Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

More documents

Recommendations

Info

selvforsørgelse, egenomsorg, uddannelse og tilegnelse af information eller det kan være at lægen tydeligt signalerer lavere forventning til succes af undersøgelser, behandling eller evne til at følge kontroller pga. uddannelse, etnicitet, manglende netværk eller andre stigma. og (Roter DL og Hall JA. Health education theory: an application to the process of patient-provider communication. Health Education Res. 1991. 6:185-193) og (Van Ryn. Paved with good intentions: do public health and huma service providers contribute to racial/ethnic disparities in health? American Journal of Public Health. 2003. 93;(2): 248-255) og. Eksempler på områder hvor der mangler danske undersøgelser af etnicitetens betydning: hypertensionskontrol, blodprop i hjernen, receptudskrivelser, diabetisk retinopati, nyreinsufficiens, hjerteinsufficiens, følger efter meningitis samt apopleksi området (Regionhovedstaden. Apopleksi, rehabilitering og tværksektorielt samarbejde. http://www.regionh.dk/aposam/Menu/Om+aposam/Projektbeskrivelse.htm). En hollandsk undersøgelse af thrombolyse ved blodprop i hjernen viste store etniske forskelle i adgang og effekt (Coutinho JM, Klaver EC, Roos YB, Stam J, Nederkoorn PJ. Ethnicity and thrombolysis in ischemic stroke: a hospital based study in Amsterdam. BMC Neurol.2011 Jun 30;11:81.) Et andet hollandsk studie påviste store etniske forskelle I control af diabetes 2 bedømt på HbA1C (Lanting LC, Joung IM, Vogel I, Bootsma AH, Lamberts SW, Mackenbach JP. Ethnic differences in outcomes of diabetes care and the role of self-management behavior. Patient Educ Couns. 2008 Jul;72(1):146-54.) Hvis der ikke tages højde for det påvirker sprogbarrierer lægens måde at optage sygehistorie på og gør det svært at få en sammenhængende historie der giver mening medicinsk forstand og ender ofte med mange huller i informationen der kan føre til fejldiagnoser (Alegria M et al. How Missing Information in Diagnosis Can Lead to Disparities in the Clinical Encounter. J Public Health Manag Pract. 2008 November ; 14(Suppl): S26–S35.). Sygdomme hvis diagnose kan være vanskelig pga at mange organer kan være involverede og som udvikler sig over mange år diagnosticeres meget sjældnere blandt etniske minoriteter, som f.eks. bindevævssygdommen Lupus (Ward MM. Education Level and Mortality in Systemic Lupus Erythematosus (SLE): Evidence of Underascertainment of Deaths Due to SLE in Ethnic Minorities With Low Education Levels. Arthritis & Rheumatism (Arthritis Care & Research) Vol. 51, No. 4, August 15, 2004, pp 616–624). Stort Canadisk befolkningsstudie med knap 37.000 personer viste at en PTSD diagnose (korrigeret for socio-økonomiske faktorer, andre psykiske sygdomme) var signifikant sammenhængende med øget risiko for hjerte-kar sygdom, lungesygdomme, kroniske smertetilstande, mave tarm sygdomme og kræft. PTSD diagnosen hang derudover sammen med selvmords risiko, fysisk og psykisk handicap og lav livs kvalitet. (Sareen et al. Physical and mental Comorbidity, Disability, and Suicidal Behavior Associated With Posttraumatic Stress Disorder in a Large Community Sample. Journal of psychosomatic medicine. 2007; 69:242-248). Et gennemgående problem i den europæiske videnskabelig tilgang til hvilke professionelle barrierer der eksisterer (og hvor de eksisterer) er at de fleste studier har været fokuseret på enten patient vinkel eller på lægers egen opfattelse af barrierer. Hvad angår patientoplevede barrierer, så indgår de selvfølgelig i den samlede analyse af barrierer , men oftest er patienters fokus, i sagens natur, fokuseret på rammer og kommunikation og meget lidt på den lægefaglige kvalitet. Lægers egen opfattelse af barrierer har, i interviewundersøgelser, en tendens til at bekræfte ideer om manglende tid, fordomme, stereotypier, bekvemme forestillinger om dårlig tolkekvalitet og ”kulturrelle” symptomer og studier af ”Best practices” ender med at mest at give et billede af gængse fordomme og fortællinger om etniske minoriteter i sundhedsvæsenet end af professionelle barrierer (Priebe S et al. Good practice in health care for migrants: views and experiences of care professionals in 16 European countries. BMS Public Health. 