Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

More documents

Recommendations

Info

har nu en reel chance for at blive integreret ensartet i uddannelse og klinisk praksis overalt i landet indenfor det normale sundhedsvæsen. Behovet for særlige tilbud rettet mod etniske minoritetspatienter, sådan som Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, er dokumenteret i en lang række videnskabelige artikler og rapporter (se appendix for fuld oversigt). Det anbefales derfor at der oprettes én Indvandrermedicinsk referenceklinik i hver region, på universitetshospitals niveau, som kan varetage kompetenceudvikling, dokumentere forskelsbehandling og foreslå forbedringer mhp. mere hensigtsmæssige patient forløb og endelig være den kliniske specialafdeling for særligt komplicerede eller alvorlige sygdomsforløb. De øvrige regioner vil med denne rapport få svært ved at fastholde at der ikke er behov for denne type hospitals klinik. Det foreslås endvidere at der oprettes et nationalt kompetencecenter til styrkelse af kliniske etniske kompetencer og tolkebistand. Klinikkens undervisning har vist sig at virke og er meget efterspurgt. Etniske kompetencer bør være en del af alle uddannelser på social og sundhedsområdet både under selve uddannelserne og efterfølgende. Forundringsparathed skal være et professionelt værktøj. Brandsluknings løsninger og små halvhjertede nødløsninger skal erstattes af langsigtede holdbare løsninger indenfor normalsystemet. Det giver både lighed i sundhed og patientsikkerhed – selv i det etniske spinatbed som vi så nødigt træder i. Nu tror jeg på jeg får fred for jeg skal klippe negle. 40-årig Sudanesisk flygtning der havde vandret barfodet flere måneder for at komme til et fredeligt sted. Nu hvor hun ikke skal vandre er hun nødt til at klippe sine negle (Zainab Salbi, ted.com, 2010) 148
KORT RESUME Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital har nu eksisteret i 5 år. Vi har set og vurderet over 700 patienter af med flygtninge/indvandrerbaggrund. Med denne rapport ”Tak fordi I lavede en bedre version af mig”, beskriver vi i første del den videnskabelige viden om den veldokumenterede forskelsbehandling som flygtninge/indvandrere oplever i det danske sundhedsvæsenet, og som det også er tilfældet for flygtninge/indvandrere i resten af verden. I rapportens anden del fremlægger vi 5 års erfaringer fra Indvandrermedicinsk klinik, rigt dokumenteret med patient cases, omkring de mange årsager der er til at flygtninge/indvandrere oplever forskels behandling specielt i det danske sygehusvæsen. Den side af forskelsbehandlingen har der ikke været fokuseret så tydeligt på indtil nu. Med denne rapport er det imidlertid klart at der mangler grundlæggende viden og erfaringer om flygtninge/indvandrer i det danske sygehusvæsen, i så høj grad, at det går ud over patientsikkerhed og kvaliteten af undersøgelser og behandling, ligesom det forsinker diagnoser, øger hyppigheden af medicin fejl og medfører sværere bivirkninger og komplikationer. Konklusionen er at der er behov for et stort løft i lægers og sygeplejerskers viden og en forbedring af de arbejdsvilkår der forhindrer dem i at yde den nødvendige ekstra indsats der skal til for at undgå forskelsbehandling. Denne rapport dokumenterer et tydeligt behov for at der etableres en indvandrermedicinsk klinik i hver region til de sværeste patient forløb. Læger, sygeplejersker og andre ansatte på sygehusene mangler, lige som kommunale sagsbehandlere, viden om flygtninge og indvandreres grundvilkår og hvordan de vilkår påvirker deres muligheder for at forebygge sygdom eller at opnå de rigtige undersøgelser, den korrekte diagnose, en acceptabel behandling og en normal kontrol af deres sygdom. Indvandrere er tit i medierne men aldrig rigtig forstået. At være flygtning giver med det samme 4 klip i det mentale kørekort: Selvagtelsen udfordres, Det Sociale sikkerhedsnet undermineres, stress styringen kompromitteres, livs strategien blev væk under flugten. Ofte er de funktionelt ensomme og det eneste netværk de har, er dem der bliver betalt for det. Læger og sygeplejersker mangler viden om hvilke vilkår flygtninge patienter kommer fra og hvordan livet i eksil udfordrer patienters egenomsorg og evne til at lære nyt. Der anvendes for sjældent tolk. Helt basalt mangler de ansatte i social- og sundhedsvæsenet respekt for sproget som det centrale værktøj i samtalen med borgere og patienter. Meget ofte undlader de at bestille tolk og der sættes ikke fornøden tid af til samtalerne. Det betyder at økonomien sejler og direkte påvirker patienters mulighed for at købe livsvigtig medicin. For at få støtte skal der udfyldes lange skemaer som patienterne ikke kan finde ud af. Patienterne bliver ikke spurgt om hvad der egentlig er deres problem og de tør ikke spørge lægen. Patienterne lærer at der altid er for lidt tid til