29.07.2013 Views

FEBRUAR 2011 - Grønt Miljø

FEBRUAR 2011 - Grønt Miljø

FEBRUAR 2011 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

også at 80-90% af alle træer<br />

på de 110 hektar er kloner, for<br />

ingen gider beplante en allé<br />

med træer som ser vidt forskellige<br />

ud. Selv om træerne<br />

altså er kloner, så traver kunderne<br />

alligevel de lange rækker<br />

tynde og binder et bånd<br />

om stammen på netop det eller<br />

de træer som de vil have.<br />

Men hvis kunderne efterspørger<br />

nogle særlige egenskaber<br />

i træerne, så er der ikke<br />

noget med at snyde. Gensplejsning<br />

er bandlyst i udviklingsarbejdet<br />

med træer i hele<br />

branchen, og hvis man vil<br />

fremdyrke noget nyt, så skal<br />

det være i naturligt forekommende<br />

materiale. Derfor hol-<br />

Her ses 99 ud af P. Kortegaards<br />

Planteskoles 110 hektar. I artiklen<br />

nævnes kirsebær og plataner, de<br />

står i blok C1. Liriodendron (tulipantræ)<br />

og pagode står i blok C2,<br />

mens vandgran står i O1. Den<br />

nævnte ‘endestation’ står i blok<br />

D2. Placeringen af de tre hemmelige<br />

projekter som for tiden finder<br />

sted på planteskolen … er hemmelig.<br />

To frugttræer ankommer til<br />

planteskolens indslagsplads midt<br />

på området. For at minimere risikoen<br />

for stående vand er muldjorden<br />

gravet væk og erstattet af<br />

bundgrus med knust tegl og beton<br />

som toplag. Selv kraftige<br />

regnskyl suser direkte ned i drænet<br />

længst nede.<br />

48<br />

der Jørn Jørgensen også øjnene<br />

åbne, for selv om planteskolen<br />

ikke har en ‘mutanthave’<br />

hvor de specifikt dyrker videre<br />

på forskellige vildskud og<br />

genetiske afvigere, så sejrer<br />

nysgerrigheden alligevel når<br />

noget uventet dukker op.<br />

„Vi arbejder meget nøgternt<br />

med udviklingsarbejdet, for<br />

det er jo ikke ren farvelade.<br />

Markedet er konservativt og<br />

derfor er der ingen fornuft i at<br />

have sådan et fast areal til mutanter.<br />

Men hvis noget opstår<br />

sporadisk i et frøbed, f.eks. en<br />

Acer som står og ser fuldstændig<br />

anderledes ud end dem<br />

den står sammen med, så tager<br />

man jo som en ægte gart-<br />

ner træet til side og lader det<br />

gro i et hjørne et sted for at se<br />

om der skulle være noget nyt,<br />

men alt her er generelt meget<br />

styret og planlagt,“ understreger<br />

Jørn Jørgensen, mens vi<br />

kører forbi de endeløse rækker<br />

af træer der skærer eftermiddagens<br />

lave vintersol ud i<br />

skarpe skiver.<br />

Platan, tulipan og pagode<br />

En del af planteskolens tidligere,<br />

nu mindre hemmelige,<br />

hemmeligheder dukker op på<br />

turen rundt på planteskolen<br />

som består af fem sammenlagte<br />

landejendomme. Efter kirsebærtræerne<br />

runder vi nemlig<br />

et hjørne med platantræer<br />

som i de senere årtier er rykket<br />

ind overalt på det danske marked.<br />

„I gamle dage sagde man at<br />

dens nordlige grænse gik ved<br />

Elben, men nu om dage er den<br />

et uvurderligt træ i byerne.<br />

Den tåler tørkestress rimeligt<br />

og passer til byerne på grund<br />

af den højere gennemsnitstemperatur.<br />

Desuden er den<br />

god på dæk,“ fortæller Jørn.<br />

Kort efter kommer vi til en<br />

stribe vinternøgne træer hvor<br />

grenstrukturen i kronen minder<br />

lidt om juletræer.<br />

„Det er tulipantræer, liriodendron<br />

som er en af de mere<br />

eksotiske ting der er på vej ud<br />

på markedet. Disse er de ældste<br />

vi har, de er 14-15 år gamle,<br />

og da det er lidt af en niche,<br />

har vi ikke så mange af<br />

dem. Men de har en meget<br />

homogen kroneform, er lette<br />

at arbejde med og finder naturligt<br />

over i denne form uden<br />

alverdens beskæring. Det er<br />

også én art man tidligere har<br />

anset for at være lidt for sydlandsk<br />

til at kunne blive anvendt<br />

herhjemme,“ forklarer<br />

Jørn Jørgensen der kort efter<br />

også viser sine pagodetræer<br />

frem. Igen et træ som han mener<br />

at klimaforandringerne<br />

har gjort mere interessant at<br />

kigge nærmere på.<br />

„Det har ikke været særligt<br />

brugt herhjemme, for den<br />

kommer fra et klimatisk område<br />

som har været i periferien<br />

i forhold til vores breddegrader,<br />

men den er god til parker<br />

og midterrabatter hvor der<br />

er god plads, og den kan gro<br />

naturligt. Den er lidt anderledes<br />

og sjov at se på.“<br />

Formen på fremtiden<br />

Hvordan man gætter markedets<br />

luner 15-20 år ud i fremtiden?<br />

Først og fremmest er de<br />

mulige klimaforandringer af<br />

afgørende betydning for hvilke<br />

træer der bliver eksperimenteret<br />

med på P. Kortegaards<br />

Planteskole. Men det er<br />

træets funktioner, specielt formen,<br />

i den grad også.<br />

„Det der især er interessant,<br />

er at de får den optimale allétræsform<br />

hvor træet naturligt<br />

danner et midterskud, og at<br />

kronen naturligt bygger sig op<br />

og er velfordelt om ledskuddene<br />

og ikke har skud der<br />

pludselig stikker af,“ forklarer<br />

Jørn Jørgensen.<br />

GRØNT MILJØ 2/<strong>2011</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!