Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

More documents

Recommendations

Info

counselling foreign-language patients in public pharmacies: threats to patient safety?." International journal of clinical pharmacy 34.5 (2012): 765-772). I et amerikansk studie fandt man at problemer med compliance var meget hyppigere blandt patienter med sprogbarrrierer (31 %) I forhold til andre patienter (12 %), men at en etnisk kompetenet klinisk farmaceut kunne øge compliance med 24 % ((Westberg, S. M. and Sorensen, T. D. (2005) 'Pharmacy-related health disparities experienced by nonenglish-speaking patients: impact of pharmaceutical care', J Am Pharm Assoc (Wash DC), 45, 48-54.)). Dansk selskab for patient sikkerhed har set på den videnskabelige viden omkring patienters motivation til og evner for at forebygge fejl og komplikationer, i en litteraturgennemgang (Involvering af patienter i patientsikkerhed, litteraturgennemgang 2005-201, http://patientsikkerhed.dk/fileadmin/user_upload/documents/Publikationer/Danske/Litteratur_final111110.pdf) : Patienters erfaringer med sygdom, sundhedsvæsenet og oplevelse af fejl påvirker deres involvering i egen behandling. Det er dog ikke entydigt, hvordan erfaringerne præger patienters engagement. Et studie konstaterer, at patienter der har erfaringer fra familiemedlemmers sygehusindlæggelse, synes at være mere aktive, end patienter der ikke har denne erfaring. Baggrunden for denne forskellighed drøftes ikke i studiet. Patienter, der har oplevet fejl i sundhedsvæsnet, udvikler tilsyneladende en mere proaktiv adfærd end patienter, der ikke har samme erfaring. Det kan hænge sammen med, at patienter, der har oplevet fejl har en mere klar opfattelse af dels, hvilke risici der kan påvirke sikkerheden og dels deres muligheder for at forebygge dem. Patienter, der har oplevet fejl vurderer risikoen for fejl forholdsvis høj, men fejlenes skadespotentiale vurderes relativt mindre sammenlignet med patienter, der ikke har oplevet fejl i deres behandlingsforløb. Kulturel baggrund og ikke mindst kulturel marginalisering kan påvirke såvel patientens involvering i egen behandling såvel som samarbejdet med de sundhedsprofessionelle. Særligt hvis patientens kulturelle normer udtrykkes i en anderledes adfærd, overbevisning og verdensopfattelse end samfundets fremherskende kulturelle normer. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at patienten er mere tilbageholdende. Således viser en schweizisk undersøgelse fra 2009, at ikke-kristne respondenter født uden for Europa var mere tilbøjelige til at ville minde såvel sygeplejersker som læger om deres håndhygiejne end indfødte schweizere. Andre studier peger på, at der er forskel på de etniske gruppers aktivitetsniveau i konsultationen og det at have en pårørende med40 samt ønske om, at deres læger træffer beslutningerne for dem. Patienters fysiske, mentale og kognitive tilstand nævnes som vigtige parametre for deres involvering i patientsikkerhed. Jo bedre fysik og jo bedre helbred, jo større vilje til at involvere sig. Troen på at det både er muligt at forebygge fejl, og at man som patient magter at involvere sig i dette, synes at være meget afgørende faktorer for at involvere sig i patientsikkerhed. Oplevelsen af handlekraft synes endvidere at være en stærk faktor for patienters motivation til vil medvirke i at forebygge fejl. Specifik information om fejl synes at kunne fremme patienters handlekraft. Det anbefales derfor, at man målretter uddannelsesmæssige tiltag mod at styrke patienters handlekraft. Følelsesmæssig belastning og stress antages også at have betydning for patienters involvering.Sikkerhedsarbejdet i industri og sundhedsvæsen har identificeret en række faktorer som fx stress, træthed, smerte og ubehag, der påvirker de sundhedsprofessionelles evne til at præstere (’performance shaping factors’). Som parallel hertil fremsættes en hypotese om, at tilsvarende faktorer kan påvirke patienter og deres evne til at handle i forhold til patientsikkerhed. (kilder i original rapport). Et andet juridisk aspekt