FEBRUAR 2011 - Grønt Miljø

En vital del af hverdagslivet
Byens grønne områder spiller en rolle i mange af hverdagens små og store aktiviteter.
De opfattes som et uformelt socialt frirum hvor variation i form og indhold er afgørende
Af Tilde Tvedt
Kompakte byer er på mode,
bl.a. fordi de mindsker behovet
for transport. Men der
skal stadig være plads til grønne
områder. De indgår i folks
hverdag på tusind måder og er
‘et vitalt organ i byens liv’,
konkluderer en rapport fra
Danmarks Miljøundersøgelser.
Lars K. Petersen og Signe S.
Nielsen undersøgte i 2009-10
med København som eksempel
hvordan de grønne områder
bruges og opleves, og
hvordan de indgår i folks liv.
Undersøgelsen viser at de
grønne områder spiller en vigtig
rolle i kraft af deres rummelighed
og sociale muligheder.
Her er plads til motion, afslapning,
måltider, fest, leg,
folkemøder og meget andet.
Desuden er der mulighed for
at være sammen med familie
og venner, at fornemme byens
andre beboere og få alenetid.
Kvaliteterne er især variation,
natur og sanseoplevelser: muligheden
for at komme lidt
væk fra byens tummel, at se
planterne gro og blomstre og
mærke vinden i ansigtet.
Ny sociologisk vinkel
Forskerne interviewede brugere
af grønne områder, observerede
folks aktiviteter og
udsendte spørgeskemaer der
gav 1023 svar. Resultaterne
4
præsenteres i rapporten ‘Bynaturen
i hverdagslivet’. Den adskiller
sig fra andre undersøgelser
af grønne områders
brug ved at have en sociologisk
synsvinkel. En synsvinkel
der kæder de grønne områders
betydning tæt sammen
med byboernes hverdagsliv i
øvrigt.
Undersøgelsen er en ud af
fire i det tværfaglige forskningsprojekt
‘Livsstil og naturkvalitet
i byrummet’. Det skal
vise hvordan bynaturen kan
medtænkes i en bæredygtig
byudvikling. Realdania og
Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet, finansierer.
Rapporten koncentrerer sig
om grønne områder der er offentligt
tilgængelige, rummer
elementer af beplantning og
natur og ikke er dækket af
fast belægning. Desuden gør
de to forskere en del ud af at
definere livsstil og hverdagsliv.
Hverdagslivet er præget af
vaner, rutiner, ritualer og genkendelige
mønstre af aktiviteter
- meget forudsigeligt for
de fleste. Samtidig er det også
i hverdagslivet man håndterer
forandringer, nye planer og
ændrede aktiviteter. Hverdagslivet
rummer i høj grad en
hjemlighed der knytter sig tæt
til boligens private og lukkede
rum. Men det omfatter også
det område man bor i, lige fra
gaden til hele byen og oplandet
med.
Fleksibelt frirum
Rapporten kortlægger hvordan
de grønne områder er vævet
tæt sammen med folks
hverdagsliv. Her foregår alt fra
gåture over koncerter til indsamling
af brombær. Folk betragter
de grønne områder
som et frirum med mulighed
for spontanitet og sanseoplevelser.
Nærheden til boligen er
vigtigt.
Om sommeren kommer 43%
i et grønt område mindst en
gang om ugen, viser spørgeskemaundersøgelsen.Yderligere
31% kommer mindst en
gang om måneden. Folk bruger
mest de områder de kan
nå på ti minutter til fods. Det
stemmer godt overens med resultaterne
af andre, lignende
undersøgelser. Nogle områder
trækker dog også mange besøgende
længere væk fra,
f.eks. Kongens Have og Fælledparken.
Stort set alle bruger de
grønne områder til at gå eller
cykle en tur, men derudover er
udvalget af aktiviteter meget
stort. Folk bader, spiser, dyrker
motion, hygger sig med vennerne,
oplever naturen, leger
med deres børn, studerer, luf-
De grønne områder er også et uformelt mødested. Her er man sammen med familie og venner og får også et
indtryk af de andre i byen. Byparken i Ørestaden. Foto: Signe Svalgaard Nielsen.
ter hund osv. Rapporten deler
aktiviteterne i fire: rekreation
og fritid, husholdning og fest,
leg og læring, transport og
mobilitet.
De grønne områder forbindes
umiddelbart med rekreation
og fritid. Københavnerne
rekreerer sig både alene, nogle
få stykker sammen og som
en del af større begivenheder,
f.eks. koncerter og motionsløb.
I de grønne områder kan
man både være i fred og sammen
med andre. Tre-fire studerende
slår sig ned for at læse
til eksamen i solen. To
mænd mødes til en øl på bænken
efter arbejdstid. Hele familien
breder tæpper ud til
skovtur.
Rapporten har en strøm af
konkrete eksempler som illustrerer
hvor mange forskellige
aktiviteter der egentlig forgår
i de grønne områder over dagen
og året. Aktiviteterne
strækker sig fra det helt organiserede
til det totalt spontane.
Fodboldspillerne mødes
måske fast mandag kl. 19,
mens hundelufterne af og til
løber på hinanden tilfældigt.
Til sammen gør alle disse muligheder
de grønne områder
til et fleksibelt frirum som er i
kontrast til meget andet i
hverdagen.
Fest, leg og transport
Husholdningens daglige gøremål
foregår for det meste derhjemme,
men suppleres med
de grønne områders særlige
muligheder. Mange københavnere
uden have eller altan
spiser ofte i parkerne, og haveejerne
bruger de grønne områder
til større arrangementer
der dårligt er plads til hjemme.
Børnefødselsdagen får f.eks.
bedre udfoldelsesmuligheder
på parkens store plæner.
Forældre og pædagoger tager
også børnene med ud i de
grønne områder til hverdag
fordi der er mulighed for en
anden slags aktiviteter end indendørs
og hjemme. Børnene
GRØNT MILJØ 2/2011