Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

health care no guarantee of equity: comparison of socioeconomic inequalities in the receipt of coronary
procedures in patients with acute myocardial infarction and angina." BMC Public Health 9.1 (2009): 460). I en
amerikansk undersøgelse af 321.000 hospitalsjournaler fra 2011 fandt man at etniske minoritetspatienter på
sygehus mindre hyppigt modtog standard behandling efter AMI (blodprop i hjertet) med ACE-hæmmer og
aspirin, samme gjaldt ved inkompenseret hjertesvigt og ved pneumoni (lungebetændelse) blev de sjældnere
tilbudt rygestops vejledning. Endelig fandt man at generel patientrådgivning og information vare mindre
detaljeret for etniske minoritetspatienter (Hasnian-Wynia R et al. Disparities in health care are driven by where
minority patients seek care. Arch Intern Med. 2007; 167:1233-1239). Der er derudover, også I amerikansk
sammenhæng, påvist grundliggende lægelig forskelsbehandling I transplanation, lungecancer kemoterapi,
behandling af knogleskørhed og smertebehandling (Van Ryn. Paved with good intentions: do public health and
huma service providers contribute to racial/ethnic disparities in health? American Journal of Public Health. 2003.
93;(2): 248-255).
Konsekvensen af det lavere informationsniveau er at patienter ikke forstår hvad der kommunikeres og hvad
deres egen rolle er. I en undersøgelse af patienters viden efter en lægesamtale på akutmedicinsk afdeling på
sygehus kunne 41 % ikke redegøre for enten deres diagnose, deres behandling eller hvad opfølgningsplanen er,
som de er blevet præsenteret for umiddelbart før interviewet. Patienter med sprogbarrierer klarede sig
signifikant dårligere end andre patienter på alle parametre: kendskab til diagnose (61 % mod 83 %), hvilken
medicin de skulle tage (12 % mod 39 %) eller opfølgningsplan (57 % mod 74 %) (Crane JA. Patient comprehension of
doctor-patient communication on discharge from the emergency department. The journal of emergency
medicine. 1997. 15(1):1-7).
Der er evidens for at læger over applicerer epidemiologiske fund i individuelle sammenhænge, som forhindrer
lægen i at inddrage individuelle informationer i den kliniske beslutningsproces og forstærker marginalisering af
etniske minoriteter i læge-patient samtaler (McKinlay JB et al. Non-medical influences on medical decisionmaking.
Soc Sci Med. 1996. 42:769-776). Det er også blevet vist at lægers differential diagnostiske overvejelser i
høj grad er påvirket af lægens opfattelse af patientens etniske tilhørsforhold. De diagnoser lægen fokuserer på,
udvælges delvist på grundlag af ikke-lægefaglige tegn såsom formodet etnicitet og applikation af generelle
epidemiologiske fund på den enkelte patient uden tilstrækkelig inddragen af person specifikke vilkår og behov
(Stone J og Moskowitz B. Non-conscious bias in medical decision making: what can be done to reduce it? Medical
Education. 2011. 45:768-776).
Der er endvidere evidens for at læger, ofte ubevidst, formidler ikke-lægefaglige sociale værdier, i læge-patient
samtalen, som kan få afgørende betydning for patientens compliance, behandlingskvalitet og effekt af
behandlingen. Der kan være tale om moralske værdier som f.eks. at man må yde før man kan nyde,
25