Vi vil være partnere for sundhed« Side 6 - 9 ... - Elbo

på behandlingen, når en patient forlader sygehuset
eller den praktiserende læge – for eksempel ved at læger
honoreres ud fra fastsatte kvalitetsmål for opfølgning
som i England.
»Du får stillet en diagnose og tager måske din medicin
– hvis det ellers passer dig. Men kommer du ikke
til læge igen, er der ingen, der ringer efter dig eller
kontrollerer, om behandlingen virker. Det er et problem
i et land, hvor borgerne nærer en generel mistillid
til medicin og lader til at synes, at jo mere medicin
man tager, desto mere syg er man. Mange holder
derfor op med at tage deres medicin for at blive raske
– selvom effekten er den modsatte«, siger hun.
Alle kan bidrage
Netop når det gælder at sikre den rette pille i den rette
mund, er det Lone Aagaards vision, at alle parter i
sundhedsvæsenet kan bidrage med viden og indsigt
på forskellig vis. Det offentlige kan lære af erhvervslivets
arbejde med at implementere og følge op på mål,
strategier og handlingsplaner. Apotekerne kan være
en aflastning for de travle praktiserende læger og bidrage
med ekspertise i de nye kommuner.
»Lægerne er selvfølgelig hovedbehandlerne, men
apotekerne er de eneste, der ser patienterne, efter de
har været hos lægen. Det giver en unik mulighed for
opfølgning«, siger Lone Aagaard, der gerne så, at apotekerne
tog et større ansvar for at mindske de enorme
problemer med compliance. Både med ydelser som
medicingennemgang og ved at tilbyde ældre mennesker
hjælp i skranken til at forstå deres medicinering.
Hun ser også en opgave i at undervise det kommuna-
S U N D H E D S V Æ S E N E T S B A G M Æ N D
le sundhedspersonale, der står med det store ansvar
for medicinhåndtering.
»Jeg kan se en vigtig rolle for apotekerne fremover,
hvis de holder fast i deres faglighed og det, de er gode
til. Farmaceuter er jo nogle af de eneste, der i dag bliver
uddannet i farmakologi, og den viden er der et enormt
behov for. Det er vigtigt, at medicin udleveres fra apoteker
med et fagligt dygtigt personale. Men det ville være
rart, hvis der var endnu mere tid til at give uvildig og
saglig rådgivning om brug af lægemidler«, siger hun.
Det kræver ifølge Lif-formanden, at reglerne for tilskud
ses efter i sømmene. De nuværende regler medfører
lave udgifter for samfundet, men er ikke til gavn
for patienterne.
»Kampen om at komme ind på hylderne sker på
forkerte præmisser, og det er ikke hensigtsmæssigt for
hverken apotekerne, patienterne eller for firmaerne.
Samtidig bruger apotekerne alt for meget energi på at
udlevere det billigste produkt, også selvom det betyder
præparatskifte for patienterne på grund af en ganske
lille prisændring. Vi må finde ud af, hvordan vi
kan frigøre mere tid hos personalet på apotekerne og
minimere de mange medicinskift, som borgerne udsættes
for«, siger Lone Aagaard og nævner selv en udvidelse
af bagatelgrænsen som ét bud på en løsning.
»De økonomiske betragtninger skal selvfølgelig
med, men hvis de får lov til at overskygge hensynet
til sundhed, så får vi et dårligere sundhedsvæsen og
en dårligere compliance. Som fagfolk må vi stå sammen
og sige, at det ikke kan være rigtigt, at patienter
skal dø af fejlmedicinering. Det kan gøres bedre
– også uden at det koster mere«, siger hun.
farmaci 06 – 2008
9