Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

Datteren talte udmærket dansk og var velformuleret. Sygeplejersken der tog imod patienten ved første samtale
insisterede på at se direkte på patienten mens hun stillede sine spørgsmål: ”fortæl os om dit liv, fortæl os om
dine problemer og fortæl os hvorfor du har valgt at være tavs”. Efter at datteren havde svaret for moderen i 10
minutter sagde moderen pludselig: ”Jeg kan bedre fortælle min historie selv”, og så talte hun i over en time om
sit liv, sine traumer og sin skam. Datteren havde aldrig hørt det før, men det gav mening både for hende og for
moderen
For de fleste er det dog trods alt en slags medicin at fortælle og tænke over livshistorien, og den medicin skal
åbenbart indtages regelmæssigt:
Intet kan stoppe mig i at komme her (Indvandrermedicinsk klinik), eg vil hellere stikke fingrene i stikkontakten end rejse tilbage til mit hjemland
48 årig flygtning fra ex-jugoslavien
SPROGMEDICIN
”…problemet med lidelse er, paradoksalt, ikke hvordan man undgår lidelse, men hvordan man skal lide: hvordan
man skal leve med smerter, hvordan man gør lidelse til noget man kan bære og leve (og lide) med….”(Clifford
Geertz, 1966). Det betyder at sproget bliver en central del af behandlingen, det betyder at præcision og
variablitet i sproget kan være afgørende for om man kan lære at leve med den lidelse man nu en gang har eller
har oplevet.
”Det er ligesom medicin at snakke med jer”, sagde en 42 årig mand fra Mellemøsten, som for første gang fortalte
om sine oplevelser under flugten fra sit hjemland. Det at blive bedt om at fortælle livshistorien, sætte egne ord
på den og sætte den i perspektiv er med til at definere en person og en plads i samfundet. Nogle gange kan man
ligefrem fysisk se lettelsen ved at få lov til for første gang at give sig selv mening i fred og ro med en god tolk,
106