Vi vil være partnere for sundhed« Side 6 - 9 ... - Elbo

Europa åbner for
debat om lægemiddelkommunikation
Hvordan kan man kommunikere uden at reklamere?
Det er under alle omstændigheder svært at fastsætte,
hvor grænserne går. EU-Kommissionen har igen åbnet
for en debat om, hvilken rolle den farmaceutiske industri
kan spille i kommunikation om lægemidler.
Tidligere ville man lade lægemiddelfremstillere kommunikere
om visse sygdomme så som diabetes og hiv.
Forslaget blev meget omdiskuteret og endte med at
blive skrinlagt.
Denne gang lægger kommissionen op til, at farmaceutisk
industri skal kunne kommunikere om lægemidler,
der sælges i håndkøb, men uden at gøre reklame.
Derfor skal der først fastlægges kriterier for, hvornår
en information er objektiv. Det er hensigten, at industrien
skal kunne bruge alle medier, tv, presse og radio
foruden trykt dokumentation.
Debatten er åben for alle europæiske statsborgere.
Man kan sende sine tanker og ideer til følgende mail:
ulla.narhi@ec.europa.eu (Pharmacien Manager 2008/75:7).
la
Børn får mere medicin
Medicinforbruget hos børn under 15 år er øget det seneste
år. I 2007 steg forbruget af receptpligtig medicin
således med 8,7 procent mod 6,6 procent i 2006. Stigningen
skyldes hovedsagelig forbruget af astmamidler,
psykostimulerende midler (midler til behandling
af ADHD – populært kaldet DAMP), antibiotika samt
allergimidler. Det viser tal fra Lægemiddelstyrelsen og
Danmarks Apotekerforening. Det er særligt gruppen af
børn mellem 10 og 14 år, der tegner sig for den største
stigning i forbruget.
Stigningen kommer efter nogle år, hvor børns medicinforbrug
er øget betydelig mindre end de voksnes.
lbs
R U B R I K S T O F
De sunde koster mest
Skørlevned har sin pris, men sundhed er dyrere – i
hvert fald for statens budget. Det har forskere fra det
hollandske institut for sundhed og miljø fundet ud af,
efter at de har regnet på, hvad forskellige typer livsstil
koster det offentlige sundhedsvæsen over et helt menneskeliv.
En normalvægtig ikke-ryger koster således i
gennemsnit hele 2,1 mio. kroner, mens en storryger
kun står i 1,65 mio., og en BMI-ekstremist ligger midt
imellem med 1,87 mio. kroner.
Forskerne begrunder resultaterne med, at de usunde
forlader denne verden tidligere som følge af dødelige
sygdomme, der derfor får et relativt billigt forløb. Modsat
går de sunde langsomt til grunde samtidig med, at
deres sygdomme så som Alzheimers og Parkinson løber
op i pris.
I disse beregninger, der er offentliggjort i tidsskriftet
Public Library of Sciences og refereret i Campus nr.
3/2008 fra Aarhus Universitet, indgår samfundets tab
ved tidlig død dog ikke – og de vil kunne ændre konklusionen
markant. pa
Læger har ansvar for
trafikfarlige patienter
En ordinerende læge har ansvar for at informere sine
patienter om, hvordan benzodiazepiner påvirker deres
kognitive evner, og fortælle dem, at det ikke er forsvarligt
at køre bil i begyndelsen af en behandling. Det har
Sundhedsstyrelsen indskærpet i en revideret vejledning
om ordination af vanedannende lægemidler, der
udkommer i juni måned, skriver Dagens Medicin.
Lægen har også pligt til at melde patienten til embedslægen,
hvis han har mistanke om, at patienten kører bil
på trods af lægens advarsel. »Lægen har en lovmæssig
forpligtelse til at anmelde en patient, der kører bil, hvis
han indtager morfin eller benzodiazepiner, så han er til
fare for trafikken«, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsens
kontor for tilsyn, Anne Mette Dons, til Dagens Medicin.
Benzodiazepiner er trafikfarlige, fordi de kognitive funktioner
påvirkes i en grad, der svarer til en alkoholpromille
på 0,6-1,2 i de første uger af behandlingen. Det øger risikoen
for trafikuheld. Lægerne skal være særligt opmærksomme
på benzodiazepiner med lang halveringstid.
ini
farmaci 06 – 2008
37