavancen ikke bør løntalsreguleres efter Finansministeriets
opgørelser over den statslige lønudvikling.
»Den metode indebærer et rationaliseringskrav,
som sektoren ikke kan rumme. Vi vil arbejde for,
at vores aftaler reguleres efter den faktiske lønudvikling
i staten«, sagde formanden.
Leveranceproblemer skal løses politisk
Der blev heller ikke lagt skjul på, at de omfattende
leveranceproblemer har været et dagligt tilbagevendende
irritationselement for alle apotekere i de senere
år. »Det er svært at forstå, at vi og vore kunder skal
have så meget bøvl for ofte meget små beløb. Og det
er ubegribeligt, at myndighederne ikke for længst har
indset, at systemet, som det ser ud nu, er helt uholdbart«,
sagde Niels Kristensen. Der er længe blevet
gjort en stor indsats for at få indført en bagatelgrænse
– A-bæltet – inden for hvilken der beregnes tilskud af
præparaternes fulde pris, og der bliver fortsat skubbet
på, understregede Niels Kristensen. »Vi tror på, at det
vil lykkes os at få det på lovprogrammet for en kommende
Folketingssamling«, lød det fra formanden.
farmaci 06 – 2008
11

farmaci 06 – 2008
12
G E N E R A L F O R S A M L I N G
Bruttoavancen
under pres
Bruttoavancen og fastholdelse af personalet
var de varmeste emner under debatten på
årets generalforsamling.
Af Lasse Borgwardt Schmidt. Foto Peter M. Madsen
»Bruttoavancen understøtter ikke et ekstra stykke arbejde
og bør genforhandles, ellers vil flere apoteker
opleve underskud. Dernæst er branchen inde i en rekrutteringsmæssig
dødsspiral«.
Det var hovedbudskaberne fra talerstolen under
debatten på årets generalforsamling i Dansk Design
Center. Indlæggene rummede dog ikke en udfordring
af den siddende bestyrelse, men en opfordring, blev
det understreget. Et mere vidtgående forslag gik på, at
de seneste års merindtjening på apotekerne skal betales
tilbage af foreningen, da tilbagebetalingen rammer
skævt.
Apoteker Poul Anker Nielsen fra Odense Apoteket
Ørnen indledte debatten efter formandens beretning
ved at stille skarpt på apotekernes generelle økonomiske
rammer.
»De senere år har vi oplevet, at vi har været ramt af
øgede stramninger i et uset og katastrofalt omfang.
Alle disse faktorer har presset os urimeligt meget.
Vi har set årlige rationaliseringskrav, stigende ordinationstal
uden fuld inddækning af bruttoavancen,
strategiske krav om øget information, edb-problemer
samt receptserverproblemer«, sagde Poul Anker Nielsen.
Poul Anker Nielsen
Paul Bundgaard
Mere aggressiv bestyrelse
»Vi er de bedste og billigste lægemiddeldistributører i
Europa, og det, mener jeg, ministeren skal erkende og
honorere. Derfor bør bestyrelsen være mere aggressiv
ved de kommende bruttoavanceforhandlinger«, lød
opfordringen fra Poul Anker Nielsen til klapsalver fra
salen inden han opfordrede bestyrelsen til at tænke
nye tanker for at få standset, det han benævnte »den
onde dødsspiral«.
»Vi løber stærkt som aldrig før. Konsekvenserne
kan vi allerede se i form af vigende tilgang af elever
og personale på apotekerne og stort frafald på uddannelserne.
På apotekerne ser vi øget stress, stigende
sygefravær og endelig arbejdskraftflugt«, sagde Poul
Anker Nielsen.
Straffes for mersalg
Sammen med apoteker Niels-Philip Søgaard, Slagelse
Rådhusapoteket, apoteker Steen Mejlgaard, Glostrup
Apotek og apoteker Paul Bundgaard, Roskilde Dom
Apotek havde han arbejdet på et oplæg til foreningen.
Det går på, at foreningen skal bortforhandle den
tilbagebetaling af for meget avance, som de seneste
år er opbygget, og som medlemmerne endnu ikke er
begyndt at betale tilbage.
Apoteker Paul Bundgaard var mere kategorisk fra
talerstolen i sin kritik af bruttoavancesystemet. »Vi
har et kæmpestort problem med økonomien. Og det
er større end vi tror. Baggrunden er den måde bruttoavanceaftalen
er strikket sammen på. Sidste år producerede
vi to millioner pakninger flere end året før, og
det får vi reelt intet for, andet end lov til at afholde de

ekstra udgifter. Man fjerner incitamentet til at tjene
flere penge, men vi får lov at beholde udgifterne. Ingen
andre brancher bliver straffet for mersalg. En periode
mere med det nuværende bruttoavancesystem
vil give røde bundlinjer på flere apoteker. Det er urimeligt
og ikke fair«, sluttede Paul Bundgaard.
Formand Niels Kristensen var enig i faresignalerne,
og henviste til de elementer i bestyrelsens beretning
og planer, der adresserer problemerne.
»Det er ikke rigtigt, at vi bliver straffet, fordi vi har
tjent for mange penge. Vi skal betale tilbage, fordi vi
G E N E R A L F O R S A M L I N G
farmaci 06 – 2008
13

farmaci 06 – 2008
14
G E N E R A L F O R S A M L I N G
har overskredet den aftalte bruttoavance. Aftalen er
i princippet god nok, men jeg er enig i, at systemet
ikke virker godt nok. Som jeg allerede nævnte i beretningen,
vil bestyrelsen se på den måde, systemet
er skruet sammen på. Vi mener, at det skal indrettes,
så det belønner faglighed, rådgivning og god service
frem for som i dag, hvor det nærmest er omvendt«,
præciserede formanden.
Tysk system som model
Apoteker Steen Mejlgaard pegede på en konkret løsning
på et urimeligt bruttoavancesystem, hvor han
føler sig straffet for at arbejde mere. En løsning i den
kuriøse ende var, at apotekerne kunne holde lukket i
november og december. Mens et mere seriøst ment
forslag gik på, at bestyrelsen arbejdede på en løsning i
retning af at forhandle »gælden« væk med Sundhedsministeriet,
eller at foreningen betaler den helt ud.
»Der er behov for, at principper bag merindtjeningen
nytænkes. Et bud kunne være det tyske system. Her får
apotekerne en fast avance på 65 kroner per solgt pakning
uanset mængde og uden loft på avancen plus en
procentdel til dækning af faste omkostninger. Så er der
både plads til begejstring og en faglig indsats«, sagde
Steen Mejlgaard. Han undskyldte den lange debat med
Steen Mejlgaard
Lars Clemmensen
at sige, at debatten godt kunne tages næste år, men så
var det for sent at gøre noget ved det.
Niels Kristensen vil gerne diskutere nye løsninger,
uden dog at kunne love noget. »Gældsætningen er
rigtig nok et stort problem, ikke mindst for de nye
apotekere, men er jo ikke lige til at forhandle væk«,
sagde han.
Også apoteker Lars Clemmensen, Odense Bolbro
Apotek fremhævede rekrutteringsproblemerne som
et hovedområde for bestyrelsen i året, der kommer.
»Foreningen har allerede taget gode initiativer til at
få flere farmaceuter og farmakonomer. Men alligevel
bør vi gøre noget ekstraordinært for at tiltrække nye
medarbejdere. Derfor opfordrer jeg meget kraftigt bestyrelsen
til at arbejde på at indføre en ekstra medarbejderkategori.
Ikke på et avanceret niveau, men
medarbejdere som kan gøre dagligdagen nemmere
og mere tålelig ude på apotekerne«, lød budskabet fra
Lars Clemmensen.

ET LIV I BEVÆGELSE
Forkortet produktinformation for Voltaren Dolo ® (diclofenackalium) 12.5 mg, fi lmovertrukkne tabletter. Indikation: Svage smerter som hovedpine, tandsmerter, menstruationssmerter, gigt og rygsmerter.
Dosering og indgivelsesmåde: Voksne og børn over 14 år: Initialt 2 tabletter, derefter 1-2 tabletter hver 4-6. time, dog højst 6 tabletter (75 mg) i døgnet. Behandlingsvarighed: Højst 3 dage. Kontraindikationer:
Bør ikke anvendes af personer, der er overfølsomme overfor diclofenackalium eller et eller fl ere af hjælpestofferne, ved fortilfælde at gastrointestinal blødning eller perforation i forbindelse med NSAID-behandling,
aktivt eller tilbagevendende gastrointestinalt ulcus eller gastrointestinal blødning (dvs. to eller fl ere særskilte episoder af diagnosticeret ulcus eller blødning), sidste trimester af graviditeten, svær
lever-, nyre- eller hjerteinsuffi ciens, svær trombocytopeni, acetylsyre eller andre NSAID provokeret astma, urticaria eller akut rhinit. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Gastrointestinal
blødning, ulceration eller perforation, der kan være dødelig, er blevet observeret ved behandling med alle NSAIDer. Alvorlige hudreaktioner, deraf nogle dødelige, inklusive exfoliativ dermatitis,
Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse er set meget sjældent i forbindelse med brug af NSAIDer. Som ved andre NSAIDer, kan allergiske reaktioner, inklusive anafylaktiske/anafylaktoide
reaktioner også i sjældne tilfælde opstå. Ligesom andre NSAIDer, kan Voltaren Dolo på grund af diclofenacs farmakodynamiske egenskaber maskere tegn og symptomer på infektion. Samtidig brug af Voltaren
Dolo og systemiske NSAIDer, inklusive selektive COX-2 hæmmere bør undgås. Forsigtighed er indiceret hos ældre ud fra et generelt medicinsk synspunkt. Indeholder saccharose og er derfor ikke anbefalet
til patienter med sjældne arvelige tilstande som fructoseintolerans, glucose-galaktose malabsorption eller sucrase-isomaltase insuffi ciens. Forsigtighed skal udvises hos patienter med astma, gastrointestinale
lidelser, kombinationsbehandling med slimhindebeskyttende midler (fx misoprostol eller protonpumpehæmmere), ældre med fortilfælde af gastrointestinal toksitet, patienter med samtidigt brug af medicin,
som øger risikoen for gastrointestinalt ulcus eller blødning (fx kortikosteorioder, antikoagulantia, SSRI eller trombocythæmmende midler), patienter med nedsat leverfunktion, patienter med kardiovaskulære
og cerebrovaskulære lidelser, patienter med nedsat nyre- og hjertefunktion, patienter med hæmostasedefekter og hos patienter som oplever medicinoverforbrugshovedpine. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj
eller betjene maskiner: Patienter, der oplever visuelle forstyrrelser, svimmelhed eller andre centralnervesysteforstyrrelser bør ikke føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Interaktioner: Lithium,
digoxin, diuretika og anihypertensive stoffer fx betablokkere og ACE hæmmere, andre NSAIDer, kortikosteorider, antikoagulantia, trombocythæmmende midler, SSRIer, antidiabetika, methotrexat, ciclosporin
og tacrolimus, quinoloner (antibakterielle midler). Graviditet og amning: Bør ikke anvendes af kvinder, der forsøger at blive gravide, eller af gravide og ammende. Bivirkninger: Almindelige: Hovedpine,
svimmelhed, vertigo, kvalme, opkast, diarré, dyspepsi, abdominalsmerter, fl atulens, appetitløshed, øgede transaminaseværdier, udslæt. Sjældne: Overfølsomhed, anafylaktiske og anafylaktiode reaktionen
inklusive hypotension og shock, bevidsthedssvækkelse, astma (inklusive dyspnø), mavekatar, gastrointestinal blødning, blodigt opkast, blodig diarré, melaena, gastrointestinalt ulcus (med eller uden blødning
eller perforation), hepatitis, gulsot, leverlidelser, urticaria, ødemer. Meget sjældne: Trombocytopeni, leukopeni, anæmi (inklusive hæmolytisk og aplastisk anæmi), agranulocytose, angioneurotisk ødem
(inklusive ansigtsødem), desorientering, depression, søvnløshed, mareridt, irritabilitet, psykotisk lidelse, paræstesi, hukommelsesbesvær, kramper, angst, rysten, aseptisk meningitis, smagsforstyrrelser, cerebrovaskulære
tilfælde, synsforstyrrelser, sløret syn, dobbeltsyn, tinnitus, nedsat hørelse, hjertebanken, brystsmerter, hjertesvigt, myokardieinfarkt, hypertension, vasculitis, pneumonitis, colitis (inklusive
blødende colitis og forværring af colitis ulcerosa eller Crohns sygdom), forstoppelse, stomatitis, glossitis, spiserørslidelser, intestinale strikturer, pancreatitis, fulminant hepatitis, bulløse reaktioner, eksem,
erythem, erythema multiforme, Stevens-Johnsons Syndrom, toksisk epidermal nekrolyse (Lyell’s syndrom), exfoliativ dermatitis, hårtab, lysfølsomhedsreaktioner, purpura, allergisk purpura, pruritus, akut
nyresvigt, blod i urinen, proteinuri, nefrotisk syndrom, interstitiel nefritis, renal papillær nekrose. Bivirkningerne kan minimeres ved at bekæmpe symptomerne i så kort tid som muligt og med så lav dosis som
muligt. Overdosering: Overdosering kan medføre symptomer som kvalme, opkastning, svimmelhed, ataksi stigende til koma og kramper, gastrointestinal blødning, diarré, hypotension, respiratorisk depression,
tinnitus og eventuelt koagulationsforstyrrelser. I tilfælde med alvorlig forgiftning, er akut nyresvigt og leverskade mulig. Pakningsstørrelser: Voltaren Dolo 12,5 mg fås i pakninger med 10 og 20 tabletter.
Udlevering: HA. Forkortet i henhold til Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresume – fuldstændigt produktresumé kan rekvireres hos Novartis Healthcare A/S. SPC godkendt 16 juli 2007. Januar 2008

