Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

More documents

Recommendations

Info

Medicin for en patient der havde diagnosen fibromyalgi fra 2 uafhængige speciallæger. Viste sig at være PSTD med neuralgier efter 2 fingerede henrettelser, første gang som 16-årig, anden gang som 24 årig. Medicin fri efter traumebehandling. At etniske minoritetspatienter opleves at ’fylde meget’ og være ressourcekrævende i mødet med sundhedsvæsenet er vist i både kvalitative og kvantitative undersøgelser (Krasnik 2004; Catinét 2005; Jahn 2001)( Krasnik A et al. Health professionals’ knowledge, attitude, and experience in relation to immigrant patients: a questionnaire study at a Danish hospital. MetaPress: Scandinavian Journal of Public Health, 2004 (32), 287-295) og (Catinét [analysebureau]. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund. Spørgeskemaundersøgelse udført på vegne af Sygeplejersken, september 2005) og (Jahn A. Forskelsskaber og fællesskaber i fødselsrummet. Specialeafhandling. Institut for Antropologi, Københavns Universitet 2000). Således også i en spørgeskema undersøgelse fra region Midt i 2008, hvor 42% af de praktiserende læger, 21% af hospitalslægerne og 18% af hospitalssygeplejerskerne ofte oplever kontakten til etniske minoritetspatienter som vanskelig. I Stina Lous spørgeskema undersøgelse blandt 335 hospitalsansatte læger/sygeplejersker og jordemødre og 276 læger, sekretærer og sygeplejersker i almen praksis svarede 74 % af de praktiserende læger og 39 % af hospitalslægerne at det var ”svært at skelne patientens somatiske klager fra sociale behov” som årsag til at de oplevede vanskelig kontakt til en patient. At der er flere samtidige dimensioner i den besværlige kontakt støttes af at 72 % af de praktiserende læger og 42 % af hospitalslægerne angav at årsagen kunne være at ”Patientens sygdomsforståelse vanskeliggør kommunikation”. Henholdsvis 57 % og 38 % af lægerne fandt at patienter med kompromitteret kontakt præsenterede deres symptomer på en overdreven måde. I forhold til selve mødet med patienterne fandt 59 % af de praktiserende læger og 42 % af hospitalslægerne at patienter med dårlig kontakt også var tidsrøvende. (Lou S et al, Tre er et umage par. Center for Folkesundhed. Region Midt. 2008. www.centerforfolkesundhed.dk). Sparsomme kulturelle kompetencer i sundhedsvæsenet er fundet i stort set alle europæiske studier (Schenk, Liane; Ellert, Ute; Neuhauser, Hanne (2008): Migration und gesundheitliche Ungleichheit. Public Health Forum 16, Heft 59, 18-20). I Tyskland har tyrkiske patienters brug af sundhedsvæsenet direkte relation til deres viden om sundhedsvæsenet (Razum, Oliver et al. (2008): Migration und Gesundheit. Schwerpunktbericht der Gesundheitsberichterstattung des Bundes. Robert Koch-Institute (ed.). Berlin). Tyrkiske er også mere tilbøjelige, end andre tyske kvinder, til at føle at de ikke får information nok og at kvaliteten af den information de får af lægen er utilfredsstillende og at de hyppigere end andre kvinder f.eks. hyppigere skifter læge (Razum, Oliver; Geiger Ingrid, Zeeb, Hajo; Ronellenfitsch, Ulrich (2004): Gesundheitsversorgung von Migranten. Deutsches Ärzteblatt 101(43): A2882-A2887). 14 De mange ting der står på vejen, kan jeg ikke se Patient i Indvandrerrmedicinsk klinik
I en spørgeskemaundersøgelse blandt patienter henvist til indlæggelse fra 2009 på flere store danske sygehuse hvor etniske minoritetspatienters oplevelser af forløbet fra praktiserende læge til sygehusindlæggelse sammenlignes med etnisk danske patienters oplevelser svarer 45 % af etniske minoritetspatienter at deres læge ikke er lydhør mod 25 % af de etnisk danske patienter. 19 % af etniske minoritetspatienter har oplevet en eller flere fejl hos deres praktiserende læge mens kun 9 % af de etnisk danske patienter har oplevet samme. Manglende tillid til den praktiserende læge er dobbelt så hyppigt blandt etniske minoritetspatienter i forhold til etnisk danske patienter og det er dobbelt så hyppigt blandt etniske minoritetspatienter at opleve at den praktiserende læges undersøgelser før indlæggelsen var irrelevante. Hvad angår ventetiden til indlæggelse fandt 7 % af etniske minoritetspatienter at den var for lang mod 1 % blandt etnisk danske patienter. Særligt må man hæfte sig ved at 31 % af etniske minoritetspatienter ikke vidste hvor de skulle henvende sig ved ændring i deres tilstand før indlæggelsen mod 17 % blandt de etnisk danske patienter. 42 % af etniske minoritetspatienter følte de fik utilstrækkelig behandling i ventetiden på den planlagte indlæggelse mod 66 % af etnisk danske patienter. Manglende eller lav tillid til sygehuslæger er hyppigere hos etniske minoritetspatienter (12 %) mod 4 % hos etnisk danske patienter. Overordnet set havde 13 % af etniske minoritetspatienter oplevet diskrimination under forløbet fra deres praktiserende læge og til og med den planlagte indlæggelse. (Henriette Frees Esholdt og Marie Fuglsang. Etniske forskelle i patienters oplevelser. En spørgeskema- og interviewundersøgelse om forskelle i indvandreres/efterkommeres og danskeres oplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Enheden for brugerundersøgelser, regionhovedstaden, 2009. www.patientoplevelser.dk). Det er velunderbygget at patienter der har oplevet forskelsbehandling på baggrund af deres etniske herkomst eller har mistro til sundhedsvæsenet oftere udebliver fra sygehusaftaler, hyppigere vælger at stoppe en behandling eller et undersøgelsesprogram og venter længere med at indløse recept på medicin (Aronson, Burgess et al. 2013) og (Van Houtven, Voils et al. 2005). Jeg føler mig som en meget gammel læderbold, der er blevet sparket rundt hele dagen og nu er den så slidt og flad at den ikke kan pustes op længere 33 årig far til 5 børn med to jobs og PTSD Lise Dyhr, praktiserende læge i København, har i sin PhD afhandling ”Det almene i det anderledes” belyst problemer i mødet mellem tyrkiske indvandrerkvinder og praktiserende læger. Lægerne udpeger tre hovedproblemområder: patientens forventninger, sprogbarrieren og den manglende tid. Lise Dyhr påviser store forskelle i lægers interaktion med patienter og i anvendelse af tolkebistand selv til patienter med sparsomme sprogkundskaber på dansk. Der stilles spørgsmål til den lægefaglige kvalitet af nogle af disse læge patients samtaler der falder i to hovedgrupper: læger der håndterer de givne rammer fleksibelt opnår bedre resultater end læger der ikke forsøger at tilpasse sig virkeligheden. En del af problemerne lægerne oplever ses også blandt etnisk danske patienter, men de er bare mere massive når der er sprogbarrierer og medfører at lægerne 15
Page 1 and 2: TAK FORDI I LAVEDE EN BEDRE VERSION
Page 3 and 4: INDHOLD KORT RESUME S. 6 DEL 1. HVA
Page 5 and 6: HVAD ER FARLIGT? MAN KAN DØ AF ET
Page 7 and 8: Det anbefales derfor at der oprette
Page 9 and 10: En nyuddannet Etiopisk psykiater ho
Page 11 and 12: ordet det lige sådan, men en lidt
Page 13: Lighed i objektiv undersøgelse bet
Page 17 and 18: fundamentalt forskellige fra andre
Page 19 and 20: virkelighed med henblik på at skab
Page 21 and 22: sundhedsstyrelsen lavede i 2007 en
Page 23 and 24: Speaking Versus English-Speaking Pa
Page 25 and 26: health care no guarantee of equity:
Page 27 and 28: dele dem med lægen og de er samtid
Page 29 and 30: En studie av patienters upplevelser
Page 31 and 32: højere dødelighed for infektionss
Page 33 and 34: sproglig kategorisering i den klini
Page 35 and 36: sukkersyge og mor-barn sundhed. Nog
Page 37 and 38: Center for medfødte hjertesygdomme
Page 39 and 40: PTSD OG SOMATISK SYGDOM Der er fysi
Page 41 and 42: "Det er ikke noget for dig”, sagd
Page 43 and 44: kommunikation, men der findes tilsv
Page 45 and 46: Et kulturelt effektivt sundhedsvæs
Page 47 and 48: the European Union, edited by Reche
Page 49 and 50: speaking patients: a survey to inve
Page 51 and 52: Halvtreds procent af tyrkiske kvind
Page 53 and 54: lægen ikke er lydhør og at de ikk
Page 55 and 56: KAN SYGEHUSE BIDRAGE TIL ØGET LIGH
Page 57 and 58: Patienter tør ikke udfylde patient
Page 59 and 60: Patientforeninger bør overveje at
Page 61 and 62: INDVANDRERMEDICINSK KLINIK DEL 2. K
Page 63 and 64: Tabel 2. Cases, der illustrerer uhe
Page 65 and 66:
BEHOVSKATEGORIER OG FORLØBSKOORDIN
Page 67 and 68:
KUNSTEN AT FÅ HJÆLP TIL AT SE HJ
Page 69 and 70:
Om dagen holder jeg på mine tårer
Page 71 and 72:
Da jeg ankom til Danmark havde jeg
Page 73 and 74:
Et eksempel på dette: Patient henv
Page 75 and 76:
det hele som lægerne havde foreskr
Page 77 and 78:
Tag al din medicin med. Posen, der
Page 79 and 80:
klinisk uvedkommende fordomme og an
Page 81 and 82:
Som det fremgår af følgende citat
Page 83 and 84:
Tabel 7. Eksempler på oversete ell
Page 85 and 86:
Hvis egen læge eller Arbejdsmedici
Page 87 and 88:
Kommunikation af sensitive forskell
Page 89 and 90:
koordination på tværs af sygehusa
Page 91 and 92:
Sprogbarrierer i sundhedsvæsenet h
Page 93 and 94:
patienter der er 100 % afhængige a
Page 95 and 96:
modersmålet er også for sparsomt
Page 97 and 98:
tolkning og direkte oversættelse,
Page 99 and 100:
ned i mudder og kan ikke komme fri
Page 101 and 102:
fredelige Dannevang: d”Der er ikk
Page 103 and 104:
Patienterne gør det de er bedst ti
Page 105 and 106:
En patient der følte sig misforst
Page 107 and 108:
mens hjernen bare skal koncentrere
Page 109 and 110:
Det følgende brev, sendt til en to
Page 111 and 112:
Socialrådgiver funktionen i IMK er
Page 113 and 114:
Hurtig skitse over kontaktfladerne
Page 115 and 116:
Tabel 12. Eksempler på oversete so
Page 117 and 118:
Lives are lived in specific histori
Page 119 and 120:
Det kan ingen holde til og alligeve
Page 121 and 122:
kommunen og til patientens egen læ
Page 123 and 124:
”Jeg ved ikke hvordan jeg skal fl
Page 125 and 126:
minoritetspatienter udebliver fordi
Page 127 and 128:
Indvandrermedicinsk klinik tog init
Page 129 and 130:
Tolken kan læse dokumenter op på
Page 131 and 132:
dagligt. En anden fortæller, at hu
Page 133 and 134:
AKUT ORDBOG PÅ FREMMEDSPROG I forb
Page 135 and 136:
Der arbejdes også med forskellige
Page 137 and 138:
Moduler i den etniske patientkoordi
Page 139 and 140:
g) Der er stigende behov for IMKs a
Page 141 and 142:
KONKLUSION OG ANBEFALINGER Der er v
Page 143 and 144:
Det er med lighed som med vejret: v
Page 145 and 146:
mindre kompetente til at tage sig a
Page 147 and 148:
Klinikkens erfaringer peger, sammen
Page 149 and 150:
KORT RESUME Indvandrermedicinsk kli
Page 151 and 152:
ENGLISH ABSTRACT Refugees and immig
Page 153 and 154:
PUBLIKATIONER OG FORMIDLING, INDVAN
Page 155 and 156:
Lisa Duus. Den gode samtale. Systim
show all

Tak fordi I lavede en bedre version af mig - Ugeskrift for Læger

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?