med kliniske og patient sikkerhedsmæssige følger omhandler informeret samtykke, der er ingen danske studier, men i en amerikansk undersøgelse manglede der hyppigere dokumentation for accept af indgreb eller behandlinger blandt etniske minoritetspatienter (). I et amerikansk studie havde patienter med sprogbarriere mindre ide om deres diagnose, den medicin de fik, hvad behandlingsplanen var og om der var behov for opfølgende kontroller på sygehuset (Crane JA. Patient comprehension of doctor-patient communication on discharge from the emergency department. The Journal of Emergency Medicine, Vol 15, NO 1, pp I- 7, 1997). Under indlæggelse medfører sprogbarrierer at der bestilles signifikant flere blodprøver og undersøgelser end hos andre patienter, ligesom det tager længere tid at fuldføre undersøgelsesprogrammer. Forskellene er diagnoseafhængige, således at mavesmerter hos patienter med sprogbarrierer 3 gange så hyppigt udløser en CT scanning af maven end hos andre patienter, mens der ikke var forskel i hyppighed af undersøgelser ved brystsmerter (Waxman M og Levitt MA. Are Diagnostic Testing and Admission Rates Higher in Non–English- 22
Speaking Versus English-Speaking Patients in the Emergency Department? Annals of Emergency medicine, 2000, 36:5, 456-461). Det er sandsynligt at læger er bedre til at vurdere og foretage differential diagnostik ved brystsmerter end ved mavesmerter. Der er påvist etnisk betinget ulighed I standard behandling af f.eks. akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) med beta-blokker medicin og kolesterolnedsættende medicin (Hempler, Nana Folmann, et al. "Do immigrants from Turkey, Pakistan and Yugoslavia receive adequate medical treatment with beta-blockers and statins after acute myocardial infarction compared with Danish-born residents? A register-based follow-up study." European journal of clinical pharmacology 66.7 (2010): 735-742.) . Diabetes patienter bosiddende i Danmark, der stammer fra Tyrkiet, Pakistan og ex-Jugoslavien starter signifikant senere med kolesterol sænkende medicin (statiner) end etnisk danske diabetes patienter (Sanchez-Ramirez, Diana C., Allan Krasnik, and Helle Wallach Kildemoes. "Do immigrants from Turkey, Pakistan and Ex-Yugoslavia with newly diagnosed type 2 diabetes initiate recommended statin therapy to the same extent as Danish-born residents? A nationwide register study." European journal of clinical pharmacology 69.1 (2013): 87-95). Der er ligeledes påvist ulighed i adgang til (henvisning til) hjerte rehabilitering (Michaelsen, Jette Joost. "Forstærkning af sociale problemer? En case om livsstilsfokuseret sundhedspædagogik overfor immigrantmænd i hjerterehabilitering." Norsk Tidsskrift for Migrasjonsforskning 1 (2008): 63-80. http://tapir.pdc.no/pdf/NTMF/2008/2008-01-4.pdf). En amerikansk undersøgelse kunne lige frem påvise at læger på forhånd anså det for mere sandsynligt at etniske minoritetspatienter ville stoppe hjerterehabilitering før tiden og derfor var mindre tilbøjelige til overhovedet at henvise denne gruppe patienter til hjerterehabilitering (van Ryn M og Burke J. Social Science and Medicine. 2000. 50: 813-828). Det kan udgøre en betydende sundhedsfaglig mekanisme der generelt medfører ulighed i sundhed. Tyrkiske og libanesiske diabetes patienter har signifikant dårligere styring af deres sukkersyge idet 72 % af etniske danske havde normale blodsukre, mens det kun gjaldt 50 % af etniske minoritetspatienter (Kristensen JK et al. Diabetes prevalence and quality of diabetes care among Lebanese or Turkish immigrants compared to a native Danish population. Prim Care Diabetes. 2007 sep;1(3):159-65). At der er tale om alvorlige behandlingsmæssige svigt afspejles i at nogle etniske grupper I Danmark har en dødelighed af sukkersyge der er 2 til 3 gange højere end etnisk danske diabetes patienter’s (Vandenheede H et al. Migrant mortality from diabetes mellitus across Europe: the importance of socio-economic change. Eur J Epidemiol (2012) 27:109–117 http://link.springer.com/content/pdf/10.1007%2Fs10654-011-9638-6.pdf). 23
