Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

En studie av patienters upplevelser. Sahlgrenska akademin vid Göteborgs Universitet, Institution för
vårdvetenskap och hälsa, 2007. https://gupea.ub.gu.se/bitstream/2077/7363/1/krupic.pdf). En faktor, hvis
afgørende betydning for resultatet af det kliniske møde ofte overses, er kropssproget og dets forskellige
betydning i forskellige dele af verden. Wittgenstein påviste at kun 7 % af de ord der indgår i en samtale indgår i
betydningen af samtaler mens resten fortolkes gennem gestikulation, mimik, intonation, øjenbevægelser og
kropssprog. En hyppig fejltagelse er f.eks. at skuldertræk er en globalt forståelig mimik, men et skuldertræk fra
lægens side kan, uforvarende, give indtryk af at der er tale om usikkerhed i f.eks. diagnose eller behandling eller
lægen kan, forkert, tolke patientens skuldertræk som udtryk for tvivl (Jokinen K og Alwood J. Hesitation in
Intercultural Communication: Some Observations on Interpreting Shoulder Shrugging.
http://sskkii.gu.se/jens/publications/bfiles/B91.pdf.
Patienter og behandleres forståelse af sundhed og sygdom hænger sammen med deres kulturelle vilkår og
uddannelsesmæssige baggrund. Uens sygdomsforståelse påvirker kommunikationen under lægebesøget. Et
eksempel på at manglende forståelse af symptomer og sygdomme i deres sociale kontekst er urin og fæces
inkontinens som i nogle samfund er forbundet med at være svært handicappet og så uren at man ikke må bede.
Hvis problemet ikke italesættes af den sundhedsprofessionelle kommer det ikke spontant frem og patienterne er
socialt meget isolerede med lavt selvværd langt mere end man forventer hos etnisk danske patienter (Jian Bozo.
Urininkontinens og stigma. Kandidatopgave. SDU. 2012). Det er derfor vigtigt at sundhedsansatte har gode
kulturelle kompetencer og forståelse, så forskelle ikke skaber unødvendige misforståelser eller står i vejen for
undersøgelser eller behandlingen (Betancourt, Joseph R. "Cultural competence and medical education: many
names, many perspectives, one goal." Academic Medicine 81.6 (2006): 499). I en undersøgelse blandt medicin
studerende i Oslo på sidste semester fandt 3 ud af 4 at de ikke havde de nødvendige klinisk etniske kompetencer
indenfor migration og sundhed (Berre I et al. Hva lærer fremtidige læger om migrasjon og helse? En kartlegning
af medisinstudiet i Olso. Den Norske legeforening og Norsk medisinstudenterforening. 2010.
https://www.duo.uio.no/bitstream/handle/10852/29761/Hvaxlxrerxfremtidigexlegerxoxmxmigrasjonxogxhelse.p
df.pdf?sequence=1)
I et omfattende review af 106 studier af læge-patient kommunikation fra 2009 påviste DiMatteo at når patienter
ikke forstår lægen så fører det til uhensigtsmæssige medicin pauser og unødvendige indlæggelser. Hvis
patienten ikke forstår lægen er der 20 % større risiko for at medicinen ikke tages som den burde. Reviewet
påviser også at undervisning af læger virker og forbedrer kommunikation mellem læge og patient så meget at
der er 62 % større chance for at patienten følger lægens behandling efter hensigten. (Zolnierek, Kelly B. Haskard,
and M. Robin DiMatteo. "Physician communication and patient adherence to treatment: a meta-analysis."
Medical care 47.8 (2009): 826.http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2728700/pdf/nihms109392.pdf)
29