2011. 11:187) og (Sonne Nielsen A et al. Hospitalspersonale har forskellige holdninger til indvandrerpatienter. Ugeskrift for Læger. 2008. 170(7):541-544) Kulturelle kompetencer er mere end viden om sprog, madvaner og religion. Patienter fra flygtninge producerende lande har ofte voldsomme oplevelser der får et somatisk udtryk men patienterne har svært ved at 26
dele dem med lægen og de er samtidig svære for danske læger at forstå i en somatisk sammenhæng (Burnett A et al. The health of survivors of torture and organised violence. BMJ 2001;322:606–9). Herhjemme har Edith Montgomery I sine studier I Danmark påvist hvordan patienter med krigs/tortur oplevelser og Post Traumatisk Stress Syndrom ofte opleves som utroværdige oplysere fordi deres hukommelse og erindringer kan være meget forskelligt sammensat afhængigt af ydre indtryk, stress niveau og almen tilstand – dermed er patienter med PTSD og somatiske symptomer i fare for enten at blive afvist eller fejlopfattet af sundhedsprofessionelle. Der er ubevidste psykologiske processer og faktorer i læge samtalen som kan påvirke den lægelige kliniske beslutning, såsom alder, køn, hudfarve og sprog. I et studie publiceret i New England Journal Of Medicine blev det påvist hvordan hudfarve påvirkede lægens beslutning om at foretage KAG ved mistanke om iltmangel i hjertet (Schulman et al, The effect of race and sex on physicians recommendations for cardiac catherization. New England Journal of Medicine, 1999, 340: 618-26), mens et andet studie påviste hvordan sprogbarrierer påvirker lægers valg af smertebehandling, dosering og varighed (Weisse C. The Journal of Emergency Medicine, Vol 15, NO 1, pp 211-217, 1997) og påvirkede længden af antibiotikakure (Weisse C. Do gender and race affect decisions about pain management? J Gen Intern med. 2001. 16:211-217). Sygeplejersker på sygehuse oplever at patienter med sprogbarrierer modtager information og behandling af lavere kvalitet end andre patienter og at de manglende klinisk etniske kompetencer forhindrer at der kan skabes lighed i behandlingskvalitet (Dintica D og Jenei L. Att ge information till patienter med bristande språkkunskaper. En litteraturstudie. Malmö högskola, Hälsa och samhälle. 2004. http://195.178.227.4/bitstream/handle/2043/1355/informa.pdf?sequence=1) I et litteraturstudie fra KORA (Det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning) om Menneskelige faktorer i forsinket diagnostik fra marts 2013 påpeges det videnskabelige belæg for hvordan etnicitet som selvstændig faktor (sammen med andre faktorer) bidrager til forsinket diagnostik. Der identificeres 23 forskellige typer af diagnose forsinkelser. Analysen er desværre begrænset af at en del lægelige kognitive processer (beskrevet i dette afsnit) ikke er inddraget i litteraturstudiet. Det har bl.a. den konsekvens at de dybere mekanismer i patient forsinkelser og lægers ubevidste interaktioner med patienter ikke kommer klart frem. Men som udgangspunkt er litteratur studiet brugbart, overordnet er der tre grupper af forsinkelser i analysen: 27
Page 1 and 2: TAK FORDI I LAVEDE EN BEDRE VERSION
Page 3 and 4: INDHOLD KORT RESUME S. 6 DEL 1. HVA
Page 5 and 6: HVAD ER FARLIGT? MAN KAN DØ AF ET
Page 7 and 8: Det anbefales derfor at der oprette
Page 9 and 10: En nyuddannet Etiopisk psykiater ho
