Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

KAN SYGEHUSE BIDRAGE TIL ØGET LIGHED?
I europæisk sammenhæng er behovet for særlige sundhedstilbud fokuseret på flygtninge/indvandrere belyst i
flere sammenhænge. Martin Mckee fra European Observatory on Health Care systems analyserer i artiklen
”What can health services contribute to the reduction of inequalities in health” de temaer der præger debatten
om ulighed I sundhedsvæsenets behandling af udsatte patienter: for det første påvises det at det ser ud til at
socialt udsatte patienter i mindre og mindre grad har adgang til eller gavn af det moderne sundhedsvæsens
evidens baserede behandlinger. Dernæst belyses sammenhængen mellem sygdom, sociale determinanter for
sundhed og så kvaliteten af den behandling man har adgang til. Endelig belyses de særlige vilkår og behov der er
gældende blandt socialt udsatte patienter – ikke mindst dem der ikke har sprog, patientforeninger og sociale
netværk i ryggen: etniske minoritetspatienter. European Observatory lægger bl.a. en del af ansvaret for ulighed i
adgang til standard behandling i sundhedsvæsenet på de sundhedsprofessionelles - og politikernes skuldre
(McKee M. Scand J Public Health, 2002, 30 (suppl 59), 54-58). European Observatory on Health Care systems har i
en bog fra 2011 uddybet de enkelte elementer og her påpeges det bla. at specialiserede sygehus tilbud til
flygtninge/indvandrere oftest starter som følge af et påtrængende behov indenfor sundhedsvæsenet, men at de
hidtil har haft kort levetid fordi det politisk har været svært at indse det lægefaglige (og patient begrundede-)
behov (Ingelby D. Kapitel 15, Good practice in health service provision for Migrants. In: Migration and Health in
The European Union. Ed: Rechel B, Mladovsky P et al. McGrawHill, 2011, England). I samme bog analyseres
barrierer i akut medicin og her understreges det på ny at på tværs af europæiske sygehusvæsener er der ret
ensartede barrierer i form af manglende kliniske etniske kompetencer, manglende patient informations
materiale på fremmedsprog samt for dårlig adgang til og for lidt brug af tolkebistand. Det konkluderes at
træning i etniske kompetencer bør udgøre en større del af prægraduate sundhedsuddannelser og at
beslutningstagere og ledere i sundhedsvæsenet skal arbejde med at reducere de organisatoriske og
administrative barrierer i sygehusvæsenet der er påvist overalt i Europa (Priebe S et al. Kapitel 14: Good practice
in emergency care: views from practitioners. In: Migration and Health in The European Union. Ed: Rechel B,
Mladovsky P et al. McGrawHill, 2011, England).
55