Rapport om nedslidning - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

Delrapport 1: Omfang, omkostninger og udfordringer Introduktion Det danske samfund står over for flere store udfordringer i de kommende år. En af disse er ændringerne i den demografiske sammensætning. Inden for den næste årrække bliver gruppen af erhvervsaktive danskere mindre, og der bliver derfor færre hænder på arbejdsmarkedet. Samtidigt forventes den samlede danske befolkning at vokse med op til 400.000 personer inden for de næste 25 år (1). Dermed falder den andel, som udgøres af befolkningsgruppen i den erhvervsaktive alder forholdsvist kraftigt, set i forhold til resten af befolkningen. I 2009 var 52,7 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder, mens det i 2035 forventes kun at dreje sig om 46,4 % af befolkningen. 0 - 19 år 20 - 59 år 60 + år 22,7 % 24,8 % 28,3 % 31,0 % 52,7 % 51,7 % 49,3 % 46,4 % 24,5 % 23,5 % 22,4 % 22,5 % 2009 2015 2025 2035 Figur 1: Befolkningsfremskrivning inddelt i alderstrin. I Statistisk Årbog 2009 definerer Danmarks Statistik den erhvervsaktive alder til at være mellem 20 – 59 år. (Kilde: Danmarks Statistikbank, udtræk 27. marts 2010) Det betyder, at der ikke blot bliver færre hænder på arbejdsmarkedet, men at det faldende antal hænder også skal forsørge flere, end det er tilfældet i dag. I 2009 skulle en person i den erhvervsaktive alder i gennemsnit forsørge 0,9 personer (ud over sig selv), mens det i 2035 forventes at dreje sig om 1,15 personer. Nedslidning på det danske arbejdsmarked Figur 2: Forsørgerbyrden er udregnet efter antallet af personer i den erhvervsaktive alder i forhold til børn og unge fra 0 – 19 år og ældre fra 60 år og opefter. (Kilde: Danmarks Statistikbank, udtræk 27. marts 2010) Dermed bliver det mere og mere vigtigt at fastholde mennesker på arbejdsmarkedet, hvis det danske samfund i fremtiden skal få hænderne til at slå til. Der er mange årsager til, at personer i den erhvervsaktive alder forlader arbejdsmarkedet. En af de større årsager er nedslidning. Alene i 2008 blev omkring 3.500 personer tilkendt førtidspension på grund af nedslidning og udtrådte således permanent af arbejdsmarkedet (2). Derudover er der en lang række andre udgifter forbundet med nedslidning, både på et personligt, virksomheds- og samfundsmæssigt niveau. At formindske omfanget af nedslidningssygdomme vil derfor være en af måderne, hvorpå den demografiske udfordring vil kunne imødegås. Introduktion Side 3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 2009 2015 2020 2025 2030 2035
Delrapport 1: Omfang, omkostninger og udfordringer Nedslidning – en definition Nedslidning er et udtryk, der beskriver en proces, hvor én eller flere længerevarende, udefrakommende påvirkninger medfører én eller flere bestemte former for lidelser. Disse former for lidelser består af en række sygdomstyper, der overordnet kaldes for muskel- og skeletsygdomme. I denne rapport kaldes disse sygdomme for nedslidningssygdomme. For en yderligere diskussion af nedslidningsbegrebet, herunder hvilke forbehold der må tages til rapportens resultater, henvises til ”Appendiks”. Nedslidningssygdomme rammer kroppens sener, muskler, knogler og nerver. Derfor kan sygdommene opstå i en stor del af kroppen, fra ben og knæ over ryg og op til skuldrene og nakke og ud i armene og hænderne. Nogle af de mest udbredte nedslidningssygdomme er smerter i ryggen, nakkehold, slidgigt og musearm. Figur 3 viser, hvordan Beskæftigelsesministeriet, i deres fortegnelse over erhvervssygdomme, skelner mellem de forskellige sygdomsgrupper, og hvilke af disse der er nedslidningssygdomme. Endelig kan vi ud fra Figur 4 se, at lidelser i nakke, skulder, arm og hånd i 2008 var de mest anmeldte nedslidningssygdomme, som var mistænkt for at være arbejdsrelaterede. Arbejdsulykker Gruppe C Arm og skulder Erhvervssygdomme Nedslidning på det danske arbejdsmarked Nedslidning – en definition Side 4 Gruppe A Hoved Gruppe G Hud Gruppe J Andre sygdomme Gruppe B Ryg, nakke-skulder og hofte Arbejdsskader Gruppe E Lunger og luftveje Gruppe H Infektions- og parasitsygdomme Gruppe K Kræftsygdomme Nedslidningssygdomme Gruppe F Psykisk sygdom Gruppe I Sygdomme efter kemiske stoffer Gruppe L Fosterskader Gruppe D Ben Figur 3: Hovedsygdomsgrupperne og nedslidningssygdommene (Kilde: Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, Beskæftigelsesministeriet, 2009) 24% 8% 65% Nakke, skulder, arm & hånd Ryg, rygrad & lænd Ben & fod Andre/uoplyst Figur 4: Fordelingen af anmeldte nedslidningsrelaterede erhvervssygdomme 2008 (Kilde: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 2003 - 2008 - Årsopgørelse 2008, Arbejdsskadestyrelsen, 2009)
Page 1 and 2: 2010 Nedslidning på det danske arb
Page 3: Delrapport 1: Omfang, omkostninger
Page 7 and 8: Delrapport 1: Omfang, omkostninger

Rapport om nedslidning - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?