samtalen og sjældent er tolk med – derfor tager de ikke rigtig svære emner op med lægen. Mange patienter ved ikke hvad det er de ikke ved og kort skolegang medfører hyppigere at patientens symptomer opfattes som atypiske af lægen og den højt uddannede tolk. På trods af den almindelig danske forestilling, så er mange af patienterne funktionelle singler uden et normalt netværk og de kan ikke engang tale om deres problemer med familien. Patienter der kuldsejler mangler basale systemkompetencer og kan ikke navigere på sygehuset, mellem specialer eller tilbage til kommunen og egen læge. Der mangler skriftligt, og mere visuelle typer, patient informationsmateriale på fremmedsprog om alt fra almindelige sygdomme, til komplicerede undersøgelser og behandlinger med svære bivirkninger. 149
Page 1 and 2:
TAK FORDI I LAVEDE EN BEDRE VERSION
Page 3 and 4:
INDHOLD KORT RESUME S. 6 DEL 1. HVA
Page 5 and 6:
HVAD ER FARLIGT? MAN KAN DØ AF ET
Page 7 and 8:
Det anbefales derfor at der oprette
Page 9 and 10:
En nyuddannet Etiopisk psykiater ho
Page 11 and 12:
ordet det lige sådan, men en lidt
Page 13 and 14:
Lighed i objektiv undersøgelse bet
Page 15 and 16:
I en spørgeskemaundersøgelse blan
Page 17 and 18:
fundamentalt forskellige fra andre
Page 19 and 20:
virkelighed med henblik på at skab
Page 21 and 22:
sundhedsstyrelsen lavede i 2007 en
Page 23 and 24:
Speaking Versus English-Speaking Pa
Page 25 and 26:
health care no guarantee of equity:
Page 27 and 28:
dele dem med lægen og de er samtid
Page 29 and 30:
En studie av patienters upplevelser
Page 31 and 32:
højere dødelighed for infektionss
Page 33 and 34:
sproglig kategorisering i den klini
Page 35 and 36:
sukkersyge og mor-barn sundhed. Nog
Page 37 and 38:
Center for medfødte hjertesygdomme
Page 39 and 40:
PTSD OG SOMATISK SYGDOM Der er fysi
Page 41 and 42:
"Det er ikke noget for dig”, sagd
Page 43 and 44:
kommunikation, men der findes tilsv
Page 45 and 46:
Et kulturelt effektivt sundhedsvæs
Page 47 and 48:
the European Union, edited by Reche
Page 49 and 50:
speaking patients: a survey to inve
Page 51 and 52:
Halvtreds procent af tyrkiske kvind
Page 53 and 54:
lægen ikke er lydhør og at de ikk
Page 55 and 56:
KAN SYGEHUSE BIDRAGE TIL ØGET LIGH
Page 57 and 58:
Patienter tør ikke udfylde patient
Page 59 and 60:
Patientforeninger bør overveje at
Page 61 and 62:
INDVANDRERMEDICINSK KLINIK DEL 2. K
Page 63 and 64:
Tabel 2. Cases, der illustrerer uhe
Page 65 and 66:
BEHOVSKATEGORIER OG FORLØBSKOORDIN
Page 67 and 68:
KUNSTEN AT FÅ HJÆLP TIL AT SE HJ
Page 69 and 70:
Om dagen holder jeg på mine tårer
Page 71 and 72:
Da jeg ankom til Danmark havde jeg
Page 73 and 74:
Et eksempel på dette: Patient henv
Page 75 and 76:
det hele som lægerne havde foreskr
Page 77 and 78:
Tag al din medicin med. Posen, der
Page 79 and 80:
klinisk uvedkommende fordomme og an
Page 81 and 82:
Som det fremgår af følgende citat
Page 83 and 84:
Tabel 7. Eksempler på oversete ell
Page 85 and 86:
Hvis egen læge eller Arbejdsmedici
Page 87 and 88:
Kommunikation af sensitive forskell
Page 89 and 90:
koordination på tværs af sygehusa
Page 91 and 92:
Sprogbarrierer i sundhedsvæsenet h
Page 93 and 94:
patienter der er 100 % afhængige a
Page 95 and 96:
modersmålet er også for sparsomt
Page 97 and 98: tolkning og direkte oversættelse,
Page 99 and 100: ned i mudder og kan ikke komme fri
Page 101 and 102: fredelige Dannevang: d”Der er ikk
Page 103 and 104: Patienterne gør det de er bedst ti
Page 105 and 106: En patient der følte sig misforst
Page 107 and 108: mens hjernen bare skal koncentrere
Page 109 and 110: Det følgende brev, sendt til en to
Page 111 and 112: Socialrådgiver funktionen i IMK er
Page 113 and 114: Hurtig skitse over kontaktfladerne
Page 115 and 116: Tabel 12. Eksempler på oversete so
Page 117 and 118: Lives are lived in specific histori
Page 119 and 120: Det kan ingen holde til og alligeve
Page 121 and 122: kommunen og til patientens egen læ
Page 123 and 124: ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal fl
Page 125 and 126: minoritetspatienter udebliver fordi
Page 127 and 128: Indvandrermedicinsk klinik tog init
Page 129 and 130: Tolken kan læse dokumenter op på
Page 131 and 132: dagligt. En anden fortæller, at hu
Page 133 and 134: AKUT ORDBOG PÅ FREMMEDSPROG I forb
Page 135 and 136: Der arbejdes også med forskellige
Page 137 and 138: Moduler i den etniske patientkoordi
Page 139 and 140: g) Der er stigende behov for IMKs a
Page 141 and 142: KONKLUSION OG ANBEFALINGER Der er v
Page 143 and 144: Det er med lighed som med vejret: v
Page 145 and 146: mindre kompetente til at tage sig a
Page 147: Klinikkens erfaringer peger, sammen
Page 151 and 152: ENGLISH ABSTRACT Refugees and immig
Page 153 and 154: PUBLIKATIONER OG FORMIDLING, INDVAN
Page 155 and 156: Lisa Duus. Den gode samtale. Systim
show all

Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?