Page 1 and 2: TAK FORDI I LAVEDE EN BEDRE VERSION
Page 3 and 4: INDHOLD KORT RESUME S. 6 DEL 1. HVA
Page 5 and 6: HVAD ER FARLIGT? MAN KAN DØ AF ET
Page 7 and 8: Det anbefales derfor at der oprette
Page 9 and 10: En nyuddannet Etiopisk psykiater ho
Page 11 and 12: ordet det lige sådan, men en lidt
Page 13 and 14: Lighed i objektiv undersøgelse bet
Page 15 and 16: I en spørgeskemaundersøgelse blan
Page 17 and 18: fundamentalt forskellige fra andre
Page 19 and 20: virkelighed med henblik på at skab
Page 21: sundhedsstyrelsen lavede i 2007 en
Page 25 and 26: health care no guarantee of equity:
Page 27 and 28: dele dem med lægen og de er samtid
Page 29 and 30: En studie av patienters upplevelser
Page 31 and 32: højere dødelighed for infektionss
Page 33 and 34: sproglig kategorisering i den klini
Page 35 and 36: sukkersyge og mor-barn sundhed. Nog
Page 37 and 38: Center for medfødte hjertesygdomme
Page 39 and 40: PTSD OG SOMATISK SYGDOM Der er fysi
Page 41 and 42: "Det er ikke noget for dig”, sagd
Page 43 and 44: kommunikation, men der findes tilsv
Page 45 and 46: Et kulturelt effektivt sundhedsvæs
Page 47 and 48: the European Union, edited by Reche
Page 49 and 50: speaking patients: a survey to inve
Page 51 and 52: Halvtreds procent af tyrkiske kvind
Page 53 and 54: lægen ikke er lydhør og at de ikk
Page 55 and 56: KAN SYGEHUSE BIDRAGE TIL ØGET LIGH
Page 57 and 58: Patienter tør ikke udfylde patient
Page 59 and 60: Patientforeninger bør overveje at
Page 61 and 62: INDVANDRERMEDICINSK KLINIK DEL 2. K
Page 63 and 64: Tabel 2. Cases, der illustrerer uhe
Page 65 and 66: BEHOVSKATEGORIER OG FORLØBSKOORDIN
Page 67 and 68: KUNSTEN AT FÅ HJÆLP TIL AT SE HJ
Page 69 and 70: Om dagen holder jeg på mine tårer
Page 71 and 72: Da jeg ankom til Danmark havde jeg
Page 73 and 74:
Et eksempel på dette: Patient henv
Page 75 and 76:
det hele som lægerne havde foreskr
Page 77 and 78:
Tag al din medicin med. Posen, der
Page 79 and 80:
klinisk uvedkommende fordomme og an
Page 81 and 82:
Som det fremgår af følgende citat
Page 83 and 84:
Tabel 7. Eksempler på oversete ell
Page 85 and 86:
Hvis egen læge eller Arbejdsmedici
Page 87 and 88:
Kommunikation af sensitive forskell
Page 89 and 90:
koordination på tværs af sygehusa
Page 91 and 92:
Sprogbarrierer i sundhedsvæsenet h
Page 93 and 94:
patienter der er 100 % afhængige a
Page 95 and 96:
modersmålet er også for sparsomt
Page 97 and 98:
tolkning og direkte oversættelse,
Page 99 and 100:
ned i mudder og kan ikke komme fri
Page 101 and 102:
fredelige Dannevang: d”Der er ikk
Page 103 and 104:
Patienterne gør det de er bedst ti
Page 105 and 106:
En patient der følte sig misforst
Page 107 and 108:
mens hjernen bare skal koncentrere
Page 109 and 110:
Det følgende brev, sendt til en to
Page 111 and 112:
Socialrådgiver funktionen i IMK er
Page 113 and 114:
Hurtig skitse over kontaktfladerne
Page 115 and 116:
Tabel 12. Eksempler på oversete so
Page 117 and 118:
Lives are lived in specific histori
Page 119 and 120:
Det kan ingen holde til og alligeve
Page 121 and 122:
kommunen og til patientens egen læ
Page 123 and 124:
”Jeg ved ikke hvordan jeg skal fl
Page 125 and 126:
minoritetspatienter udebliver fordi
Page 127 and 128:
Indvandrermedicinsk klinik tog init
Page 129 and 130:
Tolken kan læse dokumenter op på
Page 131 and 132:
dagligt. En anden fortæller, at hu
Page 133 and 134:
AKUT ORDBOG PÅ FREMMEDSPROG I forb
Page 135 and 136:
Der arbejdes også med forskellige
Page 137 and 138:
Moduler i den etniske patientkoordi
Page 139 and 140:
g) Der er stigende behov for IMKs a
Page 141 and 142:
KONKLUSION OG ANBEFALINGER Der er v
Page 143 and 144:
Det er med lighed som med vejret: v
Page 145 and 146:
mindre kompetente til at tage sig a
Page 147 and 148:
Klinikkens erfaringer peger, sammen
Page 149 and 150:
KORT RESUME Indvandrermedicinsk kli
Page 151 and 152:
ENGLISH ABSTRACT Refugees and immig
Page 153 and 154:
PUBLIKATIONER OG FORMIDLING, INDVAN
Page 155 and 156:
Lisa Duus. Den gode samtale. Systim
show all

Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?