Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

Jeg vil altså frygtelig gerne have tolk hos lægen! - jeg forstår jo slet ikke hvad lægen siger
30 årig tyrkisk kvinde boet i Danmark 20 år. Aldrig tilbudt tolk hos lægen. Sparsomt danske sprog svt. gartneri
”Havde jeg vidst jeg havde ret til en tolk havde jeg selvfølgelig bedt om det. Jeg kan tale dagligdags sprog, men
alt andet så hopper jeg helt af. Jeg er slet ikke skarp i dansk og jeg kan jo slet ikke rets sprog. Jeg kan tale med
mine arbejdskolleger, men ikke med en advokat. Jeg forstår ikke hvad de siger på rets sproget. Jeg skammer mig
over ikke at kunne tale dansk.”
Sproget overfører ikke bare mening, men danner og modellerer mening. Sprog er ofte følelsesmæssigt
bearbejdet og internaliseret på hovedsproget, men er ikke nødvendigvis lige så tilgængeligt på andetsproget.
Kulturelle nuancer kan være kodet ind i sproget, bevidst og ubevidst, på en sådan måde at de ikke umiddelbart
bliver udtrykt på andetsproget uden mellemkomst af en professionel tolk.
En 35-årig afrikansk flygtning sagde til en sygeplejerske i klinikken: ”Man skal forstå hvordan det er ikke at blive
forstået for at forstå det ” Én ting er en lille lov med alvorlige konsekvenser for helbredet, noget andet er at
lovens præmisser afslører en afgrundsdyb uvidenhed om, og mangel på respekt for, hvor meget sproget betyder
for livskvalitet, velvære, tryghed, integration og sygdom. Tryghed er at vide at man kan sige hvad man gerne vil.
Det i den sammenhæng være et sprogligt værktøj at mødes i sårbarheden med patienten ved f.eks. at forestille
sig hvordan det ville være ikke at blive forstået.
Sygeplejerske sætter Smileys på når det er brev fra klinikken så patienterne tør lukke det op
Sprogbarrierer udspiller sig direkte i den faglige kommunikation med patienten og forstærker eksisterende
fejlopfattelser f.eks. kan en samtale der skulle handle om informere og berolige patienten hurtigt få den stik
modsatte effekt hvis det f.eks. drejer sig om at være ”bærer” af en sygdom i forhold til faktisk at have
sygdommen eller at være syg af sygdommen. Her mister en patient med kort/ingen skolegang hurtigt overblikket
og ”står af samtalen” før den fulde information er givet eller forstået og forlader samtalen i den overbevisning at
have sygdommen. Det kan f.eks. dreje sig om at have en høj risiko for diabetes eller hjerte-kar sygdom modsat at
have disse sygdomme, det kan være arvelige sygdomsgener som ikke kommer til udtryk men som kan
videregives til eventuelle børn og dermed give sygdomsudtryk. Det kan også være svært at formidle sygdomme
som kun er smitsomme under meget bestemte forhold (kronisk hepatitis B og C) eller f.eks. HIV-sygdommen
som i dag kun kommer til udtryk og kan smitte hvis patienten ikke tager eller holder pause med medicinen.
Et begreb som de færrest fagfolk er bekendt med, men som alligevel dækker over kernen i misforståelser, er
gråzonesprog. Gråzoneord er ord som vi forudsætter bekendte og derfor ikke mener, er forklaringskrævende.
Over 50 % af ordene i gruppen er helt fagspecifikke og vi bruger dem som fundament i en læge-patient samtale
for at forklare nogle endnu mere faglige udtryk for patienter.
Eksempler på hyppige gråzoneord: foretager, det udvalgte, konsekvensen, kredsløbet, nedsat kondition,
iltoptagelsen, vævene, forebygge, dehydrering, væskeregistrere, væskeindtag, ved mistanke om, øge risikoen
for udvikling af, forebyggende element, ordinere og behandling. Hovedparten af etnisk danske patienter vil have
en ide om hvad de dækker og ville vide hvornår de skulle spørge om en forklaring, men for to-sprogede og
92