Page 11 and 12: ordet det lige sådan, men en lidt
Page 13 and 14: Lighed i objektiv undersøgelse bet
Page 15 and 16: I en spørgeskemaundersøgelse blan
Page 17 and 18: fundamentalt forskellige fra andre
Page 19 and 20: virkelighed med henblik på at skab
Page 21 and 22: sundhedsstyrelsen lavede i 2007 en
Page 23 and 24: Speaking Versus English-Speaking Pa
Page 25: health care no guarantee of equity:
Page 29 and 30: En studie av patienters upplevelser
Page 31 and 32: højere dødelighed for infektionss
Page 33 and 34: sproglig kategorisering i den klini
Page 35 and 36: sukkersyge og mor-barn sundhed. Nog
Page 37 and 38: Center for medfødte hjertesygdomme
Page 39 and 40: PTSD OG SOMATISK SYGDOM Der er fysi
Page 41 and 42: "Det er ikke noget for dig”, sagd
Page 43 and 44: kommunikation, men der findes tilsv
Page 45 and 46: Et kulturelt effektivt sundhedsvæs
Page 47 and 48: the European Union, edited by Reche
Page 49 and 50: speaking patients: a survey to inve
Page 51 and 52: Halvtreds procent af tyrkiske kvind
Page 53 and 54: lægen ikke er lydhør og at de ikk
Page 55 and 56: KAN SYGEHUSE BIDRAGE TIL ØGET LIGH
Page 57 and 58: Patienter tør ikke udfylde patient
Page 59 and 60: Patientforeninger bør overveje at
Page 61 and 62: INDVANDRERMEDICINSK KLINIK DEL 2. K
Page 63 and 64: Tabel 2. Cases, der illustrerer uhe
Page 65 and 66: BEHOVSKATEGORIER OG FORLØBSKOORDIN
Page 67 and 68: KUNSTEN AT FÅ HJÆLP TIL AT SE HJ
Page 69 and 70: Om dagen holder jeg på mine tårer
Page 71 and 72: Da jeg ankom til Danmark havde jeg
Page 73 and 74: Et eksempel på dette: Patient henv
Page 75 and 76: det hele som lægerne havde foreskr
Page 77 and 78:
Tag al din medicin med. Posen, der
Page 79 and 80:
klinisk uvedkommende fordomme og an
Page 81 and 82:
Som det fremgår af følgende citat
Page 83 and 84:
Tabel 7. Eksempler på oversete ell
Page 85 and 86:
Hvis egen læge eller Arbejdsmedici
Page 87 and 88:
Kommunikation af sensitive forskell
Page 89 and 90:
koordination på tværs af sygehusa
Page 91 and 92:
Sprogbarrierer i sundhedsvæsenet h
Page 93 and 94:
patienter der er 100 % afhængige a
Page 95 and 96:
modersmålet er også for sparsomt
Page 97 and 98:
tolkning og direkte oversættelse,
Page 99 and 100:
ned i mudder og kan ikke komme fri
Page 101 and 102:
fredelige Dannevang: d”Der er ikk
Page 103 and 104:
Patienterne gør det de er bedst ti
Page 105 and 106:
En patient der følte sig misforst
Page 107 and 108:
mens hjernen bare skal koncentrere
Page 109 and 110:
Det følgende brev, sendt til en to
Page 111 and 112:
Socialrådgiver funktionen i IMK er
Page 113 and 114:
Hurtig skitse over kontaktfladerne
Page 115 and 116:
Tabel 12. Eksempler på oversete so
Page 117 and 118:
Lives are lived in specific histori
Page 119 and 120:
Det kan ingen holde til og alligeve
Page 121 and 122:
kommunen og til patientens egen læ
Page 123 and 124:
”Jeg ved ikke hvordan jeg skal fl
Page 125 and 126:
minoritetspatienter udebliver fordi
Page 127 and 128:
Indvandrermedicinsk klinik tog init
Page 129 and 130:
Tolken kan læse dokumenter op på
Page 131 and 132:
dagligt. En anden fortæller, at hu
Page 133 and 134:
AKUT ORDBOG PÅ FREMMEDSPROG I forb
Page 135 and 136:
Der arbejdes også med forskellige
Page 137 and 138:
Moduler i den etniske patientkoordi
Page 139 and 140:
g) Der er stigende behov for IMKs a
Page 141 and 142:
KONKLUSION OG ANBEFALINGER Der er v
Page 143 and 144:
Det er med lighed som med vejret: v
Page 145 and 146:
mindre kompetente til at tage sig a
Page 147 and 148:
Klinikkens erfaringer peger, sammen
Page 149 and 150:
KORT RESUME Indvandrermedicinsk kli
Page 151 and 152:
ENGLISH ABSTRACT Refugees and immig
Page 153 and 154:
PUBLIKATIONER OG FORMIDLING, INDVAN
Page 155 and 156:
Lisa Duus. Den gode samtale. Systim
show all

Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?