farmaci farmaci 06 – 2008
16
G E N E R A L F O R S A M L I N G
Kundeetik
atter på dagsordenen
Med formulering af et sæt etiske spillereg-
ler og oprettelse af et forbrugerklagenævn
tager apotekerne fat på den del af den etiske
strategi, der handler om kunderne.
Af Iben Nielsen. Foto Peter M. Madsen
Etikken står højt på dagsordenen i 2008. I april blev
et fælles etisk nævn for læger, lægemiddelindustri og
apotekere nedsat, og nu er tiden kommet til et sæt
etiske spilleregler og et klagenævn for apotekets kunder.
Apotekerforeningens medlemmer skal i disse dage
stemme om et forslag om God Apotekerskik og etablering
af et forbrugerklagenævn. Forslaget om god
apotekerskik indeholder det, som ifølge bestyrelsen
bør kendetegne god adfærd over for kunderne – ud
over de krav, som er fastsat i lovgivningen. Det gælder
for eksempel områder som rådgivning, tilgængelighed
og service. Niels Kristensen understregede,
at God Apotekerskik er en central del af apotekernes
strategi: »Vi mener, at det er vigtigt, at vi har en fælles

Niels Kristensen
opfattelse af, hvad borgerne skal kunne forvente på et
dansk apotek. Og vi skal være gode til at fortælle det
til vores omverden«, sagde han.
En uvildig instans
Ud over God Apotekerskik skal medlemmerne stemme
om en række ændringer af foreningens love, der
gør det muligt at etablere et forbrugerklagenævn.
Nævnet er en uvildig instans, der vurderer, om de etiske
spilleregler bliver overholdt. Der er ikke lagt op til
en systematisk overvågning, men derimod et system
baseret på kundeklager.
Niels Kristensen understregede, at bestyrelsen har
fuld tillid til, at Apotekernævnet i langt de fleste sager
vil konstatere, at der ikke er noget at udsætte på
apotekets handlemåde:
»Vores troværdighed vil blive bedømt på vores evne
til at holde selvjustits: til at behandle eventuelle brodne
kar i egne rækker. Også selvom jeg er sikker på, at
vi alle stort set altid lever op til God Apotekerskik – og
mere til«, sagde han.
Forsvarer branchen
Det blev også understreget, at man i princippet godt
kan vedtage God Apotekerskik uden samtidig at etablere
Apotekernævnet. Men netop ved at etablere
Apotekernævnet får God Apotekerskik sin bindende
karakter.
»Det er et klart signal til omverden om, at vi vil være
på kundernes side. At vi tager kundernes ønsker og forventninger
til vores adfærd alvorligt. Og at vi er parate
til selv at holde snor i, at vi lever op til de forventninger«,
sagde Niels Kristensen og uddybede, hvorfor det
netop er en opgave for en brancheforening at opstille
etiske spilleregler og etablere et klagenævn.
G E N E R A L F O R S A M L I N G
»Man kunne spørge, om en brancheforening ikke
har til opgave at forsvare og beskytte sine medlemmer
– i stedet for at pålægge dem krav og sanktioner.
Det er faktisk også det, vi gør med disse forslag. Vi
forsøger netop at beskytte branchen ved at gøre det
muligt at gribe ind over for de meget få, som med
en uacceptabel adfærd kan ødelægge hele branchens
omdømme«, sagde han.
Kort debat
Efter formandens præsentation blev der åbnet for
debat i salen, men der var tilsyneladende ikke mange
spørgsmål eller kommentarer, der trængte sig på
blandt tilhørerne. Grethe Meyhoff fra København Øresunds
Apotek var på talerstolen med et spørgsmål om,
hvorfor Den Danske Kvalitetsmodel ikke var nævnt
som en del af God Apotekerskik.
Svaret fra formanden var, at standarderne i Den
Danske Kvalitetsmodel for apoteksområdet endnu
ikke foreligger i en endelig version – og Den Danske
Kvalitetsmodel endnu ikke er implementeret. Derfor
giver det ikke mening at omtale Den Danske Kvalitetsmodel
i God Apotekerskik endnu. Han understregede,
at det bestemt er et mål, at alle apoteker på sigt
skal omfattes.
Ole Bak, Aalborg Vejgaard Apotek, havde en kommentar
til bemærkningerne til forslaget om et apotekernævn.
Her nævnes, at en forening forventes at
holde selvjustits og sætte ind med sanktioner over for
brodne kar – også selvom det kun er en eller to procent
af medlemmerne, der »falder igennem«. Ole Bak
ønskede at få uddybet, hvad de procentsatser henviste
til. Dirigenten, foreningens advokat Niels Fisch-
Thomsen, svarede, at der ikke lå konkret statistik, men
snarere en fornemmelse bag.
farmaci 06 – 2008
17

farmaci 06 – 2008
18
G E N E R A L F O R S A M L I N G
Apotekerforeningens medlemmer har nu indtil 17.
juni til at tage stilling til de to forslag ved en urafstemning.
At gennemføre vedtægtsændringerne kræver, at
2/3 stemmer for, mens forslaget om God Apotekerskik
kan stemmes igennem med et almindeligt flertal.
Niels Kristensen opfordrede fra talerstolen medlemmerne
til at bakke op om de to forslag:
»Vi mener, det viser en branche, som stiller krav til
sig selv. En branche, som er åben om disse krav. Og
en branche, som ikke er bange for at blive set efter i
sømmene«, sagde han.
Fakta om Apotekernævnet
• Hvis Apotekerforeningens medlemmer stemmer ja
til det etiske nævn, starter den praktiske forberedelse
og etablering. Det forventes, at nævnet kan være
på plads ved årsskiftet.
• En apotekskunde, der føler sig dårligt behandlet,
kan klage til nævnet, der vurderer, om God Apotekerskik
er overholdt i det konkrete tilfælde. Hand-
ler klagen om overtrædelse af lovgivningen, vil den
blive sendt videre til Lægemiddelstyrelsen som tilsynsmyndighed,
alternativt til Patientklagenævnet.
• Kun apotekskunder kan klage til Apotekernævnet
– og altså ikke andre apoteker, politikere eller organisationer.
I særlige tilfælde kan Apotekerforeningens
bestyrelse dog bede nævnet tage en sag op.
Det kræver, at visse betingelser er opfyldt – herunder
at sagen har været genstand for offentlig/lokal
kritik, har betydning for hele standens omdømme,
og at bestyrelsen i forvejen og uden held har været
i dialog med apotekeren.
• Får klageren medhold i, at apoteket ikke har levet op
til God Apotekerskik, kan nævnet påtale eller kritisere
adfærden. Ved særligt grove eller gentagne sager
kan nævnet vedtage en sanktion i form af bøde
på op til 250.000 kroner eller offentliggørelse med
navns nævnelse. Er der sket brud på lovgivningen,
kan nævnet indberette apotekeren til Lægemiddelstyrelsen
og/eller politiet.
• Med Apotekernævnet nedlægges Den Kollegiale Ret,
der hidtil har håndteret tvister mellem to medlemmer
eller mellem et medlem og foreningen. De to
typer »kollegialsager«, medlemssager og voldgiftssager,
overgår til det nye nævn.
• Nævnet nedsættes med en landsdommer som formand,
to apotekere med suppleanter samt to forbrugerrepræsentanter
udpeget af myndighederne
eller af patientorganisationer. Der skal dog ikke
være forbrugerrepræsentanter i kollegialsagerne.
God Apotekerskik og et kundeklagenævn var
også på dagordenen på sidste års generalforsamling
– sammen med forslaget om et fælles
etisk nævn med industri og læger. Forslaget
fik flertal, men manglede blot fire stemmer for
at få det kvalificerede flertal, som er nødvendigt
for at ændre foreningens love. Signalet fra
medlemmerne var, at de ønskede indflydelse
på de konkrete formuleringer i det etiske adfærdskodeks.
Så mens leverandøretikken i
form af det fælles etiske nævn blev vedtaget
på en ekstraordinær generalforsamling, indledte
bestyrelsen en grundig medlemsdebat
om kundeetikken. Det har nu ført frem til de
to forslag, der blev præsenteret på dette års generalforsamling.

Apotekernes
Af Anders Høj Eggers. Foto Jakob Boserup.
»Danmark har Europas billigste kopimedicin. Selv
når den dyrere originalmedicin tages med, er de danske
medicinpriser i gennemsnit 7 procent lavere end
i de andre velstående EU-lande. Priserne på apotekernes
lægemidler er faldet med 12 procent fra 2003
til 2007. Til sammenligning er priserne på fødevarer
steget med cirka 8 procent fra januar 2007 til marts
2008. I samme periode er priserne generelt steget med
næsten 5 procent«.
Det er bare et lille udsnit af de informationer, man
kan få i Apotekerforeningens årsberetning 2007-2008.
I år har den form af årbogen Lægemidler i Danmark
2008 og giver et overblik over lægemiddelforbrug og
apoteksdrift i Danmark. »Den er tænkt som et opslagsværk,
der viser udviklingen i forbrug og priser
for lægemidler i Danmark i forhold til andre lande
og giver et overblik over regler og sammenhænge på
lægemiddelområdet. Samtidig fortæller den om apotekernes
indsats for at bidrage til en sikker og effektiv
distribution af lægemidler og øge folkesundheden
gennem sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
ydelser«, fortæller Per Nielsen, analysechef i
Danmarks Apotekerforening.
»Vi har lavet årbogen for at samle al relevant viden
om lægemidler på et sted til brug for politikere,
Å R S B E R E T N I N G
nye årbog er på gaden
Årbogen hedder Lægemidler i Danmark
2008, og den viser udviklingen i forbrug og
priser for lægemidler i Danmark i forhold til
andre lande. Samtidig giver den et overblik
over regler og sammenhænge på lægemid-
delområdet.
embedsmænd, journalister og andre med interesse
for lægemiddelområdet. Vi vil vise, at apotekerne er
eksperter på lægemidler, både når det gælder viden
og faglig rådgivning og effektiv distribution til lave
priser til gavn for kunderne. Årbogen udsendes til en
bred målgruppe på både lokalt, regionalt og nationalt
niveau, herunder alle borgmestre, kommunaldirektører
og socialudvalgsformænd i de nye kommuner«,
siger Per Nielsen.
Apoteket kan også bruge årbogen som grundlag for
en snak med kommunen, der har fået ansvar for den
borgerrettede forebyggelsesindsats, eller andre samarbejdspartnere
i sundhedsvæsenet, om hvordan apoteket
kan hjælpe. Det kan blandt andet være med
sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende arbejde
i lokalområdet.
Årbogen er fyldt med en række centrale fakta om
lægemidler og apoteker, der kan virke overraskende
på mange både i og uden for sundhedssektoren.
Vidste du at
• Apotekernes avance er på niveau med supermarkedernes
og discountforretningernes
– selv om alle kunder på apoteket betjenes af
personale med en videregående lægemiddeluddannelse.
• Apotekerne tjener kun 14 kroner og 71 øre på
en pakke receptmedicin – uanset om den koster
25 kroner eller 1.000 kroner.
• Danskerne har i gennemsnit kun 3,8 kilometer
til nærmeste apotek – tre ud af fire kan endda
hente deres medicin mindre end 2 kilometer
fra hjemmet.
farmaci 06 – 2008
19

farmaci 06 – 2008
20
B O R G E R U N D E R S Ø G E L S E
Danskerne er meget
tilfredse med apotekerne
Generelt er tilfredsheden med apotekerne i
Danmark stor, og borgerne har tillid til den
rådgivning og vejledning, de får på apote-
ket. Men samtidig er der plads til forbedrin-
ger på en række områder, viser ny undersø-
gelse.
Af Lasse Borgwardt Schmidt. Foto Carsten Villadsen.
Borgerne er generelt meget tilfredse med den indsats,
de danske apoteker gør. Især er der stor tilfredshed
med sikkerheden og vejledningen omkring udlevering
af receptpligtig medicin samt den faglige rådgivning,
de møder hos apotekspersonalet. Og netop en
god rådgivning fra et fagligt dygtigt personale er samtidig
noget, som borgerne vægter højt og forventer at
møde, når de henter deres medicin på apoteket. Op
mod ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse
med apotekernes indsats. Det viser resultaterne
af en ny og omfattende undersøgelse af »Borgernes
holdninger, ønsker og forventninger til apotekervæsenet«.
Og resultatet glæder Niels Kristensen, formand
for Danmarks Apotekerforening.
»Det er et rigtig flot resultat – både i forhold til andre
brancher og sammenholdt med borgernes tilfredshed
med andre dele af sundhedssektoren. Det kan vi alle
være meget stolte af«, siger Niels Kristensen.
Rene og pæne butikker er vigtigst
Undersøgelsen er foretaget af Jysk Analyse på baggrund
af fokusgrupper og telefoninterview med 1.500
danskere, og altså ikke alene kunder på apoteket. Undersøgelsen
afdækker, hvilke aspekter af apotekets

indsats der er vigtigst for borgerne, og hvor tilfredse
de er med apotekerne i forhold hertil.
Ni ud af ti borgere er tilfredse eller meget tilfredse
med den rådgivning, personalet giver på apoteket.
Målt på, hvad borgerne finder vigtigst på apoteket,
kommer netop rådgivning ved køb af receptmedicin
ind på en 2. plads – efter betydningen af en ren og
pæn butik. For borgerne er den tredje vigtigste faktor,
når de handler på apoteker, at de bliver betjent af
faguddannet personale. 3 ud af 4 borgere mener,
at det har afgørende eller stor betydning.
Niels Kristensen er naturligvis glad for, at
borgerne generelt er meget tilfredse med
den service, faglighed og patientsikkerhed
de møder på apoteket.
B O R G E R U N D E R S Ø G E L S E
Men han understreger, at undersøgelsen også peger på
en række områder, hvor apoteket kan blive bedre til at
imødekomme borgernes behov, og hvor der dermed er
plads til forbedringer. Det er på områder som ventetid,
diskretion, priser og åbningstider.
Ventetiden er et problem
For eksempel giver 25 procent af borgerne, når de
bliver ringet op og adspurgt i hjemmet, udtryk for,
at de vurderer ventetiden på apoteket som et problem.
Samtidig tilkendegiver de, at det er vigtigt for
dem, at ventetiden er kort. Umiddelbart er det en stor
udfordring for apotekerne, men det sættes imidlertid
lidt i perspektiv af en anden undersøgelse blandt
over 10.000 kunder, der netop havde været på apotek.
Blandt disse fandt kun 8 procent ventetiden for
lang, og kun 3,5 procent af alle kunderne angav, at de
havde ventet mere end 10 minutter.
Noget tyder derfor på, at kunderne opfatter ventetiden
som et meget mindre problem, når de netop lige
har været på apoteket og oplevet den faktiske ventetid
og den faglige rådgivning. Men det ændrer ikke
ved, at apoteket har en opgave med at imødekomme
borgernes forventninger til ventetid. Hertil kommer,
at 23 procent af borgerne oplever apotekets håndtering
af diskretion som et problem, når de handler på
apoteket.
»Resultaterne af undersøgelsen skal bruges fremadrettet.
På områder som ventetid og diskretion må vi
apotekere gøre en indsats. Der er et forbedringspotentiale,
det skal vi tage alvorligt, og det er netop baggrunden
for, at vi blandt andet har gjort ventetid og
diskretion til særlige strategiske indsatsområder. De
skal fremover sikre, at borgerne får en bedre oplevelse
af at komme på apotekerne«, siger Niels Kristensen
om borgerundersøgelsen.
Samtidig med at der er områder, som kan gøres bedre,
så viser undersøgelsen, at borgernes tillid til apotekerne
er helt i top. 97 procent af danskerne har tillid
til, at de får den rigtige medicin på apoteket, og 86
procent har tillid til, at de bliver tilbudt den billigste
receptpligtige medicin. Det ligger meget godt i tråd
med, at Danmark har Europas billigste kopimedicin,
og at medicin i gennemsnit er syv procent billigere i
Danmark end i de øvrige EU-lande vi normalt sammenligner
os med.
farmaci 06 – 2008
21

farmaci 06 – 2008
22
B O R G E R U N D E R S Ø G E L S E
Tilliden er helt i top
Men selv om prisniveauet generelt er lavt på de danske
apoteker, oplever apotekerne ofte, at borgerne er
utilfredse med priserne på medicin. Det skal formentlig
ses i sammenhæng med, at kun de færreste helt
forstår, hvordan medicinpriserne fastsættes.
»Det ser vi eksempler på hver dag ude på apotekerne,
og vi bruger rigtig meget tid på at forklare reglerne.
Der er ingen tvivl om, at pris- og tilskudssystemet
er indviklet. Det understreger endnu en gang behovet
for, at en forenkling af tilskudsreglerne kommer på
den politiske dagsorden«, siger Niels Kristensen. »Der
er således brug for en dialog med ministeriet om,
hvordan vi i fællesskab kan etablere et system, som
borgerne kan gennemskue og forstå«.
Borgernes frustrationer over de mange skift i priserne
på samme type medicin afspejler sig i undersøgelsen
ved, at 30 procent udtrykker generel utilfredshed
med priserne på receptpligtig medicin, mens 42 procent
er tilfredse eller meget tilfredse. På håndkøbsmedicin
er cirka 20 procent utilfredse med priserne
på såvel apoteket som andre steder. Men på trods af
utilfredsheden med priserne har syv ud af ti tillid til,
at de faktisk får tilbudt den billigste medicin på apoteket.
Inden borgerne kan komme ind på et apotek, skal
de finde frem til et. Og her er danskerne godt hjulpet,
idet de i gennemsnit har 3,8 kilometer til nærmeste
apotek, og tre ud af fire kan endda hente deres medicin
mindre end 2 kilometer fra hjemmet. Og den
nærhed er hele 89 procent af borgerne tilfredse med,
viser undersøgelsen.
FAKTA
De seks vigtigste områder for borgerne, når de
handler på apoteket:
1. At butikken er ren og pæn
2. At personalet rådgiver og vejleder om medicinen
ved køb af receptpligtig medicin
3. At man bliver betjent af faguddannet personale
ved køb af receptpligtig medicin
4. At åbningstiderne på apotekerne følger andre
butikkers åbningstider
5. At der er et sted i nærheden af hjem eller arbejde,
hvor man kan købe medicin
6. At der er kort ventetid ved køb af receptpligtig
medicin.
Samtidig er borgerne mest tilfredse med følgende
områder:
• Rene og pæne lokaler 94 %
• Nærhed til apoteket 89 %
• Rådgivning og vejledning 87 %.
De områder borgerne er mindst tilfredse med er
følgende:
• Ventetid (25 %)
• Diskretion (24 %)
• Priser på håndkøbsmedicin (21 %).

farmaci 06 – 2008
24
S U N D H E D S Y D E L S E R
Sund fornuft
i supplerende betaling
Apotekerne kan få supplerende betaling i
perioden 1. marts 2008 til 28. februar 2010
for at udføre fire forskellige sundhedsydel-
ser. Aftalen med det tidligere Indenrigs-
og Sundhedsministerium blev stablet på
benene for at øge apotekernes incitament
til at udføre de omfattende sundhedsydel-
ser. De er med til at gøre apotekerne til en
seriøs samarbejdspartner over for de nye
kommuner og til at skabe sammenhæng i
forebyggelse og behandling. Det er et af de
otte indsatsområder i apotekernes fælles
strategi.
Plejehjemmet Krogstenshave,
Hvidovre.
Af Anders Høj Eggers. Foto Merete Warming Heldt.
Det kan gå grueligt galt på plejehjemmet, i hjemmeplejen
eller i plejeboligen, hvis gamle Fru Jensen med
mavesår ved en fejl får Hr. Hansens antiinflammatoriske
medicin, når hun i virkeligheden skulle have haft
mavesårsmedicin. Fru Jensen kunne få blødende mavesår
og have risiko for at dø. I et projekt i Lyngby-
Taarbæk Kommune, hvor apotekerne gennemgik beboernes
medicin på ni plejehjem i kommunen, blev
der fundet hele 52 betydelige problemer med over- eller
underdosering af sovemedicin, antidepressionsmedicin,
mavesårsmedicin og blodfortyndende medicin.
For at imødegå medicineringsproblemer på plejehjem
har apotekerne mulighed for at tilbyde de tre sundhedsydelser
»Kvalitetssikring af medicinhåndtering på
plejehjem og i hjemmeplejen«, »Medicingennemgang
på plejehjem og i hjemmeplejen« og »Undervisning af
plejepersonale«. Sundhedsydelserne er ikke kun gode
for folkesundheden og patientsikkerheden. Udførelsen

af dem bliver også midlertidig belønnet med en supplerende
betaling til apoteket i en periode fra 1. marts
i år til slutningen af februar 2010.
Betaler sig i længden
Et af de apoteker, der kan se frem til at få supplerende
betaling for at have udført sundhedsydelser på et plejehjem,
er Tårnby Apotek. Sammen med kollegaen
Anneline Søndergaard stod farmaceut Naime Taskiran
for at udføre medicingennemgange på Plejehjemmet
Irlandsvej i februar og marts. Plejehjemmets ledelse
havde taget kontakt til apoteket, fordi de havde hørt
om et plejehjem i Lyngby, der havde fået lavet medicingennemgange.
»De ville gerne have lavet medicingennemgange
på Plejehjemmet Irlandsvej, og det
sagde vi ja til. Det har også været et spændende projekt«,
fortæller Naime Taskiran.
Efter at have fået samtykke fra 25 plejehjemsbeboere
gik hun og kollegaen deres medicineringer igennem
i detaljer. Beboerne blev udspurgt om symptomer,
der kunne skyldes bivirkninger. Desuden skrev
farmaceuterne ned, hvornår patienterne fik medicin,
og vurderede, om de blev under- eller overdoseret eller
medicineret korrekt. Samtidig lavede de en skematisk
oversigt med indikationer og bivirkninger, og
lige nu ligger bolden hos plejehjemsbeboernes praktiserende
læger. »De har ordinationsretten, så vi håber,
de er enige i vores forslag«, siger Naime Taskiran.
Det er endnu ikke afgjort, men medicingennemgangene
har allerede skabt glæde, fortæller Inger Sølling,
souschef på Plejehjemmet Irlandsvej. »Vi synes,
det er et rigtigt godt stykke arbejde, farmaceuterne
har lavet. Jeg kan godt anbefale sådanne medicingennemgange
til andre plejehjem. Ideelt set skulle det
være et standardtilbud til nye beboere, der får mere
end 5 forskellige præparater. Nogle af vores beboere
får jo 10-15-20 præparater, og vi kender godt vores
begrænsninger i den travle hverdag«, siger Inger Sølling.
Hun lægger også stor vægt på farmaceuternes
viden om ny medicin, der blandt andet gør, at de kan
foreslå andre præparater, der måske kun skal tages 1
gang daglig i stedet for 4 gange. »Jeg vil gerne have, at
vores beboere er velbehandlede, på den mindst mulige
dosis og med den nyeste og mest veldokumenterede
medicin. Derfor er det godt, at farmaceuterne
har tjekket det hele igennem«, siger Inger Sølling.
S U N D H E D S Y D E L S E R
På den politiske dagsorden
Der er heller ingen tvivl om, at sundhedsydelserne
har fanget sundhedsministerens interesse. I et interview,
som ministeren for kort tid siden havde med
Farmakonomen, henviste bladet til Farmakonomforeningens
forslag om, at alle plejehjem en gang om
året skal kunne få refunderet udgifterne til farmaceutisk
medicingennemgang, kvalitetssikring af medicinhåndteringen
og undervisning af personalet.
Plejehjemmene har nemlig ikke selv råd, siger de.
Jakob Axel Nielsens svar er, at »Det er kommunerne,
der driver plejehjemmene. Men det er nødvendigt,
at beboerne medicineres korrekt for ikke at belaste
regionerne, og jeg kan sagtens se en sammenhæng.
Apotekerne sælger ydelser og har en rolle som konsulenter,
og det er da en del af det at drive et plejehjem,
at der er den rette faglighed til korrekt medicinering
af borgerne. Ministeriet har pr. 1. marts truffet aftale
med Apotekerforeningen om supplerende betaling til
apoteker, der yder en række konkrete sundhedsydelser
omkring medicingennemgang på plejehjem og i
hjemmeplejen«.
Sundhedsydelser, ja tak
I Apotekerforeningen ser sundhedsfaglig chef Lotte
Fonnesbæk muligheden for supplerende betaling som
et godt supplement til apoteker, som ønsker at komme
i gang med ydelserne. »Korrekt medicinering er
et af de kritiske elementer i patientens behandling.
Derfor er det positivt, at der er sat så meget fokus på
apotekernes sundhedsydelser i form af medicingennemgang,
undervisning og rådgivning om lægemidler
og lægemiddelhåndtering på plejehjemmene. Vi
ved jo, at der er mange medicinbrugere på plejehjemmene,
og at der sker medicineringsfejl. Fra flere sider
peges der også på, at der er et stort behov for kompetenceudvikling
af personalet i relation til håndtering
af medicin«.
Note
Find mere information om ordningen på Medlemsnettet
under Fagligt: Sundhedsydelser: Supplerende
betaling for sundhedsydelser – medlemsinfo.
farmaci 06 – 2008
25

farmaci 06 – 2008
26
A P O T E K S L E D E L S E
Grib ind
med det samme
Uenigheder og konflikter blandt persona-
let kan nå at køre op i en spids, uden at
lederen opdager det, og det kan ende med
en form for psykologisk krig. Derfor er det
alfa og omega, at lederen er opmærksom
på alarmsignalerne og dermed kan gribe
ind i tide. Ellers kan de uenige parter nå at
kravle så højt op ad konflikttrappen, at de
ikke selv kan komme ned igen.
Af Anders Høj Eggers. Tegning Lars-Ole Nejstgaard
Det er svært at forebygge, men det er dog lettere,
end det er at helbrede. Disse ord gælder i mange af
livets forhold – ikke mindst for sygdomme – og de
gælder også for uoverensstemmelser og konflikter på
arbejdspladsen. Når det først er gået helt galt, kræver
de meget mere tid og flere kræfter at løse, end hvis
situationen var håndteret godt fra starten. Som leder
er det derfor meget vigtigt at holde øjne og ører åbne
for alarmsignaler og handle i forhold til dem, hvis
man vil bevare et sundt arbejdsmiljø, hvor konflikter
løses positivt.
Konfliktens natur
Hvis en konflikt kommer op på de øverste trin af
konflikttrappen, ændres den måde, parterne opfatter
hinanden på. De ender med at se den anden som en
form for fjende og tolker modpartens handlinger ud
fra en fast forestilling om, at der er noget ondskabsfuldt
bag. Denne proces kan gå hurtigt, eller den kan
opbygges gennem flere år, men som oftest tager det
Mange ledere vil gerne være bedre til at lede,
men teorierne og metoderne kan være flyvske.
I de kommende numre af Farmaci bringer vi
en serie med råd, værktøjer og metoder til at
forbedre ledelsen. Denne måneds emne er konflikthåndtering.
meget længere tid at normalisere forholdet igen, end
det tager at opbygge konflikten. Når først parterne ser
hinanden i et forvrænget skær, er det svært at ændre
på.
Fra uoverensstemmelse til konflikt
Et eksempel på en konflikts opståen på apoteket kan
være følgende: Karen arbejder i skranken, og hun arbejder
hårdt, for der er travlt. Nogle gange er der så
travlt, at hun synes, at de kollegaer, der ekspederer recepterne
ude bagved, godt kunne komme ud og hjælpe
til. Men de bliver bare ude bagved, selvom Karen
har bedt dem om at hjælpe. Hun har talt om det med

Ulla, der også arbejder i skranken. De er efterhånden
blevet enige om, at de andre bliver væk for at genere.
Det kan Alice og Bente overhovedet ikke genkende.
De står ude bagved, og de synes, at det er irriterende,
at dem fra skranken bliver ved med at gøre vrøvl over,
at de passer deres arbejde efter skemaet. De to grupper
bliver mere og mere fjendtlige over for hinanden,
og til sidst taler de ikke sammen.
Alarmsignaler
Her er det, at lederen skal være ekstra opmærksom,
siger Bjørn Klinke, konsulent i Danmarks Apotekerforening.
»En lille ting kan hurtigt vokse sig stor og blive
til fjendtlighed. Faresignalerne er for eksempel, at de
stridende parter begynder at tale i absolutte vendinger:
Du gør aldrig det og det, eller du gør altid det og
det. Man skal som leder også være ekstra opmærksom,
hvis medarbejderne billedligt talt begynder at
sætte mærkater på hinanden. Det kan være udsagn,
om, at den ene er doven, og den anden er utroværdig«,
siger Bjørn Klinke.
Tag tyren ved hornene
Det er vigtigt, at lederen handler hurtigt, hvis han
eller hun kan mærke, der er optræk til en konflikt
på arbejdspladsen, understreger konsulent Jens Elbo
Larsen fra Summit Consulting, som er
medansvarlig for ledelsesudviklings-
A P O T E K S L E D E L S E
programmet for apotekere. »Man skal stole på sin mavefornemmelse,
og hvis den siger, at der er noget galt,
så passer det tit. Nogle vil måske helst se, om ikke det
løser sig selv, men risikerer derved, at mindre uoverensstemmelser
udvikler sig til åben fjendtlighed. Derfor
er det en god idé at tale rent ud af posen og sige til
medarbejderne, at i den og den situation er der noget,
der ikke fungerer. Eksempelvis har jeg lagt mærke til,
at I ikke taler pænt til hinanden, og det forhindrer en
effektiv opgaveløsning. Lad os få snakket om, hvad
der forhindrer jeres ellers effektive opgaveløsning,
hvad er jeres bud på det, og hvad skal du/I/jeg gøre
for at ændre det. Det er helt centralt for lederen at få
medarbejderne til at tænke i medansvar og løsninger.
På den måde får man en konstruktiv konfliktkultur,
der giver en fremadrettet udvikling i stedet for at
dvæle ved uenigheden«, siger han.
Der skal simpelthen være plads til uenighed, for det
giver udvikling. Det vigtige er bare at håndtere det
positivt.
Gode råd
• Stol på din mavefornemmelse. Lad være med at
vente, hvis du fornemmer, noget er under opsejling.
• Adskil observationer (Jeg kan se, at I ikke får snakket
sammen / Jeg kan se, at I afbryder hinanden under
møder) fra vurderinger (Jeg kan se, I er uvenner).
• Vær opmærksom på de stille, skjulte konflikter. De
er forløbere for de mere åbenlyse konflikter.
Alarmsignaler
• gruppedannelser
• ond sarkasme
• bagtalelse
• »dem og os« sprogbrug
• taler i absolutte vendinger (hun er aldrig til at
stole på, nu har hun igen)
• personer undgår hinanden (også fysisk)
• manglende øjenkontakt
• nogen kommunikerer via tredjemand
• brok over detaljer og småting
• hyppige stiklerier.
I de kommende numre af Farmaci kan du læse,
hvordan man som leder håndterer forskellige
samtaler med medarbejderne – lige fra den
tjenstlige samtale/ordre, den vanskelige samtale,
MUS, den støttende samtale til den rene coachingsamtale.
farmaci 06 – 2008
27

Ulla, der også arbejder i skranken. De er efterhånden
blevet enige om, at de andre bliver væk for at genere.
Det kan Alice og Bente overhovedet ikke genkende.
De står ude bagved, og de synes, at det er irriterende,
at dem fra skranken bliver ved med at gøre vrøvl over,
at de passer deres arbejde efter skemaet. De to grupper
bliver mere og mere fjendtlige over for hinanden,
og til sidst taler de ikke sammen.
Alarmsignaler
Her er det, at lederen skal være ekstra opmærksom,
siger Bjørn Klinke, konsulent i Danmarks Apotekerforening.
»En lille ting kan hurtigt vokse sig stor og blive
til fjendtlighed. Faresignalerne er for eksempel, at de
stridende parter begynder at tale i absolutte vendinger:
Du gør aldrig det og det, eller du gør altid det og
det. Man skal som leder også være ekstra opmærksom,
hvis medarbejderne billedligt talt begynder at
sætte mærkater på hinanden. Det kan være udsagn,
om, at den ene er doven, og den anden er utroværdig«,
siger Bjørn Klinke.
Tag tyren ved hornene
Det er vigtigt, at lederen handler hurtigt, hvis han
eller hun kan mærke, der er optræk til en konflikt
på arbejdspladsen, understreger konsulent Jens Elbo
Larsen fra Summit Consulting, som er
medansvarlig for ledelsesudviklings-
A P O T E K S L E D E L S E
programmet for apotekere. »Man skal stole på sin mavefornemmelse,
og hvis den siger, at der er noget galt,
så passer det tit. Nogle vil måske helst se, om ikke det
løser sig selv, men risikerer derved, at mindre uoverensstemmelser
udvikler sig til åben fjendtlighed. Derfor
er det en god idé at tale rent ud af posen og sige til
medarbejderne, at i den og den situation er der noget,
der ikke fungerer. Eksempelvis har jeg lagt mærke til,
at I ikke taler pænt til hinanden, og det forhindrer en
effektiv opgaveløsning. Lad os få snakket om, hvad
der forhindrer jeres ellers effektive opgaveløsning,
hvad er jeres bud på det, og hvad skal du/I/jeg gøre
for at ændre det. Det er helt centralt for lederen at få
medarbejderne til at tænke i medansvar og løsninger.
På den måde får man en konstruktiv konfliktkultur,
der giver en fremadrettet udvikling i stedet for at
dvæle ved uenigheden«, siger han.
Der skal simpelthen være plads til uenighed, for det
giver udvikling. Det vigtige er bare at håndtere det
positivt.
Gode råd
• Stol på din mavefornemmelse. Lad være med at
vente, hvis du fornemmer, noget er under opsejling.
• Adskil observationer (Jeg kan se, at I ikke får snakket
sammen / Jeg kan se, at I afbryder hinanden under
møder) fra vurderinger (Jeg kan se, I er uvenner).
• Vær opmærksom på de stille, skjulte konflikter. De
er forløbere for de mere åbenlyse konflikter.
Alarmsignaler
• gruppedannelser
• ond sarkasme
• bagtalelse
• »dem og os« sprogbrug
• taler i absolutte vendinger (hun er aldrig til at
stole på, nu har hun igen)
• personer undgår hinanden (også fysisk)
• manglende øjenkontakt
• nogen kommunikerer via tredjemand
• brok over detaljer og småting
• hyppige stiklerier.
I de kommende numre af Farmaci kan du læse,
hvordan man som leder håndterer forskellige
samtaler med medarbejderne – lige fra den
tjenstlige samtale/ordre, den vanskelige samtale,
MUS, den støttende samtale til den rene coachingsamtale.
farmaci 06 – 2008
27

Driftskonsulent
-
Arbejdsområder:
-
-
-
-
-
Den ideelle kandidat:
-
-
Vi tilbyder:
-
-
-
GENOPSLAG
Ansøgning:
-
-
-
-
-
farmaci 06 – 2008
29

farmaci 06 – 2008
30
INSERAT
Et aktivt år for
Pensionskassen
Bestyrelsesformand, direktør Arne Kurdahl, Pharmadanmark,
kunne se tilbage på et meget aktivt 2007, da han aflagde beretning
på generalforsamlingen i Pensionskassen for Apotekere
og Farmaceuter i København den 30. april.
Øget demokratisering og flere valgmuligheder i pensionsordningen
var centralt placerede arbejdsopgaver i det forløbne år,
hvor der blandt andet blev udviklet fire nye pensionstilbud til
medlemmerne.
Blandt de nye produkter er en supplerende ratepension,
som er et meget stærkt alternativ til tilsvarende ordninger i
bankerne. Arne Kurdahl opfordrede derfor medlemmer med
tanker om frivillig ratepension til at benytte det nye tilbud og
henviste til, at Pensionskassen gennem årene har opnået en
væsentlig højere forrentning af pensionsmidlerne, end tilsvarende
ordninger i banker har formået.
Et resultat af den øgede demokratisering var først og fremmest
den for nyligt gennemførte urafstemning blandt medlemmerne
om valg af kandidater til bestyrelsen. Den betød
blandt andet, at bestyrelsen for første gang i forbindelse med
generalforsamlingen stod i den situation, at den selv kunne
vælge formanden. Tidligere blev formandsposten skiftevis obligatorisk
besat af repræsentanter udpeget af h.h.v. Danmarks
Apotekerforening og Pharmadanmark.
Bestyrelsen arbejdede også i 2007 med muligheden for at
optage nye medlemmer med de nye farmaceutlignende uddannelser
i Pensionskassen, såfremt de er ansat på apotek eller
i medicinalindustrien og er medlem af Pharmadanmark.
Denne mulighed arbejder bestyrelsen fortsat med at finde
den bedste afgrænsning af og vil derfor komme med et forslag
på den næste ordinære generalforsamling.
Investeringsstrategien bestod sin prøve
Arne Kurdahl kunne glæde sig over, at Pensionskassens solide
økonomi opbygget gennem tidligere år har betydet, at medlemmernes
opsparing ligesom i 2006 også i 2007 kunne tilskrives
en pæn kontorente på 6,5 %.
2007 var generelt et dårligt år for investorer, og kun meget få
undgik, at investeringerne blev negativt påvirket af den turbulente
globale kreditkrise. Alligevel lykkedes det Pensionskassen
at opnå et positivt investeringsafkast på 0,1 % før pensionsafkastskat.
”Bestyrelsen kan konstatere, at selvom Pensionskassen ligesom
de fleste andre er påvirket af den finansielle krise, så er
Apoteker Jesper Gulev Larsen blev
valgt som ny bestyrelsesformand
(Foto: Kaj Bonne)
påvirkningen afdæmpet som en følge af den valgte sammensætning
af vores investeringer. Dermed har vores investeringsstrategi
bestået sin prøve”, sagde Arne Kurdahl.
Pensionskassen kom ud med et regnskabsmæssigt tab på
21,5 mio. kr. Pensionshensættelserne steg med omkring 90
mio. kr., og der blev hensat ekstra 18 mio. kr. som følge af
en verserende sag med Finanstilsynet. Egenkapitalen og det
kollektive bonuspotentiale faldt tilsammen med 60 mio. kr. til
godt 125 mio. kr.
Uroen på de finansielle markeder er fortsat ind i det nye år
og har betydet, at Pensionskassen i de første tre måneder af
2008 har haft et urealiseret tab på aktier på 26 mio. kr.. Til
gengæld har der været en urealiseret gevinst på ca. 9 mio. kr.
på obligationer.
Under forudsætning af at uroen på finansmarkederne aftager
forventer bestyrelsen et afkastmæssigt bedre resultat i 2008
end i 2007.
Øvrige hovedtal for Pensionskassens 2007-regnskab fremgår
i forkortet form af oversigten.
Bestyrelsesformand, direktør
Arne Kurdahl kunne se tilbage på et
meget aktivt 2007 i Pensionskassen.
(Foto: Kaj Bonne)
Ny bestyrelse
Nye ansigter i bestyrelsen er cand. pharm. Rikke Løvig
Simonsen og cand. pharm. Steffen Bager.
De erstatter cand. pharm. Kirsten Bødker Nielsen og apoteker
Helge Tovborg-Jensen.
Rikke Løvig Simonsen er valgt ved urafstemning for en 3årig
periode, og Steffen Bager er udpeget til bestyrelsen af
Pharmadanmark.

Den samlede bestyrelse ser herefter således ud:
Apoteker Jesper Gulev Larsen, Steno Apotek, 1 år (formand),
apoteker Ole Stjärnqvist, Vordingborg Apotek, 2 år, cand.
pharm. Rikke Løvig Simonsen, København Sønderbro Apotek,
3 år, direktør Arne Kurdahl, Pharmadanmark (næstformand),
cand. pharm. Steffen Bager, Pharmadanmark, apoteker
Per Wijngaard, Næstved Svane Apotek og apoteker Henrik
Lintner, Hjørring Svane Apotek. Suppleant: Cand. pharm.
Jacob Grønne, Charlottenlund Apotek.
Valgt som revisor blev KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
PENSIONSKASSEN FOR APOTEKERE OG FARMACEUTER
PENSIONSKASSENS ÅRSRESULTAT OG BALANCE
Denne regnskabsopstilling indeholder Pensionskassens koncernresultat
og -balance i forkortet form.
Medlemmer kan rekvirere den fuldstændige årsrapport ved henvendelse
til Pensionskassen eller hente den på Pensionskassens hjemmeside:
www.farmaceutpension.dk
RESULTATOPGØRELSE FOR TIDEN 1.1. - 31.12.
I 1.000. kr. 2007 2006
Medlemsbidrag 49.550 47.528
Investeringsafkast før
Pensionsafkastskat 534 42.111
Udbetalte ydelser (pensionsydelser) -18.251 -17.192
Pensionsafkastskat 304 -5.702
Pensionsmæssige omkostninger -1.922 -1.547
Ændring i pensionshensættelserne -90.150 -64.640
Ændring i kollektiv bonuspotentiale 38.459 6.326
Årets resultat -21.476 6.884
BALANCEN PR. 31. DECEMBER
AKTIVER
Ejendomme og ejendomsselskaber 4.899 6.441
Kapitalandele 7.032 7.831
Investeringsforeninger 760.572 747.529
Øvrige aktiver 28.229 8.854
AKTIVER i alt 800.732 770.655
PASSIVER
Egenkapital 73.574 95.050
Medlemmernes opsparing
(Pensionshensættelserne) 674.353 584.203
Kollektiv bonuspotentiale 51.705 90.164
Øvrige passiver 1.100 1.238
PASSIVER i alt 800.732 770.655
R U B R I K S T O F
Gensyn G
Personlige P
oplevelser
Knud Overø. Forlaget Holkenfeldt 3, april 2008. ISBN
87-91660-56-4. 119 sider format ca. A5, få ill.
Pris 125 kr.
Anmeldt af lic. pharm. Hans Johansen
Knud Overøs gensyn med sine personlige oplevelser
er blevet til 10 kapitler opstået under rekreerende og
reflekterende vandreture. Som han selv skriver om
baggrunden: »En sammenhængende fremstilling af
min tilværelse er definitivt opgivet. Men netop – og
især – under vandreturene får man disse »lynglimt«
ned over erindringernes grovbunke. Og pludselig står
en interessant oplevelse – et spændende møde – en
opgave, man gav sig i kast med – lyslevende i erindringen
og presser på for at blive skrevet ned. Det er dette,
der er baggrunden for denne bog. Jeg måtte simpelthen
skrive mig ud af disse »lynglimt«.
Han fremhæver i forordet, at han for mange år siden
besluttede ikke at skrive sine erindringer, idet han
under sine mange bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv
også har mødt personer, som kun kan beskrives
med negative superlativer, og skal erindringerne skrives,
så skal alt med!
Ærgerligt, for Overø har været med i bestyrelserne
(ofte som formand) for blandt andet Ferrosan, DDS,
Rambøll Hannemann, Privatbanken og ISS og har
været formand for Industrialiseringsfonden f. Udviklingslandene
og Eksportkreditrådet. Han kunne derfor
have bidraget til dansk industris historie over mere
end 30 år.
Der er gode beskrivelser af præstegårdshjemmet på
Orø (heraf navnet Overø). Han beretter om forholdene
som farmacistuderende under besættelsen, hvor
undervisningen modsat på universitetet fortsatte frem
til 1944 og derefter blev til en slags brevskole styret af
en hård kerne med Knud Overø, Lars Bagger Hansen
og Morten Lange.
Overø beskriver videre underholdende lugten i
bageriet ved bestyrelsesmøderne, hvor de medarbejdervalgte
repræsentanter (lovbefalet fra 1979) havde
svært ved at fange de øvrige bestyrelsesmedlemmers
»klansprog«, som han kalder det.
Kapitlet »Den nye ældregeneration og de unge
– muligheder og risici« rummer mange faktuelle op-
farmaci 06 – 2008
31

SÆNK DIT
KOLESTEROL
OG DIT
BLODSUKKER
Guarmin er godkendt af Lægemiddelstyrelsen som naturlægemiddel
til sænkning af kolesterol og blodsukker. Gurmin holder på både sukker og
kolesterol, så der ikke optages så meget i kroppen.
Guarmin indtages dagligt enten som granulat rørt op i væske eller kapsler.
Guarmin fås på apoteket.
Guarmin ®
Naturlægemiddel. MTnr. 6135693 (kapsler), MTnr. 6135593 (granulat). Dosering granulat: Blodsukkersænkende: Voksne og børn over 15 år:
1 måleske (5 g granulat) højst 3 gange dagligt. Kolesterolsænkende: Voksne: 1 måleske (5 g granulat) 3 gange dagligt. Dosering kapsler:
Blodsukkersænkende: Voksne og børn over 15 år: Højst 10 kapsler 3 x dagligt. Kolesterolsænkende: Voksne: 10 kapsler 3 x dagligt. Kontraindikationer:
Personer, der har problemer med at synke. Tilstande med blokering af mave-tarmkanalen, f.eks. pga. en svulst eller betændelse. Overfølsomhed over for
guar galactomannan eller et af de øvrige indholdsstoffer. Forsigtighedsregler: Hvis du har sukkersyge, skal du være opmærksom på, at Guarmin kan
ændre blodglukose og dit behov for anden medicin mod sukkersyge. Du skal drikke rigelig væske, samtidig med at du tager Guarmin.
Pakninger og priser: 400 g granulat 245,- kr.; 250 g granulat 175,- kr.; 150 kapsler 145,- kr. Læs iøvrigt indlægssedlen grundigt.
Kundeservice: 4649 8676

lysninger og kan være nyttig for den, som vil vide noget
om den aldersmæssige forskydning i befolkningen
og de deraf følgende konsekvenser for arbejdsstyrken
og den sociale sektor. Men siderne er for mig »spildte
Guds ord på Ballelars«, og de kunne have været bedre
brugt på farmacihistorie/Ferrosanhistorier ud over
dem, man kan læse i jubilæumsskrifter. Men kapitlet
er kun et ud af ti!
Mere givende er kapitlet »Fremtidens arbejdsplads«.
Det anbefales til nuværende og kommende arbejdsgivere,
som ønsker at tiltrække og fastholde kvalificeret
arbejdskraft.
Som en afsluttende appetitvækker citeres bogens sidste
ord. Ferrosan havde i 1946 udviklet PAS som et effektivt
tuberkulosemiddel, og Finland var hårdt ramt
af denne sygdom. Der var derfor møder i Finland om
bekæmpelsen, og under et sådant møde måtte danskerne
spørge til den finske feltmarskal Mannerheims
møde med Hitler i 1942. Svaret var først: »Inte finns
det mycket att berätte«. Hårdt presset for mere svarede
finnen: »Ja, nog såg man vem som var korporalen!«.
Knud Overøs bog er hyggelig læsning, og han får fra
tid til anden smilet frem hos læseren. Hans pen er letløbende,
så teksten er klar og lettilgængelig.
God læselyst!
Rettelse
Farmaci bragte i nr. 5-2008 artiklen »Frie priser
gav mere medicin i dyr«. Af faktaboksen side 24
fremgik det, at VetPharm er familieejet. Dette er
ikke korrekt. Selskabet er alene ejet af tidligere
apoteker på Løgstør Apotek Gravers Graversen.
Farmaci beklager fejlen.
BASECARE PÅ APOTEKET "Basecare smelter på tungen"
Har De fået de nye Squash
tabletter, der smelter på tungen?
Squash tabletter?..... øh, De
mener vel Flash tabletter?
Ja netop – Flash.
Er det prisen der
står i denne Splash?
Basecare er den del af Nycomeds receptpligtige sortiment,
der bl.a. kendetegnes ved et bredt udvalg i substituerbare produkter.
Ja – Flash tabletter fra
Basecare har en konkurrencedygtig
lav pris.
R U B R I K S T O F
Forbud mod tre euforiserende stoffer
I forlængelse af sagen om hostemidlet Dexofan, der
for nylig ændrede status fra håndkøbslægemiddel til
receptpligtig, har Sundhedsministeriet nu besluttet at
det virksomme stof dextromethorphan skal forbydes.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at brug af stoffet som rusmiddel
indebærer en væsentlig sundhedsmæssig risiko
i form af alvorlig forgiftning. Sundhedsstyrelsen
har herudover konkluderet, at de nye LSD-beslægtede
stoffer, 4-AcO-DIPT (diisopropyltryptamine) og 4-HO-
DIPT, kan indebære en alvorlig sundhedsrisiko i form
af akut psykose, alvorlige ulykker og vold. Deres udbredelse
i Danmark er dog endnu meget begrænset, vurderer
styrelsen.
Forbuddet mod de tre euforiserende stoffer trådte i
kraft den 25. maj 2008. lbs
Mindelegat
Af Apoteker Victor C.A. Løffler og Hustru Helga Torp-
Løfflers og Apoteker Svend Nielsen og ægtefælle Fuldmægtig
Ulla Leegaard Nielsens Mindefond foretages
nu uddeling.
Der uddeles til trængende enker og døtre efter apotekere,
og der foretages beslutning om uddeling af nogle
portioner i august 2008.
Ansøgning skal tilsendes Danmarks Apotekerforening,
regnskabskontoret, Bredgade 54, Postboks 2181,
1017 København K.
Ansøgningsskema kan rekvireres i Danmarks Apotekerforening
på tlf. 33 76 76 94 eller på e-mail: thn@
apotekerforeningen.dk. Ansøgningsskemaet skal i udfyldt
stand være foreningen i hænde senest den 7. juli
2008.
Så er det
vel Cash?
farmaci 06 – 2008
33

farmaci 06 – 2008
34
R U B R I K S T O F
Har konserveringsmidler nogensinde afhjulpet allergi?
Nej vel? Så vælg Zaditen ® øjendråber UDEN konserveringsmiddel.
Lang tids brug af øjendråber med konserveringsmidler kan skade
cellerne på hornhinden.
Hvorfor irritere øjet med konserveringsmiddel, når der allerede er en
allergisk reaktion?
Zaditen ® øjendråber kan bruges af børn fra tre år.
Novartis Healthcare A/S · Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, tlf. 39 16 84 00, www.novartis.dk
Forkortet produktinformation for Zaditen 0,25 mg/ml øjendråber i flerdosisbeholder og øjendråber i enkeltdosisbeholder (ketotifen). Indikation: Symptomatisk behandling af sæsonbetinget allergisk konjunktivit.
Dosering: Voksne, ældre og børn fra 3 år: En dråbe i øjet 2 gange daglig. Indholdet er sterilt, indtil beholderen er brudt. For at undgå kontaminering skal man undlade at berøre beholderens spids. Overdosering: Der er ingen
meddelelser om tilfælde af overdosering. Peroral indtagelse af indholdet i en 5 ml flaske svarer til 1,25 mg ketotifen, hvilket er 60 % af den rekommanderede perorale dosis for et 3-årigt barn. Der er ikke set alvorlige symptomer
efter peroral indtagelse af op til 20 mg ketotifen. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger: Ved den anbefalede dosering er følgende reaktioner
blevet observeret: Almindelige: Svie, øjensmerter, punktformige epiteldefekter på hornhinden. Usædvanlige: Sløret syn efter inddrypning, tørre øjne, påvirkning af øjenlåget, konjunktivitis, lysfølsomhed, subkonjunktival
blødning, hovedpine, døsighed, hududslæt, eksem, nældefeber, tør mund, allergisk reaktion. Interaktioner: Hvis Zaditen øjendråber anvendes samtidigt med andre lægemidler til øjet, bør der gå mindst 5 min. mellem behandlingerne.
Peroral indgift af ketotifen kan forstærke effekten af CNS- depressive stoffer, antihistaminer og alkohol. Skønt dette ikke er set ved brug af Zaditen øjendråber, kan muligheden for en sådan effekt ikke udelukkes.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Zaditen øjendråber i flerdosisbeholder indeholder benzalkoniumchlorid, som kan aflejres i bløde kontaktlinser. Man bør derfor ikke anvende Zaditen øjendråber,
mens man bærer kontaktlinser. Linserne bør tages ud og tidligst isættes igen 15 minutter efter drypning af øjnene. Alle øjendråber, som er konserverede med benzalkoniumchlorid, kan misfarve bløde kontaktlinser. Virkninger
på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Patienter som oplever sløret syn eller døsighed bør ikke køre bil eller betjene maskiner. Graviditet og amning: Der bør udvises forsigtighed ved brug hos gravide.
Zaditen kan anvendes ved amning. Pakninger og priser ekskl. recepturgebyr pr. januar 2008: Vnr. 000548, 5 ml: kr. 117,35. Vnr. 000565, 20 x 0,4 ml kr. 129,80. Vnr. 000573, 60 x 0,4 ml kr. 374,15. Udleveringsgruppe: HA.
Tilskud: Tilskudsberettiget såfremt lægen har anført tilskud på recepten. For yderligere information kan hele produktresuméet rekvireres hos Novartis Healthcare A/S. SPC dato: 29.11.2005 & 26.07.2006.
Novartis tager sit sociale ansvar alvorligt. I 2006 gennemførte Novartis patientprogrammer i 3. verdenslande til en værdi af 4 mia. kr. Læs mere på www.novartis.com

Ros til plejehjem
for bedre medicinhåndtering
Der er stadig massive problemer med medicinhåndteringen
på de danske plejehjem – men det er blevet
bedre. Det viser den årlige rapport over plejehjemstilsyn
fra Sundhedsstyrelsen på baggrund af 1.073 indberetninger
fra de regionale embedslæger i 2007.
Medicinhåndteringen er blevet bedre på plejehjemmene,
da fælles medicindepoter er afskaffet, og mærkning
af medicinbeholdere er blevet forbedret. Rapporten
peger dog på, at plejehjemmene fortsat skal have
fokus på medicinhåndtering, blandt andet på den sygeplejefaglige
dokumentation og patientrettigheder i
forbindelse med samtykke. På 35 plejehjem blev der
fundet alvorlige fejl og mangler, det er 10 færre plejehjem
end i 2006. På 1 plejehjem blev der fundet meget
kritisable forhold mod 5 plejehjem i 2006. De alvorlige
fejl og mangler blev fundet inden for områder som
instrukser og sygeplejefaglige optegnelser. Dokumentationen
var ikke tilfredsstillende i 82 procent af stikprøverne,
og i nogle tilfælde var den så mangelfuld, at
det var vanskeligt at vurdere kvaliteten af den givne
behandling og pleje.
Tilsynet på plejehjemmene gennemføres af de regionale
embedslægeinstitutioner. Formålet er at forbedre
den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre.
ini
Kopimedicin billigst i Danmark
Danmark havde i 2007 Skandinaviens laveste priser
på kopimedicin. De svenske priser var 17 procent
højere, mens priserne i Norge var 7 procent højere,
viser en analyse fra Danmarks Apotekerforening.
Danskerne sparer 230 millioner kroner ved at købe generisk
medicin i Danmark frem for Sverige, mens de
sparer 100 millioner kroner ved medicinkøbet i Danmark
frem for Norge. Svenske priser på generisk medicin
er nemlig 17 procent højere end i Danmark, mens
norske priser på kopimedicin er 7 procent højere end
de danske. Det viser en ny analyse af prisniveauet for
39 typer generika i de tre nordiske lande, som Danmarks
Apotekerforening har lavet.
Danmark har også i europæisk sammenhæng den
billigste kopimedicin. Det viser en analyse fra Leuven
Universitetet i Belgien. Her er der sammenlignet priser
på 15 typer generika i Belgien, Danmark, Finland,
Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Sverige, England
og Indien i 2005. Analysen viser blandt andet, at Danmark
er billigst – også billigere end Indien – på 7 typer
kopimedicin. For 4 typer kopimedicin er Indien billigere
end Danmark, men den danske pris ligger under
priserne i de andre europæiske lande. Samlet set var
det danske forbrug billigst at købe i Danmark. ini
R U B R I K S T O F
Rygestoppille
undersøges for bivirkninger
Rygestopmidlet Champix har sat rekord i antal bivirkninger
ved et enkelt lægemiddel.
I første kvartal af 2007 fik de amerikanske sundhedsmyndigheder
988 indberetninger om alvorlige bivirkninger
ved brug af Champix mod normalt 5 i kvartalet,
skriver Ekstra Bladet.
Det er den amerikanske nonprofit-organisation, Institute
for Safe Medication Practice, der i en rapport
har opgjort de indberettede bivirkninger, som selvmordstanker
og hjerteproblemer fra patienter, der har
taget rygestoppillen. Den danske lægemiddelstyrelse
har til sammenligning modtaget 50-100 indberetninger,
heriblandt at Champix skulle være medvirkende
årsag til, at en ung mand fik en blodprop i hjertet.
17.000 danskere brugte sidste år rygepillen, og Lægemiddelstyrelsen
opfordrer patienter, der oplever alvorlige
bivirkninger til at stoppe behandlingen med
Champix og søge læge. Producenten Pfizer stiller dog
spørgsmålstegn ved rapporten fra det amerikanske institut
og understreger, at de fleste involverede patienter
brugte andre lægemidler samtidig med Champix.
Flere af de rapporterede bivirkninger såsom hovedpine,
angst og kvalme kan også være relateret til selve
rygestoppet, siger Pfizer. ini
Rygestop smitter
Hvis du stopper med at ryge, gør du ikke kun din egen
sundhed en tjeneste. Det er nemlig videnskabeligt
bevist, at andre vil følge trop med et rygestop, skriver
jp.dk. 32 års data-indsamling fra mere end 12.000
mennesker viser, at rygning er en »social virus«. Holder
en ryger op, vil andre i netværket gøre det samme.
Denne virkning er mest iøjnefaldende, hvis personer,
som stopper med at ryge, har en højere uddannelse. Så
hvis du ser, at en veluddannet person i din omgangskreds
stopper med at ryge, er du også selv mest motiveret
for at gøre det samme, hvis du har mange skoleår
bag dig. Studiet af de mange tusinde menneskers sociale
forhold er publiceret i tidsskriftet New England
Journal of Medicine ifølge forskning.no. ahe
farmaci 06 – 2008
35

MOVICOL ®
Osmotisk virkende afføringsregulerende
middel indeholdende
macrogol 3350, natriumbikarbonat,
natriumklorid og kaliumklorid.
Indikation: Behandling af kronisk
obstipation. Opløsning af indeklemt
fæces (faecal impaction) defineret
som refraktær forstoppelse med
ophobning af fæces i rectum og/eller
colon verificeret ved lægeundersøgelse
af abdomen og rectum. Dosering:
Kronisk obstipation: Voksne: 1 pulver
opløses i 125 ml vand 1-3 gange
dgl. Behandlingen bør normalt højst
vare 2 uger, men kan gentages.
Længerevarende behandling kan
være nødvendig ved neurologiske
sygdomme og ved behandling med
obstiperende lægemidler. Svær
obstipation: Voksne: 8 pulvere
opløses i 1 liter vand i løbet af 6 timer.
Behandlingen kan evt. gentages 2
gange med 1 døgns mellemrum.
Administration: Før anvendelse
skal hver poses indhold opløses i
125 ml vand. Ved behandling af
faecal impaction kan 8 pulvere,
enkeltdosisbeholdere opløses i 1 liter
vand. Børn: Bør ikke anvendes til
børn under 12 år, da erfaringen med
behandling af børn er utilstrækkelig.
Patienter med nedsat kardiovaskulær
funktion: Ved behandling af faecal
impaction bør dosis fordeles således,
at der ikke gives mere end 2
pulvere, enkeltdosisbeholdere inden
for en time. Patienter med nedsat
nyrefunktion: Dosisjustering er ikke
nødvendig. Kontraindikationer:
Gastrointestinal obstruktion eller
perforation. Akutte kirurgiske
abdominale tilstande såsom akut
appendicitis. Morbus Crohn og
colitis ulcerosa i svær fase. Toksisk
megacolon. Overfølsomhed over for
de aktive stoffer eller over for ét
eller flere af hjælpestofferne. Særlige
advarsler og forsigtighedsregler
vedrørende brugen: Bør ikke
indtages dagligt over længere
perioder, da langvarig brug kan
føre til vanedannelse og svækkelse
af tarmfunktionen. Årsagen til
obstipationen bør undersøges, hvis
der dagligt er behov for laksantia.
Længerevarende anvendelse kan være
nødvendig ved behandling af alvorlig
kronisk eller refraktær obstipation
f.eks. som følge af multipel sklerose
eller Parkinsons sygdom, eller
obstipation induceret af lægemidler
især opioider eller antimuskarine
midler. Interaktioner: Der er ikke
rapporteret kliniske interaktioner med
andre lægemidler. Macrogol 3350
øger opløseligheden af lipidopløselige
lægemiddelstoffer. Der er derfor en
teoretisk mulighed for, at sådanne
lægemidler taget indtil 1 time før
MOVICOL® kan blive mangelfuldt
absorberet. Graviditet og amning:
Graviditet: Der er ingen erfaring med
anvendelse af macrogol 3350 under
graviditet. Dyreforsøg har ikke vist
teratogene virkninger. Da macrogol
3350 kun absorberes i ringe grad,
kan administration til gravide kvinder
overvejes efter vurdering af risici og
fordele. Amning: Erfaring savnes. Da
macrogol 3350 kun absorberes i ringe
grad, må risikoen for bivirkninger hos
det ammede barn anses for at være
ringe. Bivirkninger: Almindelige
bivirkninger: Oppustethed, kvalme,
mavesmerter og mavekrampe,
rumlen i maven, luft i tarmene, diaré,
opkastning. I meget sjældne tilfælde:
allergiske reaktioner. Udlevering: HF.
Tilskud: Ikke tilskudsberettiget, men
der kan søges om individuelt tilskud.
Læs altid produktinformationen godt
igennem før brug af medicinen. Husk
altid at kontakte lægen eller apoteket
i tvivlstilfælde.
Forkortet udgave af det af
Lægemiddelstyrelsen godkendte
produktresumé, som kan rekvireres
hos Norgine Danmark A/S. Vnr.
530162, 8 stk. pulver til oral
opløsning, ikke fast pris. Vnr. 014852,
20 stk. pulver til oral opløsning, ikke
fast pris. Vnr. 530188, 50 stk. pulver
til oral opløsning, ikke fast pris.
Vnr. 015461, 100 stk. pulver til oral
opløsning, ikke fast pris.
Yderligere information kan fås hos
Norgine A/S, Tel 33170400 eller på
www.movicol.dk
R U B R I K S T O F

Europa åbner for
debat om lægemiddelkommunikation
Hvordan kan man kommunikere uden at reklamere?
Det er under alle omstændigheder svært at fastsætte,
hvor grænserne går. EU-Kommissionen har igen åbnet
for en debat om, hvilken rolle den farmaceutiske industri
kan spille i kommunikation om lægemidler.
Tidligere ville man lade lægemiddelfremstillere kommunikere
om visse sygdomme så som diabetes og hiv.
Forslaget blev meget omdiskuteret og endte med at
blive skrinlagt.
Denne gang lægger kommissionen op til, at farmaceutisk
industri skal kunne kommunikere om lægemidler,
der sælges i håndkøb, men uden at gøre reklame.
Derfor skal der først fastlægges kriterier for, hvornår
en information er objektiv. Det er hensigten, at industrien
skal kunne bruge alle medier, tv, presse og radio
foruden trykt dokumentation.
Debatten er åben for alle europæiske statsborgere.
Man kan sende sine tanker og ideer til følgende mail:
ulla.narhi@ec.europa.eu (Pharmacien Manager 2008/75:7).
la
Børn får mere medicin
Medicinforbruget hos børn under 15 år er øget det seneste
år. I 2007 steg forbruget af receptpligtig medicin
således med 8,7 procent mod 6,6 procent i 2006. Stigningen
skyldes hovedsagelig forbruget af astmamidler,
psykostimulerende midler (midler til behandling
af ADHD – populært kaldet DAMP), antibiotika samt
allergimidler. Det viser tal fra Lægemiddelstyrelsen og
Danmarks Apotekerforening. Det er særligt gruppen af
børn mellem 10 og 14 år, der tegner sig for den største
stigning i forbruget.
Stigningen kommer efter nogle år, hvor børns medicinforbrug
er øget betydelig mindre end de voksnes.
lbs
R U B R I K S T O F
De sunde koster mest
Skørlevned har sin pris, men sundhed er dyrere – i
hvert fald for statens budget. Det har forskere fra det
hollandske institut for sundhed og miljø fundet ud af,
efter at de har regnet på, hvad forskellige typer livsstil
koster det offentlige sundhedsvæsen over et helt menneskeliv.
En normalvægtig ikke-ryger koster således i
gennemsnit hele 2,1 mio. kroner, mens en storryger
kun står i 1,65 mio., og en BMI-ekstremist ligger midt
imellem med 1,87 mio. kroner.
Forskerne begrunder resultaterne med, at de usunde
forlader denne verden tidligere som følge af dødelige
sygdomme, der derfor får et relativt billigt forløb. Modsat
går de sunde langsomt til grunde samtidig med, at
deres sygdomme så som Alzheimers og Parkinson løber
op i pris.
I disse beregninger, der er offentliggjort i tidsskriftet
Public Library of Sciences og refereret i Campus nr.
3/2008 fra Aarhus Universitet, indgår samfundets tab
ved tidlig død dog ikke – og de vil kunne ændre konklusionen
markant. pa
Læger har ansvar for
trafikfarlige patienter
En ordinerende læge har ansvar for at informere sine
patienter om, hvordan benzodiazepiner påvirker deres
kognitive evner, og fortælle dem, at det ikke er forsvarligt
at køre bil i begyndelsen af en behandling. Det har
Sundhedsstyrelsen indskærpet i en revideret vejledning
om ordination af vanedannende lægemidler, der
udkommer i juni måned, skriver Dagens Medicin.
Lægen har også pligt til at melde patienten til embedslægen,
hvis han har mistanke om, at patienten kører bil
på trods af lægens advarsel. »Lægen har en lovmæssig
forpligtelse til at anmelde en patient, der kører bil, hvis
han indtager morfin eller benzodiazepiner, så han er til
fare for trafikken«, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsens
kontor for tilsyn, Anne Mette Dons, til Dagens Medicin.
Benzodiazepiner er trafikfarlige, fordi de kognitive funktioner
påvirkes i en grad, der svarer til en alkoholpromille
på 0,6-1,2 i de første uger af behandlingen. Det øger risikoen
for trafikuheld. Lægerne skal være særligt opmærksomme
på benzodiazepiner med lang halveringstid.
ini
farmaci 06 – 2008
37

farmaci 06 – 2008
38
R U B R I K S T O F
Louise Ry ny
kommunikationschef
for apotekerne
Danmarks Apotekerforening har
per 16. maj 2008 ansat Louise Ry
som ny kommunikationschef.
Louise Ry er 51 år og har mere
end 20 års erfaring med kommunikation.
Hun har baggrund fra
både den nationale og internationale
PR-bureauverden og fra en af
Danmarks største virksomheder,
TDC A/S, hvor hun var kommunikationsdirektør
fra 1998 til 2004.
Louise Ry kommer fra en stilling
som direktør i kommunikationsvirksomheden
RelationsPeople.
Hun har en bred erfaring inden
for samtlige kommunikationsdiscipliner,
herunder presse, politisk
kommunikation, branding
og marketing, og har desuden arbejdet
med forandringsprocesser
samt rådgivning og coaching af
ledere. Louise Ry indgår i Apotekerforeningens
chefgruppe.
Apoteker til Farmacis
redaktionsudvalg
Vi søger en apoteker, der sammen
med udvalgets øvrige medlemmer:
to apotekere, en farmaceut
og en farmakonom, vil være sparringspartner
for Farmacis redaktion
i en 4-års periode.
Redaktionsudvalget og redaktionen
mødes tre gange om året til
konstruktiv efterkritik af de seneste
numre af Farmaci. Desuden
drøftes ideer til og tilrettelæggelse
af kommende numre af bladet.
Skriv nogle linjer til os (farmaci@apotekerforeningen.dk)
om,
hvorfor du gerne vil indtræde i
redaktionsudvalget. Vi kan tilbyde
faglige udfordringer og indfly-
Bevillinger
Apoteksovertagelser
Apoteker Christina Weideman Pedersen
overtog Saltum Apotek den 1.
maj 2008.
Apoteker Vivian Wederking Zederkof
overtog Haslev Apotek den 1. maj
2008.
Apoteksbevilling –
udnævnelser
Aalborg Vejgaard Apotek: Apoteker
Rinette Rohde.
Aalborg Aalborghus Apotek: Apoteker
Hanne Enevoldsen.
Bevillinger opslået
Hornslet Apotek fra den 1. november
2008 (både som apotek og som
supplerende enhed).
Stenlille Apotek fra den 1. august
2008 (som apotek).
Varde Apotek fra den 1. november
2008 (som apotek).
Videbæk Apotek fra den 1. august
2008 (både som apotek og som supplerende
enhed).
delse på bladets linje samt et godt
kollegialt samvær. Desuden godtgøres
rejseomkostninger og timeforbrug
efter de gældende satser.
farmaci
Redaktionen
Nr. 5 – maj 2008
farmaci
Jakob Axel Nielsen:
»Patienten har
det godt«
Side 6 - 9
Generalforsamling
i datterselskaberne
Side 10 - 12
Supplerende
bevilling opgivet
Videbæk Apotek: Apoteker Henning
Lukasen, Ringkøbing Løve Apotek,
fra den 15. juni 2008.
Apoteksfilialer overtagelse
Christiansfeld Apotek: Apoteker
Lene Kæstel, Haderslev Hjorte Apotek,
fra den 1. juni 2008.
Vamdrup Apotek: Apoteker Ingeborg
Blak, Rødding Apotek, fra den 1. juli
2008.
Lægemiddelstyrelsen
overtager driften
København Apoteket Rosen fra den
1. juli 2008.
Fødselsdage
85 år
17. juli 2008: Apoteker Svend Lind,
Vejle, tidligere Vejle Løve Apotek.
50 år
24. juni 2008: Apoteker Lene Brandstrup,
Grindsted Apotek.
Ny ammunition
mod erektil dysfunktion
Et enkelt glas granatæblejuice om
dagen kan have ganske potente virkninger
– i stil med en dosis Viagra.
Det viser en undersøgelse fra University
of California, som dermed udvider
granatæblers dokumenterede effekter,
der i forvejen omfatter forebyggelse
af hjerte-kar-sygdomme og
prostatakræft. I undersøgelsen fik 53
forsøgspersoner mellem 21 og 70 år
med milde til moderate rejsningsproblemer
en kvart liter granatæblejuice
hver aften. Efter en måned på
kuren rapporterede de om forbedret
performance.
Virkningen formodes at hænge
sammen med det høje indhold af
antioxidanter i granatæbler. De medfører
en øget blodkoncentration af
nitrogenoxid, som er en neurotransmittor
i erektionsprocessen (refereret
i Campus nr. 21/2007 fra Aarhus
Universitet). pa

Når du bruger Kyolic, får du
et af markedets
bedste hvidløgsprodukter!
Velvære · Energi · Overskud
Hver kapsel/tablet
indeholder faktisk
600 mg hvidløgs-
ekstraktpulver
Kosttilskud med hvidløg...
KYOLIC
- et godt valg!
KYOLIC hvidløg dyrkes på marker, der aldrig har fået kunstgødning,
og man bruger vekseldrift, dvs. at en mark dyrkes i to år, hvorefter den
ligger brak i to år.
Her ser du billeder fra KYOLICs første gård på Hokkaido, Japan.
Det er den nordligste af de fire japanske hovedøer, hvor klimaet er næsten som
i Danmark, dog med lidt koldere vintre og varmere somre.
Det er ideelle vækstbetingelser for hvidløg.
Hvidløgene sås sidst på efteråret. Under væksten udtages løbende prøver for at
følge kvaliteten. Dermed sikrer man sig sunde hvidløgsplanter. Høsten sker i
slutningen af august. Hvidløgsfeddene bliver skilt fra planten, og feddene bliver
vasket med rent vand. Derefter bliver feddene snittet og lagt i store tanke, hvor
de ligger i 20 måneder. Det er lagringen, som er helt særlig for KYOLIC.
I løbet af de 20 måneders lagring sker der en naturlig fermenteringsproces,
også kaldet biokonversion. Lagringen minder om, hvordan man laver ost og vin,
hvor kvaliteten også er afhængig af en langvarig og korrekt lagring.
Ved lagringen sikrer man, at alliin-indholdet omdannes til særlige
svovlforbindelser, bl. a. SAC (S-Allyl-Cystein). Disse stoffer er vandopløselige
og lugtfrie og optages godt af kroppen.
KYOLIC bliver fremstillet under høje dyrknings- og fabrikationsstandarder.
Der er tre forskellige former for KYOLIC: kapsler, tabletter og flydende.
Det er individuelt, hvilken form man foretrækker. Nogle fortrækker noget man
kan drikke, andre noget de kan sluge som en kapsel eller tablet. Det vigtige er,
at alle tre former er lavet af det lagrede KYOLIC hvidløgsekstrakt.
KYOLIC's 20 måneders lagring resulterer i et hvidløgsprodukt, der er fri for den
skarpe hvidløgslugt, og som derfor ikke mærkes på ånde eller hud.
Nu kender du bedre baggrunden for KYOLIC og den omhu, som KYOLIC bliver
fremstillet med. Ønsker du derfor et kvalitets kosttilskud af hvidløg,
og hvor du kender hele processen fra mark til færdigt produkt,
så kan du trygt vælge KYOLIC.
MaxiPharma A/S, tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk
Kvaliteten er absolut i top,
og Kyolic er
kolesterolregulerende.
Kolesterolregulerende
Hvidløgs ekstrakt
- helt uden lugt
og smag!
Fås også i
ØKONOMISTØRRELSE:
100 stk +10 ekstra
Fås på Apoteket
Kyolic er et kosttilskud som holder dig på toppen.
Kyolic er kolesterolregulerende, dosis en kapsel/tablet om dagen. Ved dosis fire kapsler/tabletter om dagen modvirker Kyolic kolde hænder og fødder.

Stærke negle og sundt hår
Pharma-Vinci A/S
Care for health since 1941
Styrken kommer indefra
Al henvendelse